Så blev det min tur til at bevæge mig ind i blogland. I snart et år har jeg kredset om tanken om at oprette en såkaldt "Hamsterblog" som en af mine gode venner kalder denne type blog: En blog, der sandsynligvis ikke er særlig interessant for særlig mange andre end bloggeren selv, en blog, hvor mere eller mindre trivielle tanker og oplevelser fra hverdagen deles med det store, rare internet.
Min blog kommer fortrinsvis til at handle om min og kærestens kamp imod det, der så smukt kaldes "ufrivillig barnløshed". Ikke fordi jeg ikke har andet i hovedet, men mest fordi dette fylder desværre utrolig meget i vores liv hjemme hos os. Og erfaringen er for mig at det ikke altid er nemt at komme af med tanker og bekymringer og sorger til venner og familie - måske fordi det kan være svært at forstå, hvad det vil sige at være "ufrivillig barnløs" og gå igennem det behandlingscirkus, der følger med denne kamp.
Måske bliver dette også en "hamsterblog". Men jeg har valgt at kalde for den Sechestolen, fordi jeg håber der trods alt er andre end mig, der kan bruge mine skriverier til noget - sætte sig til rette i den virtuelle sækkestol og læse lidt om livets gang på godt og ondt. Måske kan nogen i samme situation kigge ind og huske på at de ikke er helt alene i verden - at der desværre er mange kvinder og mænd i den børneduelige alder, som ikke bare sprøjter børn ud til højre og venstre. Og netop følelsen af at være alene i verden med denne sorg, som det jo er, har for mig været noget af det sværeste at tackle.
Heldigvis er gode venner og familie godt at have og de hjælper mig igennem, når det føles som om nogen har trykket på mit livs standby knap, hvor jeg permanent sidder i den store, triste ventesal, og jeg og kæresten har desværre siddet her alt for længe. Men tankerne, angsten for om det nogensinde lykkes og den fysiske smerte fra behandlingerne har vores søde venner ikke en chance for rigtig at forstå.
Og det er netop derfor jeg nu, denne solrige søndag i september, bevæger mig ind i blogland. Her kan jeg komme af med mine tanker om dette behandlingscirkus, vi åbenbart er rekrutteret til - og måske møder jeg også nogle af jer medbloggere, der står i samme situation som mig? I er velkomne i min sechestol - tag godt imod mig :-)
Sechen
