Nedregulering igang efter 21 p-piller og mens ankommet i dag. Altså meget dårligt kan man sige om p-piller (blandt andet at de forhindrer en i at blive gravid - how ironic is that?), men de gør lige processen tanden mindre stressende for mig, fordi jeg ikke skal obsesse over hvornår mens nu kommer.
Opregulering starter i starten af april, omkring d. 4. og så afgang til DK d. 11. Vi kører 300 enheder Menopur og jeg håååååber sådan at min søde mands teori om at det er "bare" er DET, der skal til for at der er bingo, holder.
tirsdag den 20. marts 2012
onsdag den 14. marts 2012
Hæ!
Ja, man er jo så småt gået igang med at fertilitetsobsesse, der er jo også kun 5 dage til nedregulering. Suuuk, det bliver en lang omgang.
Nåmen, jeg har jo i et par omgange nu været sikker på at den der PCO, at det er den, der er skyld i at æggene ikke sætter sig fast - på trods af af lægerne siger det ikke har nogen betydning. Og så googler man jo når man obsesser, ik? Og se hvad jeg fandt - det er endda på skrift:
"PCOS-ægkvalitet?PCO-æggestokke indeholder rigtig mange fine æg. De behøver bare hjælp til at nå frem til modning og ægløsning. Herefter er ægkvaliteten og graviditetschancerne ikke nedsat når man har PCOS.
Og så lige 2 positive mere:
PCOS-æg holder ægkvaliteten længere op i alderen.
PCOS-kvinder kommer senere i overgangsalderen. "
Det er fra www.pcoinfo.dk
Og det er den slags der lige skal til for at jeg obsesser en anelse mindre. Der er ikke noget galt med æggene!
Næste store skridt for os er donor-diskussionen, og den kommer tættere på... mere om det en anden dag.
Nåmen, jeg har jo i et par omgange nu været sikker på at den der PCO, at det er den, der er skyld i at æggene ikke sætter sig fast - på trods af af lægerne siger det ikke har nogen betydning. Og så googler man jo når man obsesser, ik? Og se hvad jeg fandt - det er endda på skrift:
"PCOS-ægkvalitet?PCO-æggestokke indeholder rigtig mange fine æg. De behøver bare hjælp til at nå frem til modning og ægløsning. Herefter er ægkvaliteten og graviditetschancerne ikke nedsat når man har PCOS.
Og så lige 2 positive mere:
PCOS-æg holder ægkvaliteten længere op i alderen.
PCOS-kvinder kommer senere i overgangsalderen. "
Det er fra www.pcoinfo.dk
Og det er den slags der lige skal til for at jeg obsesser en anelse mindre. Der er ikke noget galt med æggene!
Næste store skridt for os er donor-diskussionen, og den kommer tættere på... mere om det en anden dag.
mandag den 12. marts 2012
Nedreguleringsnedtælling
Om lidt under en uge starter jeg nedregulering. Og om halvanden måned ligger jeg med stængerne i vejret til endnu en ægudtagning i den endeløse række af disse. Jeg kan mærke at jeg allerede bliver en smule nervøs. Sidst gik der jo lidt fisk i selve opreguleringen, jeg fik 225 enheder, og skulle op på 300 for at få gang i æggene, efter lang tid. Jeg kan mærke at den der nervøsitet så småt haler ind på mig. Går det nu, som det skal denne gang? Er æggene gode nok og er det mon denne gang, der er vores lykkens gang? For 14 dage siden var jeg positiv og tænkte, ja hvorfor skulle det ikke være nu? Men vores historie lægger jo ikke ligefrem op til at den er i kassen denne gang.
Det er lige præcis det her, jeg synes er det aller-aller hårdeste ved behandlingen og det at være i denne proces. At denne proces er fyldt med dårlige tanker og længsel efter noget, vi måske aldrig lykkes med. Og det fylder mig med negativ energi, jeg kan mærke at det kommer bare ved at skrive det.
For der er bare intet "juhu nu skal vi endelig i behandling igen" over det mere. Det er mere sådan en tung pligt fyldt med bekymringer. Så ville nogle måske sige at det ikke var det værd og at vi burde give op. Men det er vi ikke klar til. Jeg er bare SÅ dårlig til at kaste håndklæder i ringe, sådan generelt. Og det er både godt og skidt. For nogle gange skal man vælge sine kampe og fokusere på det man har, det man kan, i stedet for alt det man ikke har, og alt det man ikke kan. Jeg er ikke altid god til at sige "NU er det slut og NU vil vi ikke mere"... man ved jo aldrig hvad der gemmer sig om hjørnet.
En gang imellem rammer det mig, forhåndsblues over at det ikke kommer til at ske, at lillebrøster forbliver en drøm. Og jeg forestiller mig hvordan det vil være om 40 år når jeg er gammel og tænker tilbage. Vemodigt, tror jeg det vil være. Og måske vil jeg stadig også være lidt bitter... jeg ved det ikke. Men jeg er også bevidst om at jeg har en drøm, som nok også bliver mere rosenrød med årerne. Jeg DRØMMER sådan om en baby, om en barsel, om hele det univers. Men der er også en lille realistisk stemme i mig, der siger at det jo IKKE bliver det samme med en 2er. Det ser man jo ALLE steder. 2eren er bare ikke lige så magisk som 1eren. Og det trøster mig lidt.
Imens forsøger jeg at glæde mig over det barn, jeg har. Som er så glad, så glad, og så skide sjov. Når han kører på sin løbecykel i fuld fart og SKRÅLER "skæg med bogstaver" sangen, og folk vender sig og griner af ham i vores park, fordi det lyder så skægt at han synger så højt - og så på et andet sprog for dem.
Det er lige præcis det her, jeg synes er det aller-aller hårdeste ved behandlingen og det at være i denne proces. At denne proces er fyldt med dårlige tanker og længsel efter noget, vi måske aldrig lykkes med. Og det fylder mig med negativ energi, jeg kan mærke at det kommer bare ved at skrive det.
For der er bare intet "juhu nu skal vi endelig i behandling igen" over det mere. Det er mere sådan en tung pligt fyldt med bekymringer. Så ville nogle måske sige at det ikke var det værd og at vi burde give op. Men det er vi ikke klar til. Jeg er bare SÅ dårlig til at kaste håndklæder i ringe, sådan generelt. Og det er både godt og skidt. For nogle gange skal man vælge sine kampe og fokusere på det man har, det man kan, i stedet for alt det man ikke har, og alt det man ikke kan. Jeg er ikke altid god til at sige "NU er det slut og NU vil vi ikke mere"... man ved jo aldrig hvad der gemmer sig om hjørnet.
En gang imellem rammer det mig, forhåndsblues over at det ikke kommer til at ske, at lillebrøster forbliver en drøm. Og jeg forestiller mig hvordan det vil være om 40 år når jeg er gammel og tænker tilbage. Vemodigt, tror jeg det vil være. Og måske vil jeg stadig også være lidt bitter... jeg ved det ikke. Men jeg er også bevidst om at jeg har en drøm, som nok også bliver mere rosenrød med årerne. Jeg DRØMMER sådan om en baby, om en barsel, om hele det univers. Men der er også en lille realistisk stemme i mig, der siger at det jo IKKE bliver det samme med en 2er. Det ser man jo ALLE steder. 2eren er bare ikke lige så magisk som 1eren. Og det trøster mig lidt.
Imens forsøger jeg at glæde mig over det barn, jeg har. Som er så glad, så glad, og så skide sjov. Når han kører på sin løbecykel i fuld fart og SKRÅLER "skæg med bogstaver" sangen, og folk vender sig og griner af ham i vores park, fordi det lyder så skægt at han synger så højt - og så på et andet sprog for dem.
Abonner på:
Opslag (Atom)