... er nu næsten 3 måneder (på mandag), dejligere end nogensinde og en lang, lang dreng på 70 cm. Vi var til vægteksamen i dag (læs: Åbent Hus hos sundhedsplejerskerne), og Assemanden bestod - havde taget 550 g på 2 uger - så det var mere end fint. Hans kampvægt ligger nu på 6,3 kg. Synes også han er pæn tung at have på armen efterhånden!
Jeg har nu besluttet endeligt at jeg ikke vil bekymre mig mere om hans madindtag og vægt. Drengen er meget, meget tilfreds, meget glad og griner konstant og snakker (til tider temmelig højt!) og sover rigtig fint.
Jeg tror vi har et nemt barn. Altså, definitionen på et nemt barn er vel at forældrene synes det? Og det synes vi. Han sover tit 6-7 timer i streg om aftenen/natten, og der er ikke meget brokkeri fra ham sådan generelt. Vi havde ham med til stort bryllup i weekenden - sådan noget med at køre i bil fra København til Fyn, vielse (sidde og amme i kirken), ind og ud af autostolen, til middag i Kolding og taler og sange. Han klarede at undvære sine gode lange lure og alle måltiderne, gik omkuld kl. lidt i 9 og sov til kvart over 3. Så mor fik svinget dansebenene til den store guldmedalje - og måtte dagen efter konstatere at formen er helt væk - meget, meget ømme ben dagen derpå.
Åh, han er bare den dejligste dreng i verden, og jeg er ved at forvandle mig til en af de mange, mange forældre, der bare er helt forgabt i deres barn. Jeg gør alt for at styre mig når vi er ude blandt andre mennesker, for det ER jo bare ikke alle der er interesseret i hans vægt, hans sovevaner, at han kan holde fast på ting, at hans yndlingslegetøj er en panda, at han slog en bøvs kl halv elleve og så videre og så videre. Jeg tror bare det er sådan det er, at være nogens mor. Og det er så FEEEEDT! Jeg ææælsker det!
onsdag den 26. august 2009
onsdag den 12. august 2009
Vægten igen igen
I går kom SP for 3. gang, og Asbjørn skulle igen måles og vejes. Jeg havde så mange sommerfugle i maven, og det føltes nærmest som om jeg var til eksamen. Vægten viste 5,7 kg, en vægtøgning på 430 g på 3 uger, igen ikke nok for en stor dreng som Asbjørn. Åh, altså. Mit hjerte begyndte straks at banke og jeg kunne mærke at sveden bare piblede frem da hun vejede ham endnu en gang for at bekræfte at det var det, vægten sagde.
Til gengæld er han nu 66 cm lang, dvs at han siden fødslen er vokset 11 cm.
SP var nu meget god og gik ikke helt i panik. Hun syntes at jeg skulle ligge ham oftere til og så få ham vejet om et par uger. Hun var dog ret fin og mente ikke at der var grund til at gå i panik, da drengen jo følger udviklingen fint - og hun syntes hun havde rigtig god kontakt med ham. Han gav den også hele armen med charmen, grin og råb og snak, så det var heldigt!
Jeg kan bare mærke at det er en bekymring og at det påvirker mit humør. Han tager ikke nok på. Og tankerne flyver afsted - ER der virkelig bare ikke mælk nok? Eller ligger jeg ham ikke tit nok til? Tager jeg ham fra for tidligt? (han er nemlig en hyggesutter og kunne - hvis ikke jeg tog ham fra - ligge der i flere timer - det ER testet!).
Jeg er ikke ved at gå helt bananas som sidst, for jeg har også besluttet at jeg vil kigge på ham og se om han trives, og det er der vist ingen tvivl om at han gør. Han græder ikke særlig meget, han sover rigtig fint og han er frisk og vågen når han er vågen. Han griner og dasker efter ting og æææælsker at snakke med os.
Men det er nu alligevel hårdt, synes jeg.
Asbjørn er i øvrigt begyndt at bede om mindre mad om natten - og sove nogle lange stræk på 7 timer, et par gange 8. Det er ikke hver dag, men her de sidste 2 uger har vi prøvet det en 5-6 gange. Jeg troede jo også det var et tegn på han fik nok mad, men sundhedsplejersken kommenterede det ikke synderligt. Vi diskuterede lidt med hende om vi skulle vække ham om natten, men jeg synes altså det er synd at vække et sovende barn. Så det gør vi ikke, så længe han trives og har det godt. Altså ungen beder vel om mad når han er sulten? Det gør han i hvert fald om dagen.
Og så lige lidt positivt: Asbjørn er stadig verdens dejligste dreng, og glad og nem, synes vi. I mandags var vi ude og svømme for første gang, og det var bare super sjovt og hyggeligt. Han syntes det var så sjovt og sansede for alle pengene - hovedet kørte bare rundt for at få det hele med. Så det skal vi bestemt også i næste uge. Jeg har en god ven der er på barsel med hans søn, så vi kombinerer det med lidt hygge og en lang gåtur. Skøøønt at være på barsel (når altså bare ikke SP kommer og ødelægger det hele :-)).
Til gengæld er han nu 66 cm lang, dvs at han siden fødslen er vokset 11 cm.
SP var nu meget god og gik ikke helt i panik. Hun syntes at jeg skulle ligge ham oftere til og så få ham vejet om et par uger. Hun var dog ret fin og mente ikke at der var grund til at gå i panik, da drengen jo følger udviklingen fint - og hun syntes hun havde rigtig god kontakt med ham. Han gav den også hele armen med charmen, grin og råb og snak, så det var heldigt!
Jeg kan bare mærke at det er en bekymring og at det påvirker mit humør. Han tager ikke nok på. Og tankerne flyver afsted - ER der virkelig bare ikke mælk nok? Eller ligger jeg ham ikke tit nok til? Tager jeg ham fra for tidligt? (han er nemlig en hyggesutter og kunne - hvis ikke jeg tog ham fra - ligge der i flere timer - det ER testet!).
Jeg er ikke ved at gå helt bananas som sidst, for jeg har også besluttet at jeg vil kigge på ham og se om han trives, og det er der vist ingen tvivl om at han gør. Han græder ikke særlig meget, han sover rigtig fint og han er frisk og vågen når han er vågen. Han griner og dasker efter ting og æææælsker at snakke med os.
Men det er nu alligevel hårdt, synes jeg.
Asbjørn er i øvrigt begyndt at bede om mindre mad om natten - og sove nogle lange stræk på 7 timer, et par gange 8. Det er ikke hver dag, men her de sidste 2 uger har vi prøvet det en 5-6 gange. Jeg troede jo også det var et tegn på han fik nok mad, men sundhedsplejersken kommenterede det ikke synderligt. Vi diskuterede lidt med hende om vi skulle vække ham om natten, men jeg synes altså det er synd at vække et sovende barn. Så det gør vi ikke, så længe han trives og har det godt. Altså ungen beder vel om mad når han er sulten? Det gør han i hvert fald om dagen.
Og så lige lidt positivt: Asbjørn er stadig verdens dejligste dreng, og glad og nem, synes vi. I mandags var vi ude og svømme for første gang, og det var bare super sjovt og hyggeligt. Han syntes det var så sjovt og sansede for alle pengene - hovedet kørte bare rundt for at få det hele med. Så det skal vi bestemt også i næste uge. Jeg har en god ven der er på barsel med hans søn, så vi kombinerer det med lidt hygge og en lang gåtur. Skøøønt at være på barsel (når altså bare ikke SP kommer og ødelægger det hele :-)).
Abonner på:
Opslag (Atom)