Hæ!

Jeg er 13+6 i dag. Det er så skørt. Snart går jeg ind i 15. uge. 15. uge!!?? Det er jo ti minutter siden det var jul og det hele var så usikkert.
Vægten er helt med på at vi er i 2. trimester. +5 kg og altså den der mave ser ret så stor ud. Jeg kommer til at ligne en hval om et par måneder.

Og for første gang i virkelig lang tid (månedsvis) synes jeg at den der helt vilde, vilde træthed letter lidt. Der er forår i luften, og jeg føler at jeg har noget overskud, og noget energi. I går var jeg oppe til efter 22 uden at have været i koma på sofaen. Nu skal man jo passe på med at jinxe sådan noget, men måske letter det lidt her de næste uger? Please?

Næste milepæl er MD scanning 4. april. Det er så uvirkeligt at det er sådan noget, jeg skriver på min blog nu.

Tvillinge-træt?

Hold da fest, jeg er den trætteste kvinde i verden. Er i dag 13+2 og jo gået sådan for alvor ind i 2. trimester. Det er der så nogen, der har glemt at fortælle min krop. Er du sinner, jeg er smadret. Kvalmen er heldigvis fortaget og mine madvaner er ved at være nogenlunde normale - til den søde side, dog. Men altså. Der ryger andet end lakridser og croissanter og chips ned.

Men den der træthed - wauw mand. Jeg husker min graviditet med Asbjørn som helt, helt anderledes. Jeg er godt klar over at jeg er blevet 5 år ældre og at der er tryk på derhjemme og på arbejdet. Men altså alligevel. Vi har en 4½ årig. Bevares, han kan være temmelig opmærksomhedskrævende, og især hvis jeg er alene med ham om eftermiddagen. Men tit har han jo legeaftaler og tit ser han fjernsyn, så det er altså ikke hele årsagen. Mistænker lidt det der dobbelt-byggearbejde med to babyer som synderen. I går faldt jeg omkuld på sofaen halv otte. I forgårs var den kvart i otte. Så ligger jeg ellers der som en strandet hval med mine +5 kg og snork-sover. Indtil jeg vågner op lidt efter ti, stener lidt fjernsyn og går i seng. Glamourous life!

Håber altså den træthed fortager sig bare lidt - for ellers bliver det lange 32 uger jeg har foran mig.

12+3 og to disco-babyer

Vi var til nakkefolds-scanning i går. Spændingen var lidt taget ud af forestillingen efter tirsdagens drama, men alligeveller... til sådan en NF scanning får man jo mere tid til at studere de små poder. Og alt så fint ud - vi fik fine risiko-tal på begge babyer, som er i den store ende, så blev sat en enkelt dag frem, så termin er nu 26. august - med igangsættelse formentlig 14 dage før.

Så crazy. Det hele.

Jeg øver mig i at slippe "hvis'erne" og slippe roen løs. Jeg kan mærke den er derinde, den der uendelige lettelse. Phew, det føles godt.

Maven er ret så stor allerede. Hvordan skal det dog ikke gå?

12+0 - alarm afblæst

Min søde læge tog min blødning alvorligt og kiggede på mig i går og sendte mig straks videre til Riget. Hold op hvor har jeg været meget på den der gynækologiske akut-klinik - jeg får noget for mine skattepenge, må man sige.

Efter 2 timers venten kom jeg ind og blev scannet - lukket livmoderhals og to disco-babyer i min livmoder, der flimrede lidt rundt og så ud som om de dansede. Og som nu ikke ligner snemænd, men vaskeægte babyer. Det er så vildt og lige der blev det meget virkeligt at der er to. TO! Og at det sker. Vi begynder så småt at tage alle måske'erne og "hvis altså det går godt" slutningerne ud af vores sprog, og NU begynder jeg faktisk at tro på det.
Det er så skørt og skønt - og en lille smule skræmmende.

Jeg er gået ind i 13. uge og dermed 2. trimester (eller er det først i næste uge?). Ser frem til mere overskud og lidt løssluppenhed. Er ikke så stinkende træt mere og ikke så kvalm. Jeg er vist sluppet billigt når det nu er tvillinger.

11+5 og blødning

Åh for p.is og fårgh. Vågnede i morges med blod i trussen. Ikke sådan sindssygt meget, men nok til at    det ikke bare kan bagateliseres. Der var også noget, da jeg tørrede mig i morges, og nu tjekkes trussen hver 10. minut. Det bind, jeg tog på i morges har dog ikke efterladt nogle "spor" endnu. Jeg har taget en hjemmearbejdsdag og skal til lægen her til formiddag.

Kunne bare mærke den der følelse instantly - den tunge, tunge følelse i brystkassen - angsten og tungheden over uvisheden. Den var ellers så småt begyndt at slippe sit tag i mig.

Håber egentlig bare lægen sender mig videre til en scanning i dag - selvom det måske er lidt overkill, når NF er torsdag.

Argh. Gad godt komme tilbage til mit gamle, ubekymrede jeg fra for 6-7 år siden.

10+5 og ti dage til nakkefold-scanning

Der er egentlig ikke så meget at berette. Jeg er vist ramt af en blanding af den der "gud, var det bare det, jeg har sørget så meget over de sidste 3½ år  og gud hvor er der egentlig stadig utrolig meget ventetid" samtidig med en snigende følelse af en helt utrolig lettelse. Ikke så meget glæde og jubel og dansen rundt. Lettelse. Der er simpelthen noget, der tyder på at vi er ved vejs ende i det her behandlingscirkus. Og ja, meget kan gå galt med den ene, den anden eller dem begge to. Men chancerne er jo gode. Alt andet lige.
Og den lettelse, ing? Den føles rigtig, RIGTIG, rigtig dejlig helt nede i maven. Tænk, om vi nu endelig kan begynde sådan for real at se fremad? Få overblik over finanserne, tænke fremad til om 1-2-5 år som familie? Det kan jeg mærke gør mig rigtig godt.

At kvalmen så også er lettet (enten er der noget galt med Chip og Chap, som Asbjørn har døbt dem eller også er jeg en heldig gravid) er jo helt vildt. Jeg er stadig vanvittig træt og æde-agtig. Men altså sådan en dag som i dag hvor "man" har sovet fra 21.30 til 7.00, og der er lakridsbolcher i skuffen, så kan verden bare komme an.

Jeg googler tvillinge-udstyr i sofaen om aftenen og grubler over hvordan jeg kan komme til Thailand til næste vinter med to babyer og en 5-årig. Og en 37 årig mand. Ret hyggelige sysler.

Nakkefold om 1½ uge. Endnu en milepæl at gå og vente på.

Jeg tænker også en del over sygemeldinger og barsel med to babyer. Selvom det ikke lige var det jeg havde forestillet mig, så tænker jeg at det nok skal gå. Men shit, altså der er meget praktisk som jeg simpelthen ikke ANER hvordan man løser. Med to babyer, altså. Aflevering og henting af storebror. Bare det at komme ud af lejligheden. Amning af to. Den slags.