Åh for p.is og fårgh. Vågnede i morges med blod i trussen. Ikke sådan sindssygt meget, men nok til at det ikke bare kan bagateliseres. Der var også noget, da jeg tørrede mig i morges, og nu tjekkes trussen hver 10. minut. Det bind, jeg tog på i morges har dog ikke efterladt nogle "spor" endnu. Jeg har taget en hjemmearbejdsdag og skal til lægen her til formiddag.
Kunne bare mærke den der følelse instantly - den tunge, tunge følelse i brystkassen - angsten og tungheden over uvisheden. Den var ellers så småt begyndt at slippe sit tag i mig.
Håber egentlig bare lægen sender mig videre til en scanning i dag - selvom det måske er lidt overkill, når NF er torsdag.
Argh. Gad godt komme tilbage til mit gamle, ubekymrede jeg fra for 6-7 år siden.
4 kommentarer:
Kære Sech.
Jeg har fulgt din blog i mange år og har været i sammen situation som Jer. Blev i 2012 gravid med et fryseæg, og havde en temmelig kompliceret graviditet, med diverse blødninger, og et utal af akut-skanninger. Men sidder i dag med en dejlig baby på 10 måneder. Da jeg læste dit indlæg var jeg pludselig tilbage i 2012, med høj puls og trykken for brystet. Men det jeg egentlig bare vil sige er at det godt lade sig gøre, at din graviditet går godt, på trods af du bløder. Men forstår fuldt ud dine følelser. Håber virkelig du får en skanning i dag, uvisheden er ikke til at holde ud. Mange knus og tanker Lind1972
Åhhh nej, hvor er det synd for dig. Hvor er det urimeligt. Men det er jo bare lidt blødning fra en hårdt belastet slimhinde/livmoder. Der skal meget mere blod til før der er reel grund til bekymring. Men åh hvor jeg føler med dig. Jeg kan lige forestille mig, hvordan du har det. Husk nu at på nuværende tidspunkt er sandsynligheden for abort - også når det gælder tvillinger, meget, meget lille.
GODT med hjemmearbejdsdag og lægebesøg. Jeg håber også at du kan få en scanning.
Stort stort kram
Det må bare ikke ske - uanset hvor lille en betydning det har for, om du får et par sunde og raske babyer i armene om et halvt år. Man bliver SÅ bange. Jeg oplevede det selv dagen efter NF i uge 13+6 tror jeg. Frisk blod og en pæn portion. Jeg googlede nettet tyndt for lignende historier, men fandt ingen historier med dårlige slutninger. Det trøstede mig. Men som BIB'er ved man også, at der ingen garantier er for noget som helst og man er hele tiden beredt på det værst tænkelige. Det er nok sådan vi overlever det her game. Jeg håber, at du også bliver en af de gode historier. Det skal du sgu! Pas godt på dig selv de næste dage og forkæl dig selv - og dine babyer :-)
Tak for jeres kommentarer - og jeg bliver så glad når der er nogen, der har oplevet det samme - altså ikke fordi det er fedt at i har oplevet det, men fordi det jo er gået godt. Samler lidt på de der historier.
Send en kommentar