3-2-1 snart

Den står og kigger på mig her på mit hotelværelse i de varme lande. Den står og strutter af energi, og er det noget håb, jeg kan se der på bagsiden? Den står en anelse provokerende, men også lidt udfordrende og er der en antydning af lidt hoveren?

Jeg tror godt den ved at den ikke er slæbt hele vejen til Afrika for ingenting. At den skal i aktion. I hvert fald kigger jeg på den hver dag og tænker "nu er der en dag mindre til vi to skal igang med hinanden". Og jeg kan ikke helt finde ud af om jeg glæder mig eller om jeg mest er en lille smule bange.

Det er selvfølgelig Hr. Synarela jeg taler om. Den lille, lede næsespray, som om få dage skal i nærkontakt med mine næsebor.

Der er en stor del af mig, der glæder sig helt vildt. Endelig! Endelig er der gået 9 måneder og vi kan komme igang med vores næste forsøg. Folk omkring har nået at blive gravide og skal lige igang med at føde siden vi var igang sidst. Egentlig ret deprimerende at tænke på, så jeg forsøger at lade være.
Så efter al den venten er det nu snart d. 28. juli og cirkusset starter op igen. Der er jo så utrolig meget håb knyttet til den lille beholder af næsespray. Cirka 9 måneders akkumuleret håb, blandet med en smule desperation - for 2008 startede ret barskt, synes jeg. Og det var først i april/maj det rigtig begyndte at blive bedre, kan jeg se i bakspejlet. Og faktisk først i juni jeg fik mit liv igen. Og nu er jeg så godt på vej til at smide det liv på møddingen igen, på en måde.

For med behandling følger håb. Og med behandling følger også angst for at det aldrig lykkes. Det er nu, vi skal til eksamen igen. De sidste par måneder har været sådan en slags stand-by. Vi venter, men vi lever faktisk imens. Der er en god sandsynlighed for at mit hoved i august måned vil være 90% fyldt med fertilitetsbehandling, forestillinger om "hvad nu hvis", beregninger i kalenderen omkring næste forsøg og angsten. Angsten for at det ikke lykkes nu, at det aldrig vil lykkes.

Jeg tror jeg er parat til at gamble lidt med den forholdsvis ok sindstilstand jeg er i nu. Jeg er klar til tæskene. Og jeg er SÅ klar til en succes! Jeg tror faktisk på at der er en god chance denne gang. Hvorfor skulle det ikke være nu, at mit nummer bliver råbt op?

Sommerferie i Sechestolen

Den er lidt tom for tiden, den sechestol. Dens indehaver er igang med en række store og små projekter, der indebærer at være langt væk fra den magelige blogstol. En spontan cykelferie på Bornholm, dase-dage i kolonihavehuset, sommerhus med søster og nevøerne plus mænd, et muligt huskøb (!), pude- og gardinsyning og en masse eksperimenteren med alternative former for grillmad.

Nedtællingen til næste tur i fertilitetskarusellen er begyndt, og det smitter af på tankerne, der kredser om næste forsøg. Det har vi ventet længe på, og jeg tænker meget over om det er nu, det er vores tur. Og øver mig alt hvad jeg kan på at tro på det. Det SKAL altså bare være nu!
Næsesprayen er indkøbt og står parat til at komme igang med mine næsebor om en små 14 dages tid. Og så er der lige pludselig ikke længe til d. 11. august, hvor planen er at jeg skal starte på opregulering.

En del af sommerpakken er også et zoneterapi-forløb. Sidste år prøvede jeg ved 2 af forsøgene akupunktur, men det gave hverken pote eller var behageligt for mig. Så nu har jeg kastet mig over zoneterapien, som er utrolig dejlig og kombineret med de kost-tilskud, jeg tager, har renset utrolig meget ud i min krop. Det er en god fornemmelse at starte op på.

Nu er en af de store spørgsmål så hvilken alkoholpolitik, jeg skal ligge for dagen den næste måneds tid. Vi har 9 dages ferie i Portugal sidst på måneden mens jeg er på næsespray, og jeg er meget i tvivl om hvorvidt jeg skal droppe den kølige hvidvin og portvinen helt, eller om jeg skal tage et par glas til maden...

Lidt strø-tanker fra en ferierende indehaver af sechestolen.