Uuuha, det suger lidt i maven at skrive dette... Tanken om at lige pludselig en dag her i meget nær fremtid KAN vandet gå. Ja, det kan sgu gå i dag! Og her til morgen mærkede jeg for første gang sommerfuglene i maven omkring den forestående fødsel. Barebarebare det går godt og han er rask og velskabt når han kommer ud (og at jeg ikke flækker fra top til tå :-)).
Vi er ærlig talt ikke helt klar endnu hjemme hos os. Vi flyttede i weekenden, og vores kæmpe store lejlighed er bestemt ikke baby-klar. Køkken, soveværelse, bryggers og børneværelse er beboeligt, men de 3 stuer står stadig uden tapet på. Men skulle han - mod forventning - komme før tid - så klarer vi den. Barnevognen hentes i morgen, så har det kære barn da i det mindste noget at sove i. Og jeg har fundet lidt tøj frem til ham som han kan have på den første tid.
Jeg føler også at jeg "fortjener" lidt "rigtig" barsel, som ikke er arbejde, flytning og oprydning heeele tiden. I dag skal jeg til en video-jobsamtale, og det er sidste "voksenting" jeg skal i meget lang tid. Meget syret at skulle til en jobsamtale og forholde sig til et hypotetisk job en gang ude i fremtiden, når mit hoved er fyldt med flyttekasser og bleer.
Apropos bleer, så leger seriøst med tanken om stofbleer hjemme hos os. Det var faktisk kæresten, der bragte det på banen, og jeg tror det skal prøves af. Miljø-mæssige årsager og tanker omkring den lille mands sædkvalitet er inde over som faktorer. Man kan simpelthen få så mange forskellige typer stofbleer, og nogle af dem er ganske funky.
mandag den 27. april 2009
søndag den 19. april 2009
Det der med BiB
Læste lige Knockmeup's tanker omkring det at komme ud på den anden side af BiB og tankerne til alle de, der stadig kæmper. Og som der desværre ikke bliver færre af. Al den smerte, savn og alle de prøvelser...
Ligeledes fik LOK sat ord på det ved at referere til "Mission Baby" som jeg måtte på nettet for at se efter at have læst hendes indlæg. Og jeg tudede og tudede og tudede mig igennem det afsnit, hvor et af parrene skal have lagt æg op og det er deres sidste omgang. Tiden blev skruet et år tilbage og jeg kunne mærke det helt ud i fingerspidserne, hvor helt utroligt hårdt, det er at sidde og vente på BP svar og få dommen over hvor mange æg, der overlever. Og ventetiden. Den forbandede ventetid.
Vi har ikke noget fjernsyn, og havde godt nok læst om programmet på nettet, men havde i forvejen dannet mig en mening om programmet, som noget "pop". Men jeg må sige at jeg er blevet positivt overrasket. Jeg synes faktisk det er et helt udemærket program, og det var befriende at høre Anders Nybroe fra Riget fortælle hvor stressende, det er at være i behandling, og hvor svært det er for langt de fleste par. Dejligt hvis der kan komme noget fokus på det og dermed noget mere forståelse rundt omkring, for faktum er at mange stadig har et - for mig at se - underligt syn på fertilitetsbehandling. Linket på Ønskes blog viser dette med al tydelighed, og jeg læste da også et indlæg i avisen for noget tid siden, hvor en læser argumenterede at nu hvor der var krise, så skulle man måske bruge de offentlige finanser på andet end at "avle børn på folk, for hvem det ikke er naturligt at få børn"... Say what??
Ligeledes fik LOK sat ord på det ved at referere til "Mission Baby" som jeg måtte på nettet for at se efter at have læst hendes indlæg. Og jeg tudede og tudede og tudede mig igennem det afsnit, hvor et af parrene skal have lagt æg op og det er deres sidste omgang. Tiden blev skruet et år tilbage og jeg kunne mærke det helt ud i fingerspidserne, hvor helt utroligt hårdt, det er at sidde og vente på BP svar og få dommen over hvor mange æg, der overlever. Og ventetiden. Den forbandede ventetid.
Vi har ikke noget fjernsyn, og havde godt nok læst om programmet på nettet, men havde i forvejen dannet mig en mening om programmet, som noget "pop". Men jeg må sige at jeg er blevet positivt overrasket. Jeg synes faktisk det er et helt udemærket program, og det var befriende at høre Anders Nybroe fra Riget fortælle hvor stressende, det er at være i behandling, og hvor svært det er for langt de fleste par. Dejligt hvis der kan komme noget fokus på det og dermed noget mere forståelse rundt omkring, for faktum er at mange stadig har et - for mig at se - underligt syn på fertilitetsbehandling. Linket på Ønskes blog viser dette med al tydelighed, og jeg læste da også et indlæg i avisen for noget tid siden, hvor en læser argumenterede at nu hvor der var krise, så skulle man måske bruge de offentlige finanser på andet end at "avle børn på folk, for hvem det ikke er naturligt at få børn"... Say what??
Puha, 4 uger til termin
I dag siger kalenderen 36+0. Helt uvirkeligt at tænke på. Han kommer altså lige om lidt! Og vi har stadig en del byggeri, der skal klares, skulle jeg hilse og sige. Nå, vi når det jo nok og hvis ikke vi gør, så finder vi nok også ud af det.
I går blev de absurde mængder af tøj, vi har arvet fra min søster vasket og det hænger ligeså fint på en tørresnor nede i gården lige nu. Det ser bare så hyggeligt ud og kæresten og jeg måtte kigge ud af vinduet flere gange i går eftermiddags og bare smile over at det var til vores Asbjørn. Det er endelig blevet vores tur!
Mine tanker er så småt begyndt at kredse om fødslen. Det er stadig lidt uvirkeligt for mig at han altså skal ud den vej... Der er altså ikke plads! Jeg siger det bare!
Jeg er egentlig ikke nervøs for fødslen - jeg er forberedt på at det kommer til at gøre utrolig ondt, men den slags smerte har aldrig været det sværeste for mig. For en 4 års tid siden besteg jeg Mount Kilimanjaro med kold lungebetændelse, og jeg tænker at fødslen på en eller anden måde måske bliver lidt af det samme. Helt utroligt hårdt, det gør ondt over det hele, men på et tidspunkt når man toppen.
Men det er underligt at tænke på at så skal vi altså hjem fra hospitalet med det her lillebitte barn.
Jeg tror det, jeg er mest nervøs for er:
1) brystbetændelse, amning, der ikke fungerer;
2) en konstant skrigende unge;
3) ikke at få noget søvn
Især 1 og 3 skræmmer mig. Jeg er bare IKKE god uden søvn. Og synes altså mine bryster er nogle følsomme eksistenser, som jeg ikke ser for mig være specielt begejstrede for at blive rykket og hevet i på den måde.
Men jeg er dejligt trøstet af Knock, som skriver at så er det heller ikke værre. Jeg håber, vi får en ligeså god start, som de fik ovre hos Knock og E.
I går blev de absurde mængder af tøj, vi har arvet fra min søster vasket og det hænger ligeså fint på en tørresnor nede i gården lige nu. Det ser bare så hyggeligt ud og kæresten og jeg måtte kigge ud af vinduet flere gange i går eftermiddags og bare smile over at det var til vores Asbjørn. Det er endelig blevet vores tur!
Mine tanker er så småt begyndt at kredse om fødslen. Det er stadig lidt uvirkeligt for mig at han altså skal ud den vej... Der er altså ikke plads! Jeg siger det bare!
Jeg er egentlig ikke nervøs for fødslen - jeg er forberedt på at det kommer til at gøre utrolig ondt, men den slags smerte har aldrig været det sværeste for mig. For en 4 års tid siden besteg jeg Mount Kilimanjaro med kold lungebetændelse, og jeg tænker at fødslen på en eller anden måde måske bliver lidt af det samme. Helt utroligt hårdt, det gør ondt over det hele, men på et tidspunkt når man toppen.
Men det er underligt at tænke på at så skal vi altså hjem fra hospitalet med det her lillebitte barn.
Jeg tror det, jeg er mest nervøs for er:
1) brystbetændelse, amning, der ikke fungerer;
2) en konstant skrigende unge;
3) ikke at få noget søvn
Især 1 og 3 skræmmer mig. Jeg er bare IKKE god uden søvn. Og synes altså mine bryster er nogle følsomme eksistenser, som jeg ikke ser for mig være specielt begejstrede for at blive rykket og hevet i på den måde.
Men jeg er dejligt trøstet af Knock, som skriver at så er det heller ikke værre. Jeg håber, vi får en ligeså god start, som de fik ovre hos Knock og E.
tirsdag den 14. april 2009
35+2
Så er jeg endelig gået på barsel - det gjorde jeg lige inden påskeugen, d. 3. Det var et noget hektisk forløb, og jeg har slet ikke fået overleveret på den måde, som jeg gerne havde villet, da vikaren sprang fra i sidste øjeblik. Men jeg har ordnet mapper, skrevet dokumenter, hvor de fleste arbejdsgange er grundigt beskrevet, holdt management møde med mine folk, der var på besøg ugen inden barslen og ryddet op. Så jeg håber jeg slipper for alt for mange opkald og at skulle forholde mig til alt for meget.
1. april overtog vi vores nye lejlighed, og min fantastiske, arbejdsomme kæreste har virkelig givet den en skalle i påsken. Der skal laves noget på den, maling og tapetsering plus noget el, og 146 kvms lejlighed der skal males tager laaang tid! Jeg har indtil videre kun bidraget med aftensmad og tapetafdampning, så mit bidrag må siges at være beskedent. Men fin er den, og jeg glæder mig vildt til d. 25. hvor vi flytter for alvor.
Desværre har jeg brugt den første barselsdag her efter påske i sengen. Har - efter besøg hos nevøerne - hentet en ordentlig gang maveonde/influenza, og jeg har godt nok været ynkelig. Kan ikke lade være med at tænke hvordan pokker jeg skal kunne klare en fødsel, hvis en influenza gør mig så ynkelig...
Asbjørn virker ikke synderlig påvirket af mors sygdom, selvom jeg da ikke kan lade være med at tænke om min manglende appetit går ud over ham?? Får han nu nok mad og vokser som han skal? Får han nok vitaminer, når nu Mor ikke har fået så mange den sidste uge? Håber han kan tage lidt af depoterne. Men så bliver man jo lidt bekymret, når man synes at han tager sig lidt for meget en slapper en gang imellem.
D. 30. marts blev jeg scannet og han blev skønnet til 2700 g, en stor dreng på det tidspunkt. Især var lægen overrasket over hans utrolig lange lårbensmuskel, som virkelig slog ud. Ret sjovt, når min kæreste på 1.97 sad ved siden af - manden med de længste ben i storkøbenhavn :-)
Er egentlig ikke nået til utålmodighedsstadiet endnu. Der er virkelig mange bygge-agtige projekter, der gerne skulle være ordnet inden han melder sin ankomst. Og han skal vel også have en seng han kan sove i - eller i det mindste en barnevogn han kan sove i...? Den må vi vist hellere få hentet!
Vi satser på at jeg er som de fleste førstegangsfødende og han først kommer en uges tid efter termin. Det siger vi i hvert fald til ham og forsøger at lyde alvorlige. Så håber vi han hører efter derinde!
1. april overtog vi vores nye lejlighed, og min fantastiske, arbejdsomme kæreste har virkelig givet den en skalle i påsken. Der skal laves noget på den, maling og tapetsering plus noget el, og 146 kvms lejlighed der skal males tager laaang tid! Jeg har indtil videre kun bidraget med aftensmad og tapetafdampning, så mit bidrag må siges at være beskedent. Men fin er den, og jeg glæder mig vildt til d. 25. hvor vi flytter for alvor.
Desværre har jeg brugt den første barselsdag her efter påske i sengen. Har - efter besøg hos nevøerne - hentet en ordentlig gang maveonde/influenza, og jeg har godt nok været ynkelig. Kan ikke lade være med at tænke hvordan pokker jeg skal kunne klare en fødsel, hvis en influenza gør mig så ynkelig...
Asbjørn virker ikke synderlig påvirket af mors sygdom, selvom jeg da ikke kan lade være med at tænke om min manglende appetit går ud over ham?? Får han nu nok mad og vokser som han skal? Får han nok vitaminer, når nu Mor ikke har fået så mange den sidste uge? Håber han kan tage lidt af depoterne. Men så bliver man jo lidt bekymret, når man synes at han tager sig lidt for meget en slapper en gang imellem.
D. 30. marts blev jeg scannet og han blev skønnet til 2700 g, en stor dreng på det tidspunkt. Især var lægen overrasket over hans utrolig lange lårbensmuskel, som virkelig slog ud. Ret sjovt, når min kæreste på 1.97 sad ved siden af - manden med de længste ben i storkøbenhavn :-)
Er egentlig ikke nået til utålmodighedsstadiet endnu. Der er virkelig mange bygge-agtige projekter, der gerne skulle være ordnet inden han melder sin ankomst. Og han skal vel også have en seng han kan sove i - eller i det mindste en barnevogn han kan sove i...? Den må vi vist hellere få hentet!
Vi satser på at jeg er som de fleste førstegangsfødende og han først kommer en uges tid efter termin. Det siger vi i hvert fald til ham og forsøger at lyde alvorlige. Så håber vi han hører efter derinde!
Abonner på:
Opslag (Atom)