Har netop slettet alle mails og kontakter fra klinikken i Danmark. Det var en stor lettelse. Og gjorde mig også ked af det. For det minder mig om at vi - jeg - i alt for lang tid har gjort noget, som slet, slet ikke var godt for mig. Som føltes forkert, som gav mig så meget stress, som fyldte mig med dårlige, rådne og frustrerende tanker. Er stadig utrolig ked af at jeg ikke var bedre til at mærke efter, og følge det, jeg mærkede. Vi skulle have stoppet med den klinik allerede sidste sommer. Hvorfor jeg ikke satte foden ned, er jeg stadig ikke helt hundrede procent klar over.
Der er masser af gode argumenter, der primært retter sig mod fornuften. Men hvis jeg har lært noget i dette forløb, så er det at jeg skal være bedre til at lytte til det, der ikke er min fornuft. Til intuitionen, til mavefornemmelsen. Det har givet anledning til mange snakke herhjemme om vores måder at håndtere svære ting på, vi er simpelthen ikke gode nok til at skubbe fornuft til side og lade følelserne råde.
Sjovt nok kom det også meget klart til udtryk i en psykologsamtale, jeg havde i januar i forbindelse med jobinterviews. At jeg måske på nogle måder er for meget "rugbrød" og for lidt sponanitet, og "ufornuftige" beslutninger.
Jeg øver mig i det, jeg øver mig i at skubbe vores familie i en mere impulsiv og ufornuftig retning. Min mand ved det godt, han er omend endnu mere fornuftig end mig.
Jeg glæder mig til at starte på en frisk. Vi har besluttet os for 3 forsøg på IVF Syd. Vi må se hvordan det går, om vi orker mere efter det. Jeg både glæder mig og er lidt bange. For skuffelserne, for at tro at NU bliver det anderledes, og så gør det det måske slet ikke.
Men jeg tror og håber. Og håbet er ikke helt dødt endnu. Vi har besluttet os for at starte HELT forfra. Vi vil begge to undersøges HELT fra bunden. Ordentligt og omhyggeligt. ALLE blodprøver, alt forarbejde. Det føles godt.
Men angsten sidder der stadig. Hvad nu hvis. Hvis vi bliver nødt til at smide håndklædet i ringen. Avs.
Men jeg tror på 2013. Ikke at jeg bliver gravid, men at det nok skal blive godt. Give mig mere ro og mere glæde. Jeg fik mit drømmejob - stadig en hemmelighed, fordi vi venter på kontrakt og sikkerhedsgodkendelse, men for filan, det landede på et tørt sted. Det betyder også at vores retur til Danmark kommer til at stå i et andet lys, nemlig som en ny start. På alle måder.
Min søde jordemoderveninde tror på vi skal hjem og lave en baby. Hun får en tur i Tivoli hvis hun har ret :-)
