På torsdag runder Asbjørn 7 måneder. Tænk, vores lille bitte dreng er slet ikke så lille mere. Det har været 7 vilde, vilde måneder. Kærligheden til den lille dreng vokser bare og bliver større og større og antager dimensioner, man slet ikke kan beskriver. Det er fantastisk at være nogens mor. Intet mindre end fantastisk.
Inspireret af læsningen ovre hos fru P, sad jeg og tænkte på de sidste 7 måneder og på de ting, der er sket. Hvad vi har lært, hvad vi har klaret godt og knap så godt. Så her er min lille liste:
5 ting, jeg ville ønske jeg havde vist for 7 måneder siden:
1. Selvom et spædbarn sover super meget, så er det helt rigtigt hvad de kloge siger: man når intet! Og at det at komme på toilettet er en overvindelse. For vores dreng sov i hvert fald halvdelen af tiden på mig i de første uger. Og man kunne aldrig vide om han sov i 15 minutter eller 3 timer. Men man kunne være sikker på at skulle jeg have mad, så skulle han også :-)
2. Børn tager på i ryk - og nogle børn følger ikke deres kurver. Det bliver de ikke dumme af, deres hjerne udvikler sig helt fint alligevel og det er meget få babyer i Danmark der er underernærede.
3. I forlængelse af 2. så er amning HÅRDT arbejde. Man lægger ikke bare et barn til og så sutter de og så er den ikke længere. Nej, man skal holde brysterne varme, sørge for de får luft, sikre at han sutter rigtigt, tømmer brystet og så videre og så videre. Trøske og brystbetændelse er træls og gør at amningen kan føles som en hård kamp.
Og med amning - der er 1000 råd og måder at gøre det på. Og selvom sundhedsplejersken siger at et måltid ikke må tage en time, så fik jeg så en sneglespiser, der ikke kunne gøre det på under 45 minutter. Men en dag så kunne han.
4. Det at få et spædbarn over i en barnevogn kan være en overvindelse. I hvert fald for mig. For han var så langt væk og tænk, hvis han begyndte at græde mens han lå der. Jeg ville ønske jeg havde vidst at de fleste børn falder i søvn med det samme de kommer i sådan en vogn og mærker rullen.
5. Alle fortalte hvor ondt veer gør, men ingen fortalte hvor smadret man er efter en fødsel. I understellet, forstås. Hvor nas det kan gøre at komme på toilettet i ugerne efter. Og at ægteskabelige fornøjelser derfor kan føles som noget af en overvindelse de første par gange :-)
Og så listen over hvad jeg synes vi har gjort godt herhjemme:
1. Vi har været gode til at følge Asbjørn. Forstået på den måde at vi har givet ham masser af kropskontakt i hans første måneder af hans liv. Vi har båret rundt på ham og givet ham tryghed. Og jeg tror det er en af grundene til at han i dag er god til at ligge for sig selv og at han har mod på at udforske verden. Jeg er klar over at det ikke kun kan tilskrives os, men jeg tror helt sikkert det er en medvirkende faktor til hans appetit på livet.
2. Jeg er glad for at jeg kæmpede for amningen og troede på min intuition og troet på at der var mælk nok.
3. Indførelse af putteri omkring 3-3½ måneders alderen. Det gav en ked baby i nogle aftener, men vi var der for ham og det betyder i dag at rigtig mange andre end hans mor kan få ham til at sove - hvor han før faldt i søvn ved mit bryst.
4. Jeg synes vi har fundet en god balance af at Asbjørns hverdag er forudsigelig (han sover sine lure noglelunde regelmæssigt, i barnevognen og måltider på nogenlunde samme tidspunkter) og at der sker sjove ting - mennesker omkring ham, sjove ting og også at vi som forældre kan tage ham med steder hen og eksempelvis putte ham andre steder end derhjemme. Så en god balance af faste rutiner og plads til at gøre tingene anderledes nogle dage - uden at få umulig og forvirret baby.
5. Jeg synes at vi er gode til at være forældre sammen. Der er forskellige måder at gøre det på herhjemme, og noglegange kan jeg ikke sige mig fri for at synes at far ikke altid gør det på den "rigtige" måde, men generelt synes jeg vi er gode til at acceptere forskellige tilgange.
tirsdag den 29. december 2009
tirsdag den 22. december 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)