Det er egentlig et lidt gammelt billede (fra januar) men jeg syntes lige han skulle ud på nettet, den lille krudtugle - med mad i hele bærret og en lille smule skeløjet. Vi ææææælsker ham - med snot, mad og savl!

Farlige Bamse

Hold da op hvor sker der ting og sager hos Asbjørn lige for tiden! Han lærer nye ting med raketfart - han klapper, vinker, siger mammam, peger og leger med legetøjet på en hel ny måde. Han må være i fuld sving med et af de såkaldte udviklingsspring. Oveni det er to tænder lige brudt frem og så har han fået MFR vaccinen lidt tidligt på grund af vores rejse. Så vi har haft feber-hængetræ her de sidste 3 dage, og før det en lidt utryg og shaky dreng. Denne cocktail er heller ikke super befordrende for hans nattesøvn. Han drømmer og vender og giver sig meget i løbet af natten. Det er lidt hårdt. Han havde ellers lige haft en god stime med sovningen (ja, altså bortset fra han vågner et kvarter før fanden har fået sko på)
Han plejer ALDRIG at være bange for noget, men den sidste uges tid har han været bange for:

• En kartoffelbåd
• Sin legetøjstelefon
• Et stykke stof
• Bamse fra Bamses Billedbog
• En stavblender
• Etc.

Jeg håber det er noget han vokser fra, for ellers får han en hård opvækst :-)

Og jeg håber faktisk han vokser fra det i en fart, for på søndag tager vi til Norge og besøger hans fætre (som bestemt ikke er nogle stille typer) og kommer hjem og "mellemlander" i 2 dage for at tage til Thailand næste mandag i 3½ uge. Hvordan det kommer til at gå, er jeg spændt på at se. Men Vi glæder os helt vildt til at komme afsted, og jeg er sikker på at Asbjørn kommer til at klare det helt vildt godt. Han er grundlæggende ret nysgerrig og (normalt altså) ikke bange for nye ting. Og vi elsker at rejse - det kan vel kun smitte af på ham?

Vuggestue og pasning nærmer sig jo - når vi kommer hjem har vi noget privat pasning til ham. Det er jeg lidt lunken over, det fortjener sit eget indlæg. Men hvordan gør man dem institutionsparate? Jeg mener, skal de kunne drikke selv? Spise selv? Ikke svine med maden? Hvad forventes egentlig af sådan en næsten-1årig når de starter? Anyone?

Onkel rejsende mor

Jeg overlevede en hel uge i Afrika. Uden maveproblemer, men dog med savneproblemer. Det var ikke helt så utroligt forfærdeligt som jeg troede det ville blive, og jeg endte faktisk med at få lidt arbejdsgejst tilbage. Og DET er dejligt. Jeg skal stadig finde mig noget andet, men jeg er ikke ved at springe i 10.000 stykker hver dag jeg tager på arbejde. Og det er rart. Jeg kan tilmed kaste mig over nogle af opgaverne med gejst.

Savnet var også til at bære. Bevares, det var så trist og gjorde så ondt at gå hjemmefra. Og jeg savnede da. Ringede hjem og kæresten havde sat højtaler på, og Asbjørn hørte min stemme - og begyndte at græde helt uhæmmet. Kunne slet ikke stoppe igen, sad og hikstede så vi måtte lægge på. Og der sad jeg i 32 grader og havde ondt ondt ondt i maven af savn og svigt. Av!

Hjem kom jeg - nøjagtig 7 døgn efter jeg var taget afsted. Døren blev åbnet, Asbjørn sad på fars arm. Først kiggede han. I 5 sekunder. Som om han sagde: Nå, dér er du. Det er da længe siden, er det ikke?" Og så stak han i et kæmpe smil og lænede sig forover med udstrakte arme. Og han krammede mig, og krammede, og krammede - og kyssede lidt. Og så sad vi ellers i sofaen i en halv time (det gider han ALDRIG - der skal ske noget) og krammede og snakkede. Åh, hvor var det bare en fantastisk stund. Og puh, hvor er jeg glad for min familie! Kæresten havde støvsuget, ordnet vasketøj, købt blomster og det hele osede af overskud. Yes!

Skrukheden sidder stadig i underlivet. Og det varer nok ikke længe før der skal gøres noget ved det. Men først skal vi lige igennem et omfattende rejseprogram: en uge til Norge og så 3½ uge til Thailand. Når vi er hjemme fra al rejseriet er det 1. maj. Og Asbjørn skal til at begynde til noget pasning. Mere om det en anden gang. For dét er mærkeligt.