34+6

Det var vist et lige lovligt optimistisk indlæg jeg postede der for en uges tid siden. For det er faktisk først her i fredags/lørdags at jeg reelt er holdt op med at klø non-stop og er begyndt at få min nattesøvn igen.
Hold nu k.æft det har været sindssygt, det der kløe. Jeg har tudet af desperation over ikke at kunne være i min krop og være så træt så træt. Jeg klør stadig ret vildt, men jeg kan sove! I op til 6-7 timer i løbet af en nat! Jeg skal stadig op 4-5 gange hver nat for at tisse, for at klø, på grund af ligamentsmerter (ok, hvad sker der lige for ligament-smerter så sent!?) - men jeg falder i søvn igen! Hurra!

Til gengæld har jeg så raget noget svangerskabsforgiftning til mig - ikke noget alarmerende endnu, men jeg skal da lige love for vi kommer paletten rundt. Forhøjet blodtryk og protein i urinen og almindelig smadrethed er åbenbart noget der bonger ud på svangerskabsforgiftnings-barometret.
Så mon ikke der alt i alt er basis for en igangsættelse bare lidt tidligere end 38 fulde uger? Det finder jeg ud en gang i næste uge. Jeg vil rigtig gerne vente til fulde 37 uger fordi så er de "til termin" og det vil jeg have det godt med. Det er d. 5-6. august. Om lidt over 2 uger. En evighed. Og samtidig lige om lidt - er vi overhovedet klar til at være en familie på 5?

33+6 kløehelvede tur/næsten retur

Phew, det har været en hård uge. Helt sindssyg hård, synes jeg. Hold nu k.æft hvor er sådan noget leverkløe for vildt! Jeg blev sat i behandling på grund af meget forhøjede levertal (leveren er stået pænt meget af på det her projekt) i torsdags, og det er bare blevet værre og værre siden i mandags. Har været helt desperat og sindssygt bange for at det der medicin ikke virkede. Men det ser ud som om at det så småt er begyndt at hjælpe. I hvert fald har jeg de sidste to nætter kunne sove mere end 3 timer i alt, og ikke måtte op og tage kolde bade, klø mig med børster, knive og andre fantasifulde løsninger.
Jamen, jeg har været så desperat. Hvordan filan kan man føde 2!! børn med et så massivt søvnunderskud? Jeg har tudet og tudet af desperation over ikke at kunne finde ro nogen steder på noget tidspunkt. Phew.
Jeg klør stadig som en sindssyg (i skrivende stund fodsåler) men jeg kan sove!! Og jeg klør mig ikke til blods. Så mon ikke de der special-piller virker bare en lille smule?

Hvis kløen bliver ved, tror jeg at jeg bliver sat igang lidt tidligere end de 38 fulde uger. Det gør mig ikke spor - jeg glæder mig virkelig til at denne graviditet er slut. Jeg synes edderhugme at en tvillingegraviditet er benhård. Og selvom jeg ved at twins ankomst betyder manglende søvn, så tænker jeg at det alligevel er bedre at have dem eksternt end internt. Jeg glæder mig til at få min krop (delvist) igen og kunne få lidt mere bevægelsesfrihed. Jeg troede aldrig jeg skulle føle sådan - jeg elskede at være gravid med Asbjørn, og havde det så godt hele vejen igennem. Den der søde ventetid... suk...

33+3 - og nu med leverkløe

Ok, jeg har hele tiden syntes at den her tvillingegraviditet har været lidt hård - især når jeg (fejlagtigt) har sammenlignet med den sidste for 5 år siden. Men det her, det tager sgu prisen. Graviditetsbetinget leverkløe. Min levertal er gået amok, og er med lægens ord " ret så meget forhøjede" så jeg er blevet sat på specialmedicin og venter nu på at det forhåbentlig hjælper. Startede med pillerne i går og der kan gå op til en uge før de har virkning. Shit mand, en uge. En hel uge! Jeg sover max 3-4 timer hver nat, og jeg synes bare det bliver værre og værre. Sådan en lever bliver åbenbart brugt til et eller andet, for hold nu op, jeg har det skidt.
Det er klart værst om natten - hvor jeg kan bruge op til 2 timer på at klø, tage koldt bad og klø lidt mere. Men jeg får også kløet igennem om dagen, især fødder, mave og hænder er værst. Phew, mand, der er lang tid til d. 11. august!

32+2 puuuha

Det er så syret og så uvirkeligt at skrive det - sort på hvidt - at jeg er i 33. uge, 32 fulde uger. Det er nøjagtigt et år siden vi kom hjem fra New York og her sidder jeg så med 2!! babyer i maven. Det er på et eller andet plan stadig ikke rigtig gået op for mig.

32 fulde uger er en milepæl i følge jordemoder-veninden (som også skal være med til fødslen denne gang) og 34 fulde uger endnu bedre - der vil de ikke stoppe fødslen. Det er om under 14 dage. Tænk, at vi skulle nå så langt. Det var sgi ikke lige det, der lå i kortene der for et års tid siden.
Vi er så småt ved at være baby-klar - eller det vil sige det tøj, vi har, er vasket, dyner er fundet frem og en to-do liste skrevet. Jeg må indrømme at jeg er helt blank i forhold til de der forberedelser. Hvad skal man have klar? Altså andet end et par dyner og noget tøj, en pakke bleer og nogle ammeindlæg? En tvillinge-ammepude og nogle gylpeklude? Jeg har en fornemmelse at jeg brugte meget mere tid til forberedelser sidste gang, men jeg kan simpelthen ikke huske på hvad...

Hvis ikke de selv finder ud, bliver fødslen formentlig sat igang omkring d. 11. august. Det er om lidt over en måned. Crazy. På den ene side behøver de overhovedet ikke at komme før, for jeg vil gerne nyde vores tresomhed lidt endnu og nyde at jeg kan have benene oppe, men på den anden side må de sgu gerne snart komme, for shiiit manner, jeg er een stor jammer: vand i kroppen, sindssyg kløe især på fødder, mave og hænder, jeg sover helt utroligt råddent om natten - oppe omkring 4 gange og smerter i bækken og stadig masser af ligament smerter... und so weiter. Jeg har taget over 20 kg på, og det er altså meget når man starter på lidt under 60 kg. Der skal ingenting til før jeg får massive plukkeveer, bare en tur på Christania cyklen ned og aflevere poden giver plukkeveer resten af formiddagen. Gaaah!