Har netop slettet alle mails og kontakter fra klinikken i Danmark. Det var en stor lettelse. Og gjorde mig også ked af det. For det minder mig om at vi - jeg - i alt for lang tid har gjort noget, som slet, slet ikke var godt for mig. Som føltes forkert, som gav mig så meget stress, som fyldte mig med dårlige, rådne og frustrerende tanker. Er stadig utrolig ked af at jeg ikke var bedre til at mærke efter, og følge det, jeg mærkede. Vi skulle have stoppet med den klinik allerede sidste sommer. Hvorfor jeg ikke satte foden ned, er jeg stadig ikke helt hundrede procent klar over.
Der er masser af gode argumenter, der primært retter sig mod fornuften. Men hvis jeg har lært noget i dette forløb, så er det at jeg skal være bedre til at lytte til det, der ikke er min fornuft. Til intuitionen, til mavefornemmelsen. Det har givet anledning til mange snakke herhjemme om vores måder at håndtere svære ting på, vi er simpelthen ikke gode nok til at skubbe fornuft til side og lade følelserne råde.
Sjovt nok kom det også meget klart til udtryk i en psykologsamtale, jeg havde i januar i forbindelse med jobinterviews. At jeg måske på nogle måder er for meget "rugbrød" og for lidt sponanitet, og "ufornuftige" beslutninger.
Jeg øver mig i det, jeg øver mig i at skubbe vores familie i en mere impulsiv og ufornuftig retning. Min mand ved det godt, han er omend endnu mere fornuftig end mig.
Jeg glæder mig til at starte på en frisk. Vi har besluttet os for 3 forsøg på IVF Syd. Vi må se hvordan det går, om vi orker mere efter det. Jeg både glæder mig og er lidt bange. For skuffelserne, for at tro at NU bliver det anderledes, og så gør det det måske slet ikke.
Men jeg tror og håber. Og håbet er ikke helt dødt endnu. Vi har besluttet os for at starte HELT forfra. Vi vil begge to undersøges HELT fra bunden. Ordentligt og omhyggeligt. ALLE blodprøver, alt forarbejde. Det føles godt.
Men angsten sidder der stadig. Hvad nu hvis. Hvis vi bliver nødt til at smide håndklædet i ringen. Avs.
Men jeg tror på 2013. Ikke at jeg bliver gravid, men at det nok skal blive godt. Give mig mere ro og mere glæde. Jeg fik mit drømmejob - stadig en hemmelighed, fordi vi venter på kontrakt og sikkerhedsgodkendelse, men for filan, det landede på et tørt sted. Det betyder også at vores retur til Danmark kommer til at stå i et andet lys, nemlig som en ny start. På alle måder.
Min søde jordemoderveninde tror på vi skal hjem og lave en baby. Hun får en tur i Tivoli hvis hun har ret :-)
5 kommentarer:
Jamen sechen! det hele lyder jo alt for rigtigt til at det kan være andet end godt. Tænk at du har fået drømmejobbet og I på den måde har en helt anderledes positiv anledning til at komme hjem. Tillykke du umådeligt seje kvinde. Og tillykke med beslutningen om 3 forsøg og ny udredning på IVF syd. Det lyder også helt helt rigtigt.
Måske kan du ikke helt mærke det, der hvor du er, men damn kvinde, du har boller af stål!!!!
Hej Sechen! Jeg følger jo din blog, da jeg selv er i samme situation. Vi er lige skiftet fra den klinik til en anden i KBH, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg slår mig selv oveni hovedet over hvorfor vi ventede så længe, og "spildte" 2 år derude, og det gør mig også rigtig ked af det. Jeg har lige testet negativt efter vores første forsøg et andet sted, så det er jo ikke fordi der absolut sker mirakler pga det. Men følelsen af at blive set som mig er større der. Vi blev også det andet sted pga fornuften = økonomien, men det nye sted har allrede foreslået andre ting og set og gjort noget som ikke er sket før.
Jeg håber det bedste for jer!
KH Quinden (L)
Kære Sech. Først og fremmest tillykke med jobbet. Du er sgu sej til det der med fede jobs. Håber det bliver godt for dig og jer at starte på en frisk. Og av hvor kan jeg genkende det med fornuften. Jeg er også selv alt for fornuftig og får dårlig til at mærke efter hvad der i virkeligheden er det bedste for mig. Men selvom det har taget lidt tid, så tror jeg det er godt at I har taget beslutningen om at prøve noget nyt. Jeg håber I får samme positive oplevelse med IVF-syd som os. Vi har altid følt som noget ganske særligt hos dem og følt at der var tid og rum til os. For f..... hvor jeg håber, at det snart bliver jeres tur, det har I virkelig fortjent. Knus og tanker herfra
Kære Sech,
Stort tillykke med jobbet:) Hvor er det super fedt, også at hjemturen til Danmark handler om positive ting og nye fede udfordringer. Jeg håber du bliver rigtig glad for det!
Jeg håber 2013 bliver året hvor alle de fede ting sker, hvor mavefornemmelsen får lov at sejre lidt oftere og roen indeni bliver dybere.
Knus
Useful info. Lucky me I found your website by chance, and I am shocked why this accident did not came about in
advance! I bookmarked it.
Also visit my homepage bmr calculator to lose weight
Send en kommentar