Så kom mens efter en tre ugers tid på p-piller. Dejligt at den kom så hurtigt. Men mindre dejligt er det at kæresten ringer til Hvidovre, som jo stadig strejker og beskeden er at vi ikke kan meldes til, da der er strejke. Hvis strejken når at stoppe inden 15. maj, der er 21. dagen, kan vi højest sandsynligt komme til. Men men. Nu er alle bekymringerne jo så startet her hos mig. For hvad nu hvis der er 1 milliard der ringer, og de bliver nødt til at afvise nogen? Og hvad nu hvis de ikke når at stoppe strejken? Åh, jeg kan næsten ikke bære det her venteri og alle de bekymringer og datoer og det ene og det andet. Som om vi ikke ventede nok i forvejen, så kommer der lige en dum strejke ind over. Og jeg VED godt jeg ikke er den eneste, der bliver ramt. Vi har bare intet fertilitetsaction haft andet end det rigtig skod-agtige siden december. Det er altså 5 måneder siden.
Så nu kan jeg så bruge de næste 14 dage på at bekymre mig. Og DET var jo ikke planen. Planen var jo opladning til det store, gyldne, fjerde forsøg (ja altså 6. hvis man tæller de der dumme IVMer men dem tror jeg bare vi glemmer alt om), som jeg har sat alle mine penge på. Stjernerne står sikkert helt rigtigt, det er forår og det var altså bare NU!
Hvidovre foreslog så kæresten at det måske kunne komme på tale med en kort behandling inden sommerferien. Men det skal jeg lige mærke efter hvad min mavefornemmelse siger til. Det har jo sine fordele: 1. Det er kort; 2. Det kan nåes inden sommerferien (sandsynligvis); 3. Der har jo været æg og alt det der før. Men det var altså med den lange jeg blev en lille smule gravid. Første gang lang behandling og et eller andet monster satte sig jo fast. Selvom det jo ikke rigtig var noget vi kunne bruge til særlig meget andet end at få et indgående kendskab til Hvidovres forskellige afdelinger.
Åh, altså. Nu gik det lige så godt og nu alle de bekymringer.
Kæresten, som må siges at være særdeles velkvalificeret til politiske analyser af denne slags givet hans, skal vi sige, usædvanlig stærke samfundsengagement og baggrund i den politiske verden, siger fra førerbunkeren at strejken fortsætter, og at den sandsynligvis gør det i noget tid endnu. Noget med at BUPLs afstemingsresultat ligger klart d. 13. maj og hvis de går ind i strejken, kommer regeringsindgrebet måske hurtigere. Men d. 13. maj, altså! Det kan jeg ikke bruge til noget! Jeg skal scannes d. 15. maj, for filan!
Samtidig kan jeg blive helt gønlyseblå indeni over at den strejke i første omgang er der. Giv nu den sundhedssektor nogle ordentlige vilkår at arbejde under!
Oveni det hele har veninden født den lækreste lille bløde baby og sendt billeder til langbortistan til mig, og uuuuh, hvor gør det avs når vi selv kæmper den her kamp som aldrig ser ud som om den vil ende.
Hold da op hvor er jeg negativ i dag! Trænger vist til at komme hjem til det danske forår og få et kys af kæresten og et strejf af den danske sol, som ikke er helt så anmasende som på disse breddegrader.
3 kommentarer:
Op med humøret sech. Foråret er over os (os her i Ddanmark i hvert fald). Mon ikke det hele bliver bare en lille smule lidt mere til at holde ud når du kommer hjem? Håber det for det er dog forbandet som den ventetid er efter dig! Man føler sig så magtesløs når man ingenting kan stille op og bare må se til at tiden går.
Har I overvejet privatklinik. Vi droppede det offentlige og gik direkte til privatklinik da vi i sin tid startede op i fertilitetscirkusset. Det har jeg ikke et øjeblik fortrudt. Det er selvfølgelig en god slat penge man skal slippe, men jeg vil sige at det har været hver en øre hver. Første gang vi ringede, sad vi til vore første samtale blot få dage efter. Jeg har aldrig oplevet ventetid – ud over den helt naturlige som findes i et hvert behandlingsforløb. Gode tanker herfra.
Stadig/igen i det land alle børn kender?
Det er fandme for meget, at I nu skal løbe ind i strejken (og ja, giv nu de mennesker nogle ordentlige vilkår)
Jeg tænker følgende:
1) det er i sådan en situation her, man gerne må gøre sig vanskelig. Det falder dig garanteret svært, men jeg synes du og kæresten skal ringe til Hvidovre ret så tit og sikre jer, at de ikke glemmer, hvordan jeres situation er. For I bør helt sikkert være blandt dem, der står forrest i køen. HELT sikkert. Hold jer ikke tilbage. Græd, råb, vær hysterisk.
2) Hvis I ikke når det til cd 21, gudforbyde, så må kort behandling være løsningen. Forstår godt dit ræsonnement, men det er nok ikke udpræget rationelt. Som du siger: du har jo aldrig haft problemer med æggene. I kan jo godt bare have været møguheldige at sol og måne tilfældigvis lige stod forkert de foregående gange og de kan ligeså godt stå rigtigt næste gang med kort som med lang behandling.
3) Ellers må I over at betale. Jeg synes simpelthen det er for synd, hvis du efter du har pakket det skrøbelige håb frem endnu engang, skal sættes på stand-by i 3 måneder mere. Det er bare for meget. Hvis I har nogensomhelst mulighed for det økonomisk, synes jeg at du og kæresten skal love hinanden, at der bliver behandling inden sommer på den ene eller anden måde. Så du i det mindste har den vished og ikke skal svæve i total planløshed igen-igen-igen. I har simpelthen været for meget igennem nu.
Søde Sech... Knus
Sender dig en kæmpe krammer. Det er bare så frygteligt at vente. Og med den her konflikt, kan vi bare ikke gøre noget som helst andet end at vente. Synes ikke rigtigt at der kommer noget nyt om hvor længe den varer.
Krydser fingre for at I kan komme med!!!
Send en kommentar