Lægen tilbød os sidst en ekstra scanning her i dag - det var vel en slags tryghedsscanning. Problemet med de der "hyggescanninger" er lidt at jeg bliver så sindssyg nervøs forud for hver gang. Og denne gang var ingen undtagelse. Det gjorde det bestemt ikke bedre at kæresten med 2 dages varsel måtte til Irland og derfor ikke kunne være med. Det var mig selv, der sagde han skulle tage afsted - vi har været derude så mange gange, og NF scanningen kommer jo også lige om lidt, og jeg tror det ville være godt for ham. Men bagefter blev jeg selvfølgelig vildt bange for at jeg skulle stå på Hvidovre og tude alene over at fostret var gået til.
Det var det heldigvis ikke. Lille krøl er i dag 23 mm stor og dens hjerte blinker derudaf. Det var nu ellers en ret hurtig og ikke særlig begivenhedsrig scanning. Jeg kendte ikke lægen, jeg var inde hos, og det virkede lidt som om hun bare skulle have det overstået.
Nu er den store kunst så at prøøøøve at begynde at nyde det. Det synes jeg altså er lidt svært. Det hele er stadig ret uvirkeligt for mig. Jeg har svært ved at forstå at så komplekse processer som at lave et barn foregår inde i mig. Stakkels min krop - jeg har faktisk ikke helt tillid til at den kan finde ud af det.
Næste store milepæl er NF scanningen om 3 uger. Den er jeg sjovt nok ikke så nervøs for - jeg er mere bange for den der misdannelsesscanning.
Det at jeg ikke går rundt i en total lykkerus giver mig noglegange dårlig samvittighed. Jeg ved jo hvor svært det er at være BiB'er og hvor sindssyg heldig jeg er at jeg er nået så langt. Andre ville sælge deres Farmor for at nå hertil. Også lidt dårlig samvittighed for den jeg var for nogle måneder siden - for der ville jeg også have solgt min (godt nok døde) Farmor for en graviditet. Jeg tænker at jeg skal huske at sætte pris på hvor heldige vi har været. For det HAR vi jo. Men det mærkelige er jo at så rykker kravene og drømmene videre - nu vil jeg have et velskabt barn, have orden på vores boligsituation og alle mulige andre ting, som ikke var så vigtige før.
5 kommentarer:
Dejligt at høre din scanning gik godt. Du er da heldig at få lov lige at kigge lidt ind i "hulen" igen. Men enig NF-scanning er jo lige om lidt, hvad betyder 3 uger? Vi er jo i træning med at vente.
Jeg føler heller ikke at jeg svæver rundt på en lyserød sky med røde kinder. Jeg prøver lige så stille at overbevise mig selv om, at denne gang har vi været så heldige at vores nummer er blevet udtrukket, og at det altså er blevet vores tur til at blive gravide. Men det er svært. I går ringede manden til sin mor og fortalte det, og hun blev selvfølgelig vildt glad. Men jeg havde bare enormt svært ved at juble sammen med hende. Fordi jeg ligesom ikke helt har fattet, hvad det er der sker lige i øjeblikket. Men måske NF-scanningen sætter det lidt mere i perspektiv.
Altså, indtil NF-scanningen tror jeg nok, at det bare var rent mareridt for mig. Slet ikke muligt at føle lykke der. Men efter MD-scanningen var det vidunderligt. Fantastiske var månederne efter
(- altså indtil for nyligt ikk..)
Grænserne rykker sig hele tiden, men det er kun fordi den virkelighed du står midt i forandre sig. Du har jo ikke andet end lige nu og her at forholde dig til. Og nu er det altså sådan her din verden ser ud.
Det er meget uvirkeligt i starten, men lige så snart du har været til nakkefoldscanning (der er lille krøl blevet til en rigtig lille baby) og når du for alvor begynder at bule ud og kunne mærke baby i maven, så kommer det helt af sig selv, det der med virkeligheden. Den rykker sig hele tiden.
Jeg glæder mig på dine vegne over at den lille har det godt. :-)
Dejligt at scanningen gik godt og at lille krølle bare vokser derudaf.
Selvom jeg er BIB´er (og ville sælge min farmor for en vellykket graviditet), kan jeg sagtens forstå din bekymring! Det ligger mig slet ikke fjernt, at kunne sætte mig i dit sted og mærke frygten.
Håber at der falder lidt mere ro på i de nærmeste måneder, så du kan nyde det lille mirakel der foregår inden i dig. - Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg faktisk at det er de færreste der kan slippe bekymringerne og bare nyde det. Men derfor ville jeg unde dig det alligevel ;)
Knus,
Ønske
godt at høre det hele stadig går godt...
Send en kommentar