Der er ikke meget overskud til bloggen for tiden. Dagene tager hinanden, vi har stadig en lille mand, som står tidligt op - nogle dage tidligere end andre. Han sover fint om natten, han er bare tidligt på tæerne, den gode Assemus.
Dog ingen regler uden undtagelser. De sidste to dage har det været hhv. halv syv og - gisp! Halv otte i dag! Dog afbrudt af en opvågning mellem 5 og halv seks, der indebar opkast og øfferi.
Der er stadig lidt med ørerne, men ikke så voldsomt at dræn er på tale. Men han bliver fulgt af lægen. Men det er jo ingenting i forhold til andre børn - han sover jo om natten. Men han tager sig dog til ørerne en del.
Jeg er så inderligt træt helt ind til benet. Og jeg tror det primært er på grund af mit arbejde. Det har været noget af et chok at komme tilbage og mærke at mavefornemmelsen er helt, helt forkert. Bevares, jeg har vidst længe at der snart skulle ske noget andet - har nemlig været det samme sted i rigitg rigtig lang tid. Men at jeg i den grad er kommet tilbage til noget, jeg slet, slet ikke vil, det er kommet som et chok for mig. Jeg arbejder i en branche, som er forholdsvis svær at komme ind i. Jobsne hænger ikke på træerne - slet ikke i Danmark. Men hvad hjælper det at mit job er eftertragtet, hvis det ikke passer til mig? Det værste er at jeg er kommet tilbage til en rodebutik. Min vikar har ikke passet programmet ordentlig og de mest elementære ting er ikke på plads. Og værst af alt - min chef har ingen pejling! Hun har ikke fulgt med overhovedet. Og har gud hjælpeme ansat vikaren fast. Suk.
Jeg må hellere lade være at udlevere min arbejdsplads på nettet. Men altså. Rigtig ked af mit job er jeg. Et job som jeg ellers altid har været vildt glad for. Og det gir lidt en identitetskrise. For hvad så? Vi skal jo til New York på et tidspunkt - satser vi på - men vi ved ikke hvornår. så jeg er gået igang med at søge nye jobs. ØV!
Asbjørn hygger sig helt utroligt med far. Jeg kommer hjem til to meget glade og kyssende drenge, og DET er så fedt. Han (altså Asbjørn) er ikke begyndt at kravle endnu, men ormer sig rundt i hele vores store lejlighed. Det er så hyggeligt. Og så snakker han og råber og kysser og er bare så helt utrolig dejlig.
Jeg har en veninde, som er nygravid og har lidt ondt i livet samtidig. Jeg synes det er så synd for hende og har samtidig svært ved at forstå det. For hun skulle jo være så glad for at hun er gravid og alt det fantastiske, der venter hende...? Jeg må vist lige tilbage og læse hvordan det var at være 11 uger henne... For det har jeg vist lykkeligt fortrængt og kan høre mig selv sidde og fable om hvor fantastisk det er at være nogens mor. Christ. Ligesom jeg selv hadede!
Og så lige en sidste ting i dette rodeindlæg - er der andre blogmødre, der oplever at de kommer til at ligne deres mor mere og mere efter i har fået barn? Jeg kan høre min mor komme ud af min mund nogle gange, scaaaary!
6 kommentarer:
Øv med jobbet! Kunne godt forestille mig, at det man lavet hver eneste dag i mange år lige pludselig ser helt anderledes ud efter en pause. Der er jo sket rigtig mange ting med dig og dit liv. Så måske er bare ikke længere det, du skal. Jeg håber du finder en god løsning på det hele, så du kan blive glad igen.
Hvor må det være skønt at komme hjem til to dejlige drenge, som fylder dit liv med solskin og som har savnet dig hele dagen. Det må være lykken :-)
Ha en rigtig dejlig weekend. Knus Tommelise
Det er svært at komme tilbage til sit job efter barsel - det erfarede jeg også. Giv det lidt tid, før du hovedkuls springer ud i noget andet. Det vigtigste er, at du, når du springer, finder det rigtige at hoppe videre til. Så husk at bruge din mavefornemmelse og ikke bare tage det første det bedste, der viser sig.
Jeg håber, at der viser sig en løsning. Der er ikke noget værre end ikke at trives med sit job - eller det er der jo nok, men overdrivelse fremmer forståelsen.
... ps: Min mor snakker også nogen gange ud ad min mund. Skræmmende!
Dine drenge lyder simpelthen så dejlige! Sidder her med et kæmpe smil og glemmer næsten alt om det triste job du beskriver. Men det skal jo være på plads, så du rigtigt kan nyde alt det skønne omkring dig. Håber det rette job finder dig :)
Tak for gode kommentarer. Jeg vil huske det med at lige slå koldt vand i blodet monica... tak for det gode råd, det har jeg taget til mig.
Kender alt for godt det der med at være træt af sit arbejde. Jeg håber du finder på en god løsning.
Iøvrigt ER overgangen fra barsel til "virkelighed" barsk. Sådan oplevede jeg det også. Men det bliver bedre med tiden.
Hilsen Mokka
Hvor er det trist at du har det sådan. Jeg har opfattet dig som virkelig glad for dit meningsfyldte arbejde. Hvordan kunne det dog udvikle sig på den måde? Øv øv øv
Send en kommentar