Vuggestueplads

Så blev det vores tur. Asbjørn har fået vuggestueplads fra 1. august. Ikke i den institution vi helst ville have ham i, som en af drengene fra mødregruppen også skal i og dermed nogle gode muligheder for samhentning (da vi ses meget med dem) og så videre.

Men en helt anden institution. Den som han stod nr. 14. på listen på. I modsætning til nr. 6.

Der skal træffes beslutninger hurtigt, når man har med Pladsanvisningen at gøre. Så en rundringning afslørede af ønske-insitutionen ikke ville få flere pladser her i sommer (start allerallertidligst 1. september, men nok meget mere sandsynligt 1. december). Og vi har altså en dreng, der keder sig lidt derhjemme. Selvom vi netop er startet med privat børnepasser (som bare er så sød og god) så er det altså for lang tid at gå og dimse derhjemme for ham.
Så et lynvisit i den tilbudte institution. Og nøj, hvor faldt der en stor sten fra mit hjerte. Pædagogerne var SÅ søde. Der var sådan en god stemning. Pædagogerne talte så sødt til børnene, var helt med på stofbleer, fortalte begejstret om ture og sovning. Og vi gik derfra med en rigtig god fornemmelse i maven.
Så det er bestemt. Asbjørn skal nu ud i den store verden. Der er heldigvis en hel sommerferie til at især moren kan vænne sig til det. For drengen - han er klar, det er min klare fornemmelse.

Ja, så har den sløve banan endelig erstattet møveriet med kravleriet. Og det ser SÅÅÅ kært ud! Nøj, hvor ser det sødt ud når hans numse kører fra side til side mens han stormer frem på stuegulvet. Han rejser sig op ad ting, er blevet forelsket i opvaskemaskinen - her skal ALT ud af maskinen - og vil gerne gå med os i hånden. Som i meget, meget gerne. Som i "jeg går lige lidt amok hvis ikke vi kan gå i en halv time" gerne.
Lille, store, smukke dejlige (morgenmenneske) dreng.