Fryseri

På trods af at Knock ikke er helt klar ;-) så er vi i fuld sving med vores første fryseforsøg ever. Det er ikke spået mange chancer hos mig, da vi kun har et enkelt lille æg på køl, og det er ikke (som jeg ellers troede) fra Asbjørn-omgangen. Men hold da op hvor er jeg overrasket over hvor nemt det er! Har indtil videre haft 3 scanninger, så står den på ægløsningssprøjte, æg op and that's it! Helt vildt nemt! Ærgerligt at vi ikke har en hel flok på køl, for det er da godt nok noget helt, helt andet end de dumme ægudtagninger.

For nogle uger siden var jeg bange for hvad det ville gøre ved mig, at starte i det her ræs igen. Indtil videre går det stille og roligt. Måske mest fordi jeg ikke rigtig har nogle forhåbninger til denne omgang fryseforsøg. Det føles nærmest mere som en oprydningsøvelse: vi skal ikke have æg liggende og flyde rundt omkring i byen.
Men det har da affødt samtaler om timing for at gå igang på privatklinikker. Og en granskning af økonomien, som desværre ikke siger ok til at gå igang med det samme. Og det er ærgerligt, for nu har vi ligesom taget hul på bylden, føler jeg. Der skal ligges 45.000 på een gang, og de skal lige skrabes sammen. Et bryllup og rejseri har ikke efterladt det store på kontoen.

Og den snak, altså økonomi og hvornår vi "rigtigt" går igang er træls. For med den kan jeg mærke at det begynder at køre i hovedet. Jeg har besluttet mig for at tænke at jeg bliver gravid til vinter, og derfor er der lang tid til og så behøver jeg ikke at gå og føle at jeg venter hele tiden.

Jeg er slet ikke bekymret for livet med to små børn. Jeg er mere bekymret for hvad et behandlingsforløb vil gøre ved mig og min evne til at være til stede i nuet, lige nu og her.

Men alt andet lige: hold da op hvor er det bare helt, helt anderledes at skulle lave barn nummer to. Mine tanker til jer, der stadig kæmper med nummer et.