På trods af at Knock ikke er helt klar ;-) så er vi i fuld sving med vores første fryseforsøg ever. Det er ikke spået mange chancer hos mig, da vi kun har et enkelt lille æg på køl, og det er ikke (som jeg ellers troede) fra Asbjørn-omgangen. Men hold da op hvor er jeg overrasket over hvor nemt det er! Har indtil videre haft 3 scanninger, så står den på ægløsningssprøjte, æg op and that's it! Helt vildt nemt! Ærgerligt at vi ikke har en hel flok på køl, for det er da godt nok noget helt, helt andet end de dumme ægudtagninger.
For nogle uger siden var jeg bange for hvad det ville gøre ved mig, at starte i det her ræs igen. Indtil videre går det stille og roligt. Måske mest fordi jeg ikke rigtig har nogle forhåbninger til denne omgang fryseforsøg. Det føles nærmest mere som en oprydningsøvelse: vi skal ikke have æg liggende og flyde rundt omkring i byen.
Men det har da affødt samtaler om timing for at gå igang på privatklinikker. Og en granskning af økonomien, som desværre ikke siger ok til at gå igang med det samme. Og det er ærgerligt, for nu har vi ligesom taget hul på bylden, føler jeg. Der skal ligges 45.000 på een gang, og de skal lige skrabes sammen. Et bryllup og rejseri har ikke efterladt det store på kontoen.
Og den snak, altså økonomi og hvornår vi "rigtigt" går igang er træls. For med den kan jeg mærke at det begynder at køre i hovedet. Jeg har besluttet mig for at tænke at jeg bliver gravid til vinter, og derfor er der lang tid til og så behøver jeg ikke at gå og føle at jeg venter hele tiden.
Jeg er slet ikke bekymret for livet med to små børn. Jeg er mere bekymret for hvad et behandlingsforløb vil gøre ved mig og min evne til at være til stede i nuet, lige nu og her.
Men alt andet lige: hold da op hvor er det bare helt, helt anderledes at skulle lave barn nummer to. Mine tanker til jer, der stadig kæmper med nummer et.
9 kommentarer:
Hvor er det spændende med den lille eskimo. Og du har ret, fryseforsøg er peace of cake i forhold til friske forsøg. Ens krop føles helt normal, fordi man ikke har været igennem ægudtagning og har været proppet med hormoner. Til gengæld er det mega nervepirrende at vente på at få at vide, om de overlever. Men selvfølgelig gør jeres lille eskimo det, det må være en fighter lige som Asbjørn.
uij ja det lyder da næsten "for let"....griner. glæder mig til næste måned at følge trop - fik desværre mens nu her når vi er i sommerhus og vi har lovet hinanden at denne gang så skal vi ikke ligge og køre til og fra sommerhus i jylland som vi gjorde da den stod på projekt Milla:-).
Selvom det er et "oprydningsforsøg" så krydser vi nu alligvel for at det bliver et april barn...
Jamen hvornår Sech?? Altså undskyld, hvis jeg ved at spørge trækker dig i retning af gamle dages mani, men altså.. hvornår tør de lille æggeblomme op?
Det er fedt du er så afklaret. Og at du ikke er bange for livet med to børn.
Jeg husker tydeligt hvor vred jeg i sin tid blev på dem, der kaldte sig bib'ere selvom de allerede havde børn. Jeg er glad for at høre at du også oplever at det er et helt andet ball game. Indtil videre.
Selvom jeg ikke er helt klar så hepper jeg helt herfra og til månen
knus, knock
Uh hvor jeg mærker krilleren i maven, ved tanken om, at I skal i gang med lilebrøster. Det ville være Jer velundt, hvis det skulle lykkes i denne omgang. Så slap I da også for den grumme økonomi-snak. Jeg kan altså ikke lade være med at synes det er tarveligt når børn bliver et spørgsmål om ressourcer... suk.
Hep hep lille eskimo <3
Det er søndag, knock, hvis altså det lille æg overlever optøningen. Og ja, jeg hadede også det der med at kalde sig bib når man har et barn. Så er man da for filan ikke BARNLØS! Altså.
Scheisse Sech - søndag?!! aj det er jo helt vildt.... puha hvor er jeg egentlig misundelig...
OK, så i morgen får i at vide om æggeblomme er intakt? Fileme da spændende - selvom jeg selvf sagtens kan følge dig i at en enkelt ikke giver de helt store chancer.
Kan du mon undgå at prsset på det lille æg bliver større af at økonomien lægger en dæmper på planerne om at gå videre i det private bagefter? Det håber jeg.
Mange mange tanker til fremtidens lille Ronja
Gad vide om I har hørt fra æggeblomme?
Hmmm-Hmmmmmm......???
Send en kommentar