Så er første skud Gonal-F taget og opreguleringen startet. Puha, er det, jeg mest tænker. Puha til ægudtagning, som sidste gang var så forfærdelig at jeg lå på briksen efter ÆU og tænkte at det var værre end en fødsel (!) (ja, lidt langt ude, og det tænkte jeg så heller ikke bagefter). Men jeg blev bare så dårlig af det medicin, man får. Adr.
Og også lidt (total fyfy) puha til to børn. Altså, der er jo ikke TVIVL om at vi så gerne vil have et barn til. Men altså. De der 2-børns forældre rundt omkring, de lyder altså pressede. Også de forældre, som ellers til daglig er ret overskuds-agtige.
Men det er jo nemt med et barn, synes jeg. Helt ærligt.
Og puha. Til at lillebitte Musen skal være den store. Og dele os. Og ikke have overskudsforældre, som kysser og krammer og hopper og springer. For vi TROR jo virkelig på at vi giver ham det allerbedste og den bedste start på livet ved at VÆRE der for ham. Big time.
Og ja JA ja! Selvfølgelig skal vi have en til. Claro. Og Asbjørn vil elske at få en søster (fandme det skal være en pige!). Så here we go. Men hold da fest hvor er det bare ikke den samme desperation og skruk-hed, der præger familien. Og det er vel egentlig mest af alt godt.
*Overskriften henviser til Gonal-F's arbejdstitel hjemme hos os
2 kommentarer:
Dejligt at I er i gang igen. Forhåbentlig bliver ægudtagningen ikke så slem denne gang. Min erfaring er, at det ikke behøver være det samme hver gang. En enkelt gang blev jeg også meget dårlig af morfinen, men de andre gange har jeg ikke mærket andet end en lille rus.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at I nok skal kunne klare to børn, selvom jeg også synes det kan virke overvældende. Men jeg er sikker på, at det er det hele værd. Indtil da kan I jo nyde Asbjørn 100 % og give ham al den kærlighed han fortjener. Når så den næste kommer er der kun endnu flere, der vil elske ham.
Gonøf gonøf...
Hold da fast - jeg kunne have skrevet de tanker, du gør dig om det, der sker, når barn nummer 2 ankommer. Det bliver der tænkt meget over her i huset. Om det er en afledningsmanøvre, fordi nummer 2 end ikke er en streg på en graviditetstest, ved jeg ikke. Måske er man bare altid lidt skræmt over de store ting i livet .. og børn er sgu det største.
Send en kommentar