Intet nyt er dårligt nyt

De sidste 4 dage af kalenderen burde bare blive revet ud og smidt væk og bare glemt. De har bare været en stor nedtur.

Torsdag aften lagde Asbjørn sig syg. Ok, det kan vi håndtere. Bedsterne ind for at passe mens mor og far går til ægudtagning. From hell. Som i virkelig fra det nederste dybe helvede.
Det var en ny læge (og allerede der synes jeg sgu det er lidt mærkeligt - en ny læge på en privatklinik? Jeg føler lidt at når jeg betaler så mange skejser for det, skal jeg ikke være forsøgskanin) som bare jog den der nål ind i mine æggestokke på den voldsommeste måde. Av for sørensen. Jeg ER altså ikke pivet. Som i overhovedet ikke. Jeg har brækket ankler, håndled og født et barn, ik? Så jeg har ligesom prøvet smerte. Men avs det gjorde nas. En sprøjte bliver tabt på gulvet - hvad sker der lige her? Og tilsidst kommer chefen ind og tager over. Tager 3 æg ud som overhovedet ikke gør ondt. Hvilken grimasse sætter man lige op her?

10 minutter efter kommer sygeplejersken ind og fortæller at 1!!! æg er taget ud. Say what??? Hvad med de andre ægblærer - var der ikke nogle æg i dem? Det kunne hun ikke svare på. Så ligger man der og har det vildt dårligt og så har det fået 1!!! æg ud? Jeg har ALDRIG haft under 8 æg, så vi var et stort spørgsmålstegn. 10 minutter senere kommer selveste chefen ind og siger ærligt (han er en vildt flink og kompetent fyr) at de simpelthen ikke aner hvad der er sket i denne cyklus, men at de syntes at vi burde have været advaret inden ÆU. Og de derfor tager dette forsøg på deres regning. Det lettede lige stemningen lidt. Og bekræftede vores fornemmelse af at et eller andet var helt galt.
Long story af forklaringer. Men det hele er mærkeligt for mandag fik jeg af vide at det så godt ud.
Faktum er at klinikken ringede søndag og fortalte at ægget ikke har delt sig, så der ikke er æg til oplægning. Surprise. Dét kom så ikke som noget chok.
Så: 56 injektioner med diverse præparater og smerter fra helvede her dagene efter og så endnu en kæmpe nitte. Det er bare for latterligt surt og meget bekymrende.
Oveni hatten har hele familien så lagt sig med influenza, den lede af slagsen. Så mor og far i fosterstilling og lille pibe-Asbjørn der IKKE vil sove, sandsynligvis fordi ørerne bare gør nas. Arjmen er det ok vi lige melder pas på familieidyllen her?

Nu må vi se hvad klinikken siger - jeg regner med vi skal have en samtale med dem en dag i nærmeste fremtid. Vi har to forsøg tilbage i pakken (når nu ikke vi skal betale for denne). Men vi varmer op til at det her, det sgu bliver en sej omgang. Og der er kommet nogle flere "hvis'er" ind i vores sprogbrug her på det seneste. Not good.
Altså hvad sker der lige for de æg? Er de bare crashet fuldstændigt på 2 år? Av, det kan jeg næsten ikke bære. 2 ægudtagninger og INGEN æg til oplægning. Så skal man være bekymret.

Jeg kan slet ikke forestille mig at jeg ikke skal have bare een baby til. Ak ja, man er utaknemmelig er man. Men altså. Jeg er SLET ikke færdig! Og ja, vi er så ovenud lykkelige for ham vi har og for 20 år siden havde vi været barnløse forever og alt det der. Men det flytter altså ikke den følelse indeni, det gør det altså ikke. Og det sjove er at kæresten nærmest er endnu mere opsat på at få en baby til.
Og selvom alting er overmåde lettere når man har en lille mus derhjemme, så har vi tænkt på lillebrøster siden juli måned, da vi brugte vores fryseæg. Det er et halvt år. Og det har da ikke leveret særlig gode nyheder...

Så jeg tillader mig at være "sure frk. madsen" (det er en sangleg fra vuggestuen, som Asbjørn er meget begejstret for, og går rundt med løftet pegefinger hele dagen lang - ligesom frk. Madsen åbenbart gør). Bare lige et par dage endnu. Så kommer vi igen. For vi VIL have den lillebrøster.