lørdag den 9. april 2011

Masser af action på fertility-fronten

Tak til jer damer, der kommenterede mit dilemma. Det var faktisk utrolig dejligt at læse og gav også lidt mere afklaring. Vi ved dog stadig ikke hvad vi gør, men vi er dog ikke helt så handlingslammede... har endda forsøgt at finde ud af hvad det koster med behandling i USA. Ikke at vi er blevet klogere, for det er en jungle af ordninger, hvad bliver betalt og hvad bliver ikke betalt. Jeg kan dog berette at eet forsøg IVF i USA uden forsikring koster 10.000 USD plus omkring 3.000 USD i medicin. Say what??? 75.000 bobs for eet lille forsøg? Avsa!
Mest sandsynligt er det at vi får en monster-forsikring, som stort set dækker det hele. Og at vi nok er et musseskridt tættere på det dersens NY.
Hvis altså de gider mig. Og vi gider dem. Vi bliver i processen lidt endnu.

Og jeg skal love for at vi også bliver i fertilitetsprocessen. Masser af gå-til-lægen-og-op-i-stigbøjlerne aktiviteter på den front. Næste forsøg er skudt igang. Eller næsten. Blev scannet på 21. dagen i torsdags, uden ægløsning. Hvad er det lige, der sker for min cyklus? Jeg har siden vi startede i behandling igen har vildt lange cyklusser. Og det bekymrer mig. Hvorfor filan er de blevet så lange? Jeg tror - og det er vist en begrundet mistanke - at jeg har noget PCO. Men hvorfor er der aldrig nogen, der har taget det alvorligt? Der er så mange læger, der har parlamenteret lidt mig sig selv om "måske lidt PCO på den ene æggestok.... mmmm" og så intet mere. Altså. Det som jeg kan læse mig til, er at man faktisk kan gøre noget selv, for at minimere PCO'en. Hvorfor har ingen vejledt mig om det? Jeg har selv købt bogen "Spis dig gravid" - ikke at vi kommer til at spise os til en graviditet - men i den står det virkelig godt forklaret. Og altså selvom man er tynd som jeg, kan det stadig være et problem for kroppen.

Ny scanning næste uge, for at se om ÆL har været på besøg. Arjmen hvor er det irriterende når ens krop ikke bare gider virke!

Men jeg får flere lejligheder til at sprede ben. Som en krølle på mit bekendtskab med Rigets afdeling 5032, har jeg fået en indkaldelse til undersøgelse for... endometriose... Meget, meget mærkeligt. Fik fat i en læge, der mente at nogle af de symptomer jeg havde på infektionen kunne eventuelt tyde på endometriose. Men for filan da. Jeg har INGEN symptomer på endometriose. Og så alligevel, når man lige får mærket efter. For gjorde det ikke lige lidt ondt lige der? Og er der ikke noget med at jeg måske nogle gange har lidt ondt ved mens? Og så videre...
Endometriose - så vidt jeg kan læse mig til - er virkelig en ærgerlig sygdom når man gerne vil have lillebrøstere. Det giver nedsat fertilitet, dårlige æg, mærkelig slimhinde og alt muligt andet dårligt. Puuha gider ikke at have det! Og den eneste måde at finde ud af det på er ved fuld narkose-kikkert operation. Adr.

I følge vores klinik spiller det ikke den store rolle, og de tror ikke jeg har det. Men altså hvis det er grunden til manglende graviditeter, dårlige æg, arjmen så ER det bare op af bakke med det her projekt. ØV!
Og hvorfor er der ikke nogle af lægerne på Hvidovre, der har haft mig mistænkt for det?

For at føle at jeg GØR noget købte jeg så ovennævnte bog. Den er faktisk ret god til at forklare PCO og PCO-venlig kost. Jeg prøver nu at skære ned på sukker, slik og kage og hurtige kulhydrater. Og ser om det kan hjælpe mig. På mavefedtet og på æggestokkene og ægløsningen.

3 kommentarer:

Tommelise sagde ...

Øv, hvor er det altså ikke nemt at være dig. Det er vildt uretfærdigt alt det I skal igennem. Det havde man ikke lige regnet med, når det nu er lykkes en gang. Nummer to skulle jo helst bare komme ved at knipse med fingrene ik?

PCO og endometriose er nogle dumme sygdomme. Jeg og lægerne har selv haft mistanke om, at jeg har noget PCO. Min naturlige cyklus er på 32-35 dage med ægløsning efter dag 21. Jeg er også selv normalvægtig og har ikke umiddelbart nogle af de andre symptomer. Mine blodprøver viser også, at jeg er normal. Alligevel har jeg også forsøgt flere gange at spise efter Spis dig gravid bogen og for første gang blev jeg gravid. Om det var kosten eller ej, der gjorde forskellen ved jeg ikke. Men jeg har aldrig haft sådan en tyk slimhinde før. Dog var det ikke tilfældet i sidste forsøg, hvor jeg rent faktisk blev rigtig gravid. Så jeg ved ikke hvad jeg skal tro. Men det er bestemt et forsøg værd, og det skader jo på ingen måde. PCO er nok ikke det værste i forhold til fertilitet, det kan jo heldigvis ofte behandles. Endometriose derimod lyder meget mere ubehageligt. Jeg håber virkelig ikke det er det, der driller dig.

Fertilitetsbehandling i USA lyder en smule uoverskueligt med de priser. Men på den anden side kan det jo være, at de kan nogle helt andre tricks derovre, som måske er opskriften. Hvem ved?

Maomis sagde ...

Sikken da en omgang. Dejligt at fornemme at du trods alt er ved godt mod. Den bog er en rigtig god idé. Jeg har selv PCO og ændringer i min kost og akupunktur var det der hjalp mig. Tror jeg. Jeg ved det selvfølgelig ikke. Det kan jo også bare være held, men jeg tror på at man selv kan hjælpe sådan noget på vej. Ægget skal jo have de bedst mulige forhold for at sætte sig fast, så hvis kroppen har det godt og fungere bedre pga af PCO-rigtig mad og livmoderen gennemstrømmes af masser af nærende blod efter en gang akupunktur, så tror jeg altså at det gør en forskel. Desuden er det noget af det eneste vi skel kan gøre noget ved. Alt det andet må vi overlade til lægerne. Endometriose ved jeg ingenting om, men det lyder ikke som en rar sygdom. Håber det kun var en mistanke, som bliver gjort til skamme.

Diana sagde ...

Det er godt nok nogle svære fertilitets-ting i jonglerer med. Både USA-priser og mistanker om PCO og Endo. Forhåbentligt er mistankerne ubegrundet!
Mai-Britt Andreasen, som har haft en hånd med i bogens "Spis dig gravid" opskrifter, har lige udgivet en ny bog, som hedder "Sund Base". Der er nogle super opskrifter i (hun har selv PCOS).