Good ol' fertilitetsobsessing

Måtte lige tage mig en google-rundtur her i weekenden for at holde liv i mit fertilitetsobsessing-projekt. Jeg ved stadig ikke helt om jeg "tør" foreslå Gonal f. Tænk nu hvis der ikke er æg til oplægning?

Har også gået og tygget lidt på hvorfor det er livmoderen, der skal undersøges, når det nu - i mit hoved - er æggene, der er det svage led, altså de 2-cellede æg til oplægning. Jeg har undret mig over hvorfor de ikke har målt mit FSH og er kommet frem til følgende (I love you, google):

• Klinikken ved jeg har PCO. Det kan de se på scanninger, og de siger at ægkvaliteten er fin nok når de tager dem ud og befrugter dem. En FSH måling vil måle æggenes kvalitet og om man har mange eller få æg i æggestokkene. På Trianglens hjemmeside kan man også læse at en ultralydsscanning også kan give indikation på det sidste. Scanninger er vist ikke lige det, der mangler her, og de viser jo mange æg på æggestokkene. 
• Så kunne man måle FSH for at se om det er ægdonation vi er ude i, om vi skal droppe mine æg helt. Men klinikken er - modsat mig - ret overbevist om at mine æg er fine (og det her jeg ville ØNSKE de var bedre til at kommunikere, for HVORFOR synes de det, for jensen da?!). Så det er vel derfor de ikke mener FSH er nødvendigt at måle? Jeg vil dog bede dem om at måle det her på næste fredag. Bare fordi. 
• Indikationer på dårlig ægkvalitet er mange fragmenter og indikation på reduceret mængde æg/begyndende overgangsalder er også kortere cykli. Det ville være synd at sige at jeg ryger i den kategori - jeg har ALT for lange cykli efterhånden. 
• Og som en lille fodnote til de længere cykli og flere PCO-agtige symptomer i løbet af de sidste år, tror jeg (manglende) motion kan være svaret. Jeg cyklede meget mere i Danmark, og rørte mig derved mere. Insulinresistensen blive mindsket hvis man dyrker motion, og jeg får simpelthen for lidt herovre. Det kunne godt forklare noget af forskellen i de længere cykli herovre (det, og så alt det lort, jeg fylder min krop med af hormoner.
• Menopur ER det som mange foreslår. Det har gode resultater. Så det er ikke mærkeligt at klinikken fortsætter med det. Men spørgsmålet er stadig åbent - skal, skal ikke?

Men jeg VIL altså have mere information om hvorfor de æg ikke deler sig mere. Og et bud på hvad der kan gøres ved det. Så jeg forbereder mig på samtalen i næste uge (gisp, det er i næste uge!). Til tænderne. Og øver øver øver mig i positive tanker. For filan da, hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre?

Mit googleri fik  mig også over i IVF i USA. Det er jo psykopat dyrt. Og man kan vælge køn på sit embryo. Det tror jeg, jeg synes er lidt klamt. Jeg er sikker i min sag. Jeg vil IKKE i behandling herovre. Og jeg er ret sikker på at min (ja, det er jo vores, men dejlige mand er ikke heeelt i samme gear med det her) plan er følgende:

August 2012: Hysteroskopi, lang ICSI behandling på nuværende klinik. Samtale med potentiel ny klinik. 

December 2012: Lang ICSI behandling på nuværende klinik.

April 2013 (hvis muligt på langdistancen): Skift til ny klinik, køb 3-pak (og salg af bedstemor)

September-Oktober 2013: Ny klinik 2. forsøg. Familien tilbage til Danmark

Jeg fylder 36 i januar. Bevares, det er ikke "gammelt" i det her show, især ikke i projekt lillebrøster, når man sammenligner med andre i behandling. Men det er ligemeget, hvis min krop er ved at stå af fertilitetsmæssigt. Så er statistikker om hvornår kvinder gennemsnitligt bliver infertile ikke interessante. Og selvom jeg godt kan vente, så er det min allerstørste bekymring. At min krop står af. 

Min googling bragte mig også til ægdonation i Grækenland. Men av, der er jeg ikke endnu. 

Se. Et eller andet er der sket i mit hoved. For jeg er gået igang med planer og se fremad. Det er et sundhedstegn herfra!