Vi har besluttet at det næste forsøg er vores sidste på klinikken. Jeg håber håber håber inderligt at det får en lykkelig udgang. Hvis ikke, så skifter vi klinik, med alt hvad det indebærer af flytten frem og - måske især - tilbage. Det er en tung beslutning, men det er den rigtige. Vi er ikke færdige med at drømme om en baby.
Men puh, det ER en tung beslutning. For karrieremæssigt og familiemæssigt lukker vi nogle ting ned, som kunne være blevet rigtig, rigtig gode. Og især jeg begrænser min karrierebane væsentligt med dette, hvilket jeg synes er ærgerligt. Men der er ikke noget at gøre. Hvis ikke jeg bliver gravid denne gang, så må det være sådan. Den skal lige sluges, for pis mand, man bliver ikke færdig med at bo i denne by på 1½-2 år. Føler kun at vi har taget en lille-bitte musse-bid af æblet, som strutter og funkler så fint lige ude foran vinduet.
8. forsøg skydes igang med nedregulering på søndag. Jeg ved sgu ikke rigtig om jeg tror på det denne gang, men et eller andet sted gør jeg jo nok. Men det er sgu svært at finde kampgejsten til endnu en tur i møllen.
Jeg bliver så trist helt ned i maven over at tænke på hvor meget jeg synes vi har "spildt" de sidste to år af vores liv på at være kede af det, drømme, sætte os op til noget, for at blive skuffede gang på gang. Men jeg kan heller ikke se hvad vi ellers skulle have gjort. Men det gør sgu nas at tænke på - at vores liv på så mange måder er præget af det savn og af at anstrenge sig for at få det bedste ud af lige her og nu.
6 kommentarer:
Søde Sech, hvor ville jeg ønske jeg kunne trylle, for I fortjener så meget en baby mere. Når man som jer går gennem ild og vand og er villige til at ofre så fed en mulighed som at bo i New York, så er det fordi man virkelig vil det. Og det kan jeg godt forstå. Tænk at få mulighed for at få endnu en af Asbjørns slags med alle de glæder og fantastiske oplevelser der følger med. Det er det livet handler om og det er værd at kæmpe for. På den anden side kan jeg også godt forstå I føler at I opgiver en masse, men selvom det måske ikke var så lang tid som I havde ønsket, så har I prøvet at bo i NY. Og hvem siger at I ikke en gang igen på et senere tidspunkt kan rejse ud. Verden skal nok vente på jer. Når det så er sagt, så håber og beder jeg alt hvad jeg kan for at I slipper for at tage valget og at du lige om lidt står med to fine streger. Det er fuldt fortjent. Knus herfra
Jeg har dyb respekt for den beslutning. Og jeg kan nemt forestille mig, hvor svær den er. Vi har det jo lidt i vores generation med at ville have det hele på én gang.
Jeg beder til at I ikke kommer til at behøve effektuere beslutningen.
I går aftes inden for time, fik jeg først besked fra én veninde, som er single i IVF-behandling, at hendes graviditet endnu en gang er et vindæg. Sidste gang var der ikke længere nogen tvillinger, da hun kom til 12-ugers scanning. Kort derefter fik jeg besked fra en anden veninde, at hun er blevet gravid ved et uheld med sin ny-skilte kæreste, der har 3 børn i forvejen. Og man får bare lyst til at skrige og smadre ting over hvor fucking uretfærdigt det er..
Puha Sech, det er store beslutninger. Jeg tror vi er mange, der godt kan forstå, at I bliver ved med at kæmpe for at få lov at få et barn mere. Og hvor jeg håber og krydser for, at I skal få lov at slippe nu, og så få de flotte to streger denne gang. Omvendt kan jeg godt forstå behovet for at prøve noget nyt, få nogle andres mening og friske øjne på sagen, hvis det ikke lykkes. Også selvom det koster dyrt på karriere fronten.
Jeg sender jer en masse tanker - og så håber jeg der lander en masse babystøv på dig meget snart:)
Knus
Held og lykke med det her forsøg. Kan godt forstå du er træt af at det skal gå ud over karriere og at behandlingen skal afgøre hvor I skal leve henne. Håber den er der nu, så I frit kan vælge hvor I skal bo og arbejde og at I kan komme ud af det jerngreb behandlingen holder en i. Kh A73
Tak for jeres kommentarer. De får mig altid til at tude bare en lille smule. Over at der er nogen derude der ønsker os det så godt. Tak, for fanden!
Og ja, Knock. Spot on med det med at ville alting på een gang. Jeg øver øver øver mig i at tænke at det jo trods alt er luksus problemer, det der med karriere og hvor man bor og den slags. Som du også skriver, Tommelise, så prøver jeg at fokusere på at vi jo HAR prøvet det nu - at bo lige her.
Send en kommentar