tirsdag den 10. september 2013

Ahem...

Altså jeg har helt angst-sved i håndfladerne over at skrive dette indlæg - af fare for at jinxe noget.

Det her syn mødte os i går (vist nok 4+2):



Noget fesne og ærlig talt mest genstand for bekymring end glæde. Taget i dårligt lys i soveværelset før solen stod op. Tanker om GUL, om biokemiske og den slags fyldte dagen i går.

I dag så det sådan ud:





På en gammel USA test, som havde sidste brugsdato i oktober 2012. Så vi kan heller ikke helt regne med den.
Vi tør simpelthen ikke tro på den. Det kan ikke passe. Ikke efter alle de forsøg. Ikke i første hug. Vi går helt, helt musestille med dørerne og jeg frygter at mens kommer i slutningen af ugen. Ingen spor af den endnu, dog. Intet brunt på exit-progestanen, men masser af mens murren og hiv og niv i understellet. En smule oppustet.
Og bange. Bange for det ultimative crash, der (måske) venter når mens melder sig på banen eller den sidder uden for livmoderen. Jeg kan mærke at jeg ville have meget, meget svært ved at mønstre energi og overskud til en graviditet udenfor livmoderen. Eller en MA, SA eller hvad det hedder alt sammen. Og ja, jeg VED jo godt at nogle er langsomme hcg startere, og at der er masser - MASSER - af eksempler på børn, der har været svage positive streger. Men altså. Jubelscener er for amatører, og skepsisen lever i bedste velgående hos mig.

Havde HELT glemt at en positiv streg jo bare starter en ny ventetid, som heller ikke er for børn.

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Yesyesyes😄👍👍👍dette er min debut i kommentarfeltet. Har læsr med i lang tid og håbet på jeres vegne lige så længe. Gammel BIB er og m et utal af såvel MA 'ere og SA 'ere bag mig - 3 levende børn i dag. Ja for fanden de to streger bebuder en ny lang række af bekymringer. Hepper og håber og krydser for jer og lillebrøster😉

Kh
Jette

Anonym sagde ...

alt håret på min krop står op lige nu. uhauhauhauhauhauhauhauha!!!!
Fårk mand, spændende er ikke ordet. Det er et vanvittigt sted af være. Er der planlagt blodprøve?

Anonym sagde ...

Kære, kære Sech. jeg sidder her på mit kontor og tuder lidt af glæde på dine vegne. Det er meget, meget tidligt og alt muligt, men lige meget hvad, så er det bare så gode tegn. Det KAN lade sig gøre. Og alt andet lige er der altså noget, der tyder på, at du simpelthen bare er gravid.
Jeg er selv 17+5 og havde meget, meget svage teststreger hele første uge efter, jeg begyndte at teste.
Jeg se SÅ glad på jeres vegne.
Kæmpe kærlig hilsen, KAren

Anonym sagde ...

og hey, testen fra i dag er sgu da ikke engang særlig svag. Den er da fin og tydelig.
Kh KAren

Signe og Jan sagde ...

krydser fingre...

Anonym sagde ...

Ja alt kan jo ske når man er så tidligt i forløbet, men jeg synes altså den ser rigtig fin og normal ud den test. Og chancen for at ende op med en baby om 8 mdr er større end ikke at gøre det. Men det er en frygtelig ventetid indtil man bliver mere sikker. Alligevel: tillykke med de to fine streger!! A73:)

Anonym sagde ...

Jeg tænker SÅ meget på jer.
knus, Knock

Tommelise sagde ...

SÅDAN! Uanset hvad er det et skridt i den rigtige retning! Jeg hepper og krydser og håber alt hvad jeg kan :-)

Sechen sagde ...

Åh helt utrolig tak, søde damer - også nye damer :-) - svage teste, der bliver til babyer er lige vand på min mølle! Er så rørt over jeres beskeder...