tirsdag den 4. marts 2014

15+0

Der er egentlig ikke så meget at berette... men jeg kan bare utrolig godt lide at se de der uge+et-eller-andet på min blog. Det minder mig om at vi er nået ud på den anden side - eller i hvert fald næsten. At sandsynlighederne er på vores side. Det minder mig om at vi nu ser fremad, sådan rigtigt. Til august. Og klemmer sammen og håber at Chip og Chap venter med at komme ud til sidste øjeblik.

Har nu for anden gang haft sådan en mini-blødning. Første gang gik jeg jo til lægen og brugte det meste af en dag på det, for til sidst at få at vide at alt var godt og med så lidt blod er der ingen grund til bekymring. Så jeg tog en dyb indånding her søndag morgen da der var en lille smule blod igen. For det er virkelig ikke meget der er - måske på størrelse med en 5-krone. Men nok til at det lige giver sådan et bekymringsstik. Der skulle jo gerne være helt lukket op til twins, så hvor filan kommer det blod så fra?
Jeg har endnu ikke været til lægen med det her i anden omgang, fordi det virkelig er så lidt. Jeg tager et trusseindlæg på, og der kommer ikke noget i det, og lægerne sagde jo dengang at det kun var hvis det var meget og der var klumper og smerter forbundet med det.
Men alligevel ing? Den bekymringsfrie graviditet får jeg ikke i denne omgang. Til gengæld får jeg sandsynligvis to børn - det er SÅ crazy.

Jeg er stadig uendelig træt. Scheiss manner, jeg er træt. Crasher på sofaen et sted mellem 20 og 20.30. Helt væk er jeg. Og begynder så småt at kunne se finten med den der tidlige sygemelding. Kunne da være dejligt at nå at nyde lidt barsel inden hval-tilstanden overgår mig. Jeg ved endnu ikke hvornår jeg bliver sygemeldt, men jeg er nået dertil at jeg ikke vil modsætte mig en sygemelding i uge 24. Jeg har taget 5+ kg på og jeg kan allerede mærke det i lænd og ryg.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

hvor er det vildt at du allerede er 15 uger henne. 5 uger til MD - skal I have kønnene at vide? Og allerede om to måneder kan de klare sig, hvis de skulle finde på at komme ud. for mig var det den vigtigste milepæl.
sov, for filen søster, sov! bare tænk på, at når du ligger der på sofaen og bobler, er det ligesom om du ligger med dine to børn i armene og kærtegner dem.
det er bare så skønt så skønt. jeg elsker lidt IVF syd sammen med dig.
knus, knock

Anonym sagde ...

Åh graviditets træthed.. Jeg husker den stadig i kroppen (måske fordi kroppen stadig er træt!). Og du bærer jo dobbelt op derinde:) Der er ikke andet at gøre end at sove, sove, sove. Og så tænke på de to små der ligger derinde og nyder godt af alt det du sover så der er fred og ro til at vokse siig store og stærke.

Vildt at det er 15 uger allerede. Tiden flyver altså afsted!

Knus Håbet