fredag den 11. juli 2014

33+3 - og nu med leverkløe

Ok, jeg har hele tiden syntes at den her tvillingegraviditet har været lidt hård - især når jeg (fejlagtigt) har sammenlignet med den sidste for 5 år siden. Men det her, det tager sgu prisen. Graviditetsbetinget leverkløe. Min levertal er gået amok, og er med lægens ord " ret så meget forhøjede" så jeg er blevet sat på specialmedicin og venter nu på at det forhåbentlig hjælper. Startede med pillerne i går og der kan gå op til en uge før de har virkning. Shit mand, en uge. En hel uge! Jeg sover max 3-4 timer hver nat, og jeg synes bare det bliver værre og værre. Sådan en lever bliver åbenbart brugt til et eller andet, for hold nu op, jeg har det skidt.
Det er klart værst om natten - hvor jeg kan bruge op til 2 timer på at klø, tage koldt bad og klø lidt mere. Men jeg får også kløet igennem om dagen, især fødder, mave og hænder er værst. Phew, mand, der er lang tid til d. 11. august!

2 kommentarer:

Tommelise sagde ...

Det er måske lidt forkert at glædes ved sådan et indlæg, men jeg er bare så glad på jeres vegne. Det er bare så stort at I er nået så langt. Næsten i mål. Og så endda dobbelt op. Jeg tror I har så meget at glæde jer til, at man slet ikke kan forestille sig det inden. Håber du kan udholde den sidste ventetid. Det bliver så spændende. Glæder mig til en opdatering i august.

Monica sagde ...

Av det lyder ikke rart. God bedring.