Vi har fået tid til igangsættelse. Det har været lidt et tovtrækkeri mellem forskellige læger, jordemødre og mig, den desperate gravide. Jeg stødte ind i en læge, der mente at fordi twins har det så godt i maven som de har, kunne vi godt vente med igangsættelse til 39+1. What??? Sagde damen hvis leverkløe fra helvede er blusset op igen og dermed ikke sover mere end 30 minutter af gangen. På en god nat får jeg sammenlagt 4 timers søvn. På en dårlig omkring 2,5 time. Fordelt på 30 minutters intervaller.
Jeg har hele tiden fået stillet i udsigt at igangsættelse ville være 38+0, men den her læge syntes åbenbart godt jeg kunne gå længere, for twins har jo bedst af selv at finde udgangen. Ja, tak, men jeg skal klare en fødsel på et ret så heftigt søvnunderskud! Så det har krævet en del snakken frem og tilbage. Det endte med at igangsættelsen blev "fremskyndet" til 38+0, og nu pga. levertal, der igen er på vej op og almindelig jamren fra min side, til 37+5. Det er lige om snart.
Jeg er så træt, så træt. Og desperat. Jeg tuder hver eneste aften når jeg ligger i 2-3 timer og prøver at falde i søvn. Jeg KAN ikke klare mere. Og jeg føler mig som verdens største pjevs samtidig med at jeg synes det er SÅ mærkeligt at der ikke er noget sundhedspersonale, der rigtig forholder sig til min bekymring om jeg vitterligt kan klare en fødsel i den her tilstand. De skal bare UD, de børn.
Jeg kæmper også en del med dårlig samvittighed. Overfor tvillingerne. For lige nu træden glæden, spændingen over at skulle møde dem, i baggrunden for at jeg glæder mig helt vanvittig meget til at slippe for denne kløe. Det er jo så langt ude ikke at glæde sig når de har været så ønsket så længe.
Men om en uge er alting sikkert glemt. Jeg VED at jeg har dem i mine arme om senest en uge. Måske allerede om 4 dage. 4 dage. Det SKAL jeg kunne klare.
4 kommentarer:
Nøj hvor er det spændende! Du er så tæt på mål. Kan slet ikke forestille mig, hvor forfærdeligt det kløeri er, men det lyder virkelig ikke rart. Det med søvn er nok det værste, for du skal jo både klare tiden inden, selve fødslen og tiden efter, hvor man må formode, at søvn nok ikke kommer til at stå øverst på to-do-listen. Taler af erfaring efter min fødsel for tre år siden hvor jeg ikke sov fra fredag morgen til onsdag! Det er dælme svært at spille god mor med så meget søvnunderskud! Tror det tog mig tre uger før jeg var nogenlunde ovenpå igen. Men nu har du vel husket at bestille børn der sover godt, så det bliver selvfølgelig ikke noget problem 😉 Glæder mig til en opdatering og håber at du kan udholde de sidste par dage - og måske nyde den helt sikkert store flotte mave bare en lille bitte smule 😊
Åh for pokker Sech ... Jeg forstår til fulde din bekymring. Det kræver virkelig nogle kræfter at stå en fødsel igennem. Og da især, når der er to babyer. Jeg håber, du får et godt igangsættelsesforløb og at tvillingerne finder deres vej ud uden du ryger helt i brædderne energimæssigt. Havde ikke set dit indlæg, da jeg "over hos mig selv" skrev tilbage til din kommentar. Jeg krydser alt hvad krydses kan for et så nemt forløb som muligt.
Puha, det lyder altså også op ad bakke med den kløe. Så bliver det blot tre gange så fantastisk når fødslen er overstået - to fantastiske små basser, og så ingen kløe!
Jeg kan godt forstå at det må virke helt uoverskueligt at være så meget bagud i søvnen, og så have en fødsel at se frem til lige om to sekunder! Ved det ikke hjælper en dyt - men kroppen skal jo nok klare det. Den er skabt til det, også under helt ekstreme forhold hvor den ellers er presset helt i bund. Jeg sender lidt kræfter, lidt (nå ja vel og mærke lidt gammelt efterhånden) ve-støv og en masse tanker. Jeg håber det kommer til at gå godt og hurtigt, og at de to smukke, fantastiske basser har det vidunderligt (og bliver født med et fantastisk sovehjerte).
Knus Håbet
Slå i bordet, det gjorde jeg med begge mine Ivf børn 5 og 4 år nu. De har bemanding, lister mv. Der skal gå op. Jeg ville forlange en fødsel NU. Sig at du er bekymret, spil ikke sej. Jeg har en kollega der ikke ville sige noget og være besværlig. Her 1 1/2 år efter fødsel, går hun og venter på om hun kan få en operation, så hun kan få ordnet de nedre regioner ( bristning udenfor kategori) alternativt kan hendes løsning være stomi. Du skal bare bruge alle kneb, husk at når du er ud af hospitalet igen ( har de glemt hende den hysteriske) Held og Lykke
Send en kommentar