For 9 år siden kiggede min (daværende) kæreste (nuværende mand) og jeg på hinanden og blev enige om at vi var klar til børn. Det var i foråret 2006. Det blev starten på en rejse, som på så mange måder har formet mig, os og vores liv de sidste 9 år.
I dag bor der tre raske, søde, smukke og sunde børn hjemme hos os. Hold nu op en rejse vi har været på. Helt uvirkeligt og helt rigtigt på samme tid.
Jeg ved at rejsen er slut. Der mangler ikke nogen i vores familie. Vi er her alle sammen. Og jeg finder så meget ro og tilfredshed helt ned i min (lidt for muffin-agtige) mave over netop det. Og taknemmlighed over at det endelig, endelig er slut. Usikkerheden, skylden, sorgen, følelsen af stand-by, uretfærdigheden og magtesløsheden.
De sidste 8 måneder har været helt crazy. Crazy dejlige, hårde, intense og vilde. Det er vildt at have twins. Ikke så hårdt som jeg troede det ville blive. Men stort set hver eneste minut er fyldt op. Fra kl. 5.30 til 20.30-21. De første 6 måneder var de vildeste - og de sidste 2 måneder har været noget nemmere og nok også sjovere på mange måder. Amning, flaske og bekymringer om vægtstigning (de fleste ret ubegrundede) har fyldt en del i deres første levemåneder. Og når der er to babyer, der kan holde en vågen om natten, så starter natten tidligt for morens vedkommende. De sover nu efterhånden ret godt om natten - ofte kun med 1-2 opvågninger fra Magne i løbet af natten - Nanna sover igennem.
Tvillinger er en fantastisk gave. Ja. Men de er filme også meget arbejde. På mange planer. Der er (i hvert fald med det sæt jeg er tildelt) ALDRIG et roligt øjeblik til en kop kaffe. Jeg tror jeg kan tælle på een hånd de stunder jeg har kunne sætte mig i sofaen med en kop kaffe og en avis/blad/bog med sovende børn i vuggerne. Man er hele tiden igang med at opfylde andre menneskers behov. Babytwins har ikke i samme grad som deres brormand udvist synderlig gode søvnmønstre - især
Nanna er/har været en powernapper og det der med at synkronisere twins er altså ikke lige gået efter bogen, skulle jeg hilse og sige. Stor kontrast til storebror som var en ret god dagssover, og det har taget en del mentalt krudt at indse at det ikke altid handler om at kunne lære dem at sove længere lure.
Min barsel lakker mon enden. Vi har brugt 3 uger af den fælles barsel i Thailand. Og om lidt starter jeg på arbejde igen. Vemodigt og dejligt.
Vi har stadig nogle æg på frost i Jylland. Vi ved ikke helt om de skal bruges en dag. Men een ting er sikkert, HVIS de skal det, så bliver det ekstra flødeskum i familien - det er så uendeligt befriende at gå rundt med en grundfølelse af at vi er dem, vi skal være i denne familie.
Jeg har mange gange været ved at skrive indlæg til min blog. Men er kommet fra det og ærlig talt er den sparsomme tid typisk blevet brugt til andre ting. Jeg ved ikke helt hvad fremtiden for min blog er. Jeg føler at rejsen er endt. Og måske er det derfor også tid til at bloggen slutter her? Jeg ved det ikke. Det er for altid et vidnesbyrd over en af mit livs hårdeste kampe og indeholder noget vigtigt for mig. Men måske kommer der et indlæg i ny og næ - hvis jeg har noget på hjerte.
TAK for alle jeres kommentarer og tanker. Jeg bliver glad hver gang jeg kan se at der er rigtige mennesker, der følger lidt med.
2 kommentarer:
Hvor dejligt med en opdate fra dig. Jeg har ofte været inde forbi, for at se om du havde skrevet et indlæg. Godt at høre at alt går godt, selvom det er mega hårdt med tvillinger.
Jeg har gjort mig de samme tanker mht. min blog, og skriver også kun sjældent nu, men jeg vil lade bloggen ligge. Der kommer stadig folk forbi derinde, og tænker at der måske er folk i samme situation som mig, der kan få glæde af at læse om hvad vi har været igennem - og ikke mindst at det endte godt.
Pøj pøj med arbejdsliv og 3 børn :-/ Og tillykke med din store familie.
Godt kæmpet!!!
Kram Maria
Jeg synes også selv at jeg skulle stoppe på et tidspunkt, men valgte at lade den leve så folk kan se hvad der skete med hende der skulle så meget igennem for at få 2 børn. Det nu sådan at ting jo nok får en ende på et tidspunkt.
Send en kommentar