Hm. Efter 28 dage med næsespray, Gonal-f (som herhjemme er blevet omdøbt Gonøf - så er det ligesom lidt sjovere at tage) og ægudtagning igår, er jeg underlig optimistisk.
Kæresten afleverede den bedste sædprøve til dato (bliver spændende at se HVOR god den er, da han jo ikke ligefrem brillierer med en rigtig sprængfarlig cocktail) og færre æg ud end normalt, PLUS at jeg er et menneske i dag. Til forskel for de andre to ICSI ægudtagninger, hvor jeg en uge efter har haft super ondt. I dag kan jeg:
1. Gå på toilettet uden at tude - noget, jeg ellers ikke før har kunne efter ægudtagning
2. Kunne gå oprejst hele dagen i går og idag
3. Være i mine bukser
4. Tro på det??
Ja, det sidste punkt kommer faktisk lidt uventet. Har jo ellers været rigtig god til at forsøge at tage forskud på skuffelserne ved ikke rigtig at tro på det i tidligere forsøg. Måske som en slags forsvarsmekanisme "så bliver jeg ikke så skuffet når jeg får en negativ BP" - det hjælper ikke. Måske er det fordi jeg tænker at det ikke kan blive værre end sidst. Eller måske er det bare fordi jeg tror på det...? Meget mærkelig fornemmelse.
Nu skal der jo selvfølgelig lige være æg til oplægning i morgen og de skal lige have delt sig som Mor her synes de skal, men alligevel.
1 kommentar:
Hejhej
Jeg blev så glad for at læse om din lovende ÆU på min-mave. Har ikke set noget om ÆO. Hvordan gik det med befrugtning og deling? Og hvornår er der test? Det må være midt i julen eller hvad?
Det er et mirakel, synes jeg, at man bliver ved med at kunne finde håb og tro frem, selv når man har været helt nede og troet at man aldrig kunne håbe eller glæde sig igen. Jeg synes, at det er en fantastisk smuk ting ved verden, at der er så meget håb inde i os mennesker.
Tillykke med resultaterne så vidt. Krydser alt for dig de næste to uger.
Send en kommentar