fredag den 10. oktober 2008

Tiden går... 8+3

Mærkeligt som tiden går. Den går altså på en anden måde end når man er BiB, synes jeg. Det er en befrielse af ubeskrivelige dimensioner ikke konstant at sidde og tælle ned til næste mens, næste ÆU, næste BP og få alt det til at passe med de mange rejser, jeg har med mit arbejde.
Jeg synes nu ikke tiden går specielt meget hurtigere end før jeg krydsede den der grænse herover til gravid-land. Men den går bare på en anden måde. Der er stadig ting at tælle ned til, men det er ikke smertefuldt som det er som BiB'er. Angsten er der dog stadig. Kan det virkelig være rigtigt at jeg er helt normal gravid? Kan det virkelig passe at den vokser som den skal? Angsten er også den der gør det hele lidt uvirkeligt, tror jeg. Jeg har for lang tid siden arvet min søster graviditetsbog og har indkøbt en om graviditet og motion. Men de fanger mig ikke rigtig endnu. Det er som om det ikke er noget, der sker inde i mig, sådan rigtigt.

Og så en gang imellem - på cyklen, på toilettet, foran computeren på arbejdet, derhjemme når kæresten fortæller mig hvor smuk jeg er når jeg er gravid, slår det mig - jeg ER sgu gravid! Men det er mere en forbigående følelse. Det gør egentlig ikke noget. Det er bare helt, helt anderledes end jeg havde troet. Måske kommer det stille og roligt, det med troen og det med virkeligheden i det her. At mine kolleger ved det gør det mere virkeligt, men også mere angst-provokerende. For hvad hvis der er noget, der går galt?

Lige nu er det, der fylder allermest mit store arbejdsdilemma. En stor del af mit arbejde består jo i at rejse til de varme lande (læs: det sydlige Afrika) og der er som bekendt rigtig meget malaria i mange områder dernede. Og så må jeg jo ikke være der, da jeg ikke kan tage malaria-profylakse. Men hvad så med de områder, hvor der ikke er malaria? Skal jeg tage derned? Det at jeg ikke kan rejse betyder reelt at jeg ikke kan passe mit arbejde ordentligt. Og det er en svær tanke. Mange af mine kolleger mener at jeg skal fravælge malaria-områderne og tage til ikke-malaria områder, mens nogle mener at det er et "clean-cut" der skal til - dvs. overhovedet ingen rejse.
jeg tygger stadig på den, men har desværre ikke en super, super forstående chef lige på det punkt. Jeg tror hun ser det mest som en besværlighed (hvilket det jo også er).
Lige nu siger mavefornemmelsen nedsat rejseaktivitet, men ikke en hel afbrydelse af det. Men for filan, det er svært.

I øvrigt hjalp det at kalde på symptomerne - trætheden er der stadig, men kvalmen er væk.

3 kommentarer:

Diana sagde ...

Ja sikke da et rejsedilemma du er ude i. Det lyder som om du er meget glad for dit arbejde, og så sætter man det jo ikke lige på højkant. Er det evt. muligt at følge din mavefornemmelse fra gang til gang?
For du ER jo gravid (og garantrisset også smuk, som kæresten siger) og så kommer dine følelser, evt. bekymringer og valg i første række.

Knus,
Ønske

QVINDEN sagde ...

Her sidder jeg som BIB'er og gravid i 36. uge. Og jeg kan fortælle dig, at først da maven blev meget synlig og jeg dagligt begyndte at mærke liv fra babyen, begyndte jeg at tro på, at jeg rent faktisk er rigtig gravid og at jeg får et barn ud af det her. I dag er jeg gået på barsel, og nu er det ganske vist: Jeg skal have et barn.
Men jeg tror, at det er ret naturligt, at der konstant er nogle milepæle, som vi synes, vi skal forbi, før vi tør nyde og tro på det. Mit bedste råd til dig er dog, at du tror på det allerede nu - læser alt det, du har lyst til, dyrker din graviditet alt det du orker. Det er en helt særlig tid, du kommer til at gå i gennem.
Mht. dit job så kan jeg ikke fortælle dig, hvad du skal gøre. Det bedste råd må være, at du følger dit hjerte - og husker på, at du er gravid :-)

Unknown sagde ...

Hva siger lægen er det helt ok at tage til de andre lande... Jeg ville da nok lige snakke med ham for at være sikker...

cs