Syntes egentlig det er gået helt fint med amningen. Bevares, 4 gange brystbetændelse er der røget ind under vesten, men det er i princippet ikke helt noget med amningen som sådan. Vi har hygget os med amningen, Asbjørn og jeg og jeg har nok været "for sød" og ladet ham falde i søvn ved brystet. Han har hele tiden kun spist af eet bryst per måltid, og fordi han er faldet i søvn og han generelt sover rimelig godt, har jeg overhovedet ikke været bekymret.
Enkelte gange har jeg dog undret mig over hvordan man finder ud af om man skal tage begge bryster i brug, men også tænkt at når han falder i søvn under maden, så er han sgu nok mæt.
Men ak, idyllen blev lige smadret af lægen (en vikar - dumme dame!) til Asbjørns 5-ugers undersøgelse i går, hvor han godt nok var 6½ uge. Vi skulle på vægten - mig med ungen i armen og så skulle jeg vejes bagefter, og så blev det trukket fra hinanden. Resultatet var at drengen kun havde taget 300 g på på 3 uger. Alt, alt for lidt. Lægens første råd/kommentar var at jeg nok ikke havde nok mælk og han skulle have mme efter hvert måltid.
Ud fra lægen kom jeg og gik over på kirkegården og tudede over hvilken ravnemor jeg er. Tænk, de gange han har skreget og været ked af det de sidste 3 uger har han været sulten! Hvilken mor er jeg ikk, der nægter sit barn mad!? Vi har hele tiden troet han har overspist sidst på dagen og derfor fået ondt i maven. Eller været træt eller haft et udviklingsspring. Men måske har vi taget fejl?
Heldigvis har sundhedsplejerskerne åbent hus om onsdagen, så jeg trillede derover med den lille udmargrede baby som sov sødt i sin barnevogn. I følge SPs vægt havde han taget 450 g på, så ikke helt så katastrofalt, men dog alt for lidt. Sundhedsplejersken satte mig så på øge-kur, og det har vi så været siden i går eftermiddags. Og det har så resulteret i 38,4 i feber her til aften og en kommende brystbetændelse! Argh, jeg synes det er svært, det her amning!
Det rammer simpelthen så dybt - for min fornemmeste opgave siden han kom til verden er at sørge for han vokser. Og det kan jeg ikke! Jeg giver ham ikke nok mad! Og det er så åååååndssvagt, men det føles sgu som et nederlag at han skal have suppleret med erstatning. Totalt åndssvagt, fordi det vigtigste er at drengen vokser og trives (hvilket jeg nu synes han gør - han skider og tisser en masse og sover fint) og en god mor sidder ikke i brysterne. Det VED jeg. Men alligevel. Så tænker jeg "nå, jeg er så en af dem, der ikke en gang kan give min dreng mad og sørge for han overlever".
Så det var en dum, dum dag i går. Heldigvis blev jeg reddet af jordemoderveninden, som har været igennem det samme og siger stol på mavefornemmelsen: trives han? Ja, så har han det fint. Og en anden god veninde, som også var på pletten med trøstende ord - og som også har været igennem møllen med en bøvlet amning. Og de er jo begge skide gode mødre! Men alligevel - det fylder lige i disse dage - måske også fordi der sidder et aggregat på mine bryster og pumper mælk ud for at stimulere og honorere de 2 timers intervaller, som SP anbefalede.
Åh, det er dejligt at være mor - men sgu også hårdt! Og det er noget af en jungle at sortere i alle de gode råd.
3 kommentarer:
Sikken en åndsvag læge!! Selvfølig har du da mælk nok. Det er bare et spørgsmål om stimulering. Godt der kom en sundhedsplejerske på banen, som kunne vejlede i den rigtige retning. I mine ører lyder det slet ikke som om du behøver at give mme, hvis du blot kan øge produktionen ved i første omgang at malke ud.
latterlig læge, man skulle nogen gange tro at der fornemste opgave her i landet er at patronisere deres patienter.
det er ok at gi storrygende lungecancer i en alder af 25 år dårlig samvittighed men sgu da ikke en nybagt mor!!! uhhha altså.
aner ikke noget om amning, glæder mig selv til det på en mærkelig måde... så der vil jeg ikke give råd, blot opbakning:-)
Åhh kæreste Sech, ikke nok med at du må døjes med brystbetændelse flere gange, så skal du også trækkes med en lægevikar! Hvad er det også for en måde at veje Asbjørn på? Min læge har da en digitalvægt til at veje spædbørn på, så hun får det så nøjagtigt som muligt.
Jeg oplevede jo selv et par døgn med en meget utilfreds lille dreng. Og det bliver man alså totalt frustreret over. Så er man klar til hvad som helst. Og min løsning blev altså at pumpe ud til ham.
Mht til at få produktionen op, så gik der for mig blot et par dage. Og hvis du pumper ud hver 2. time, så tror jeg nu snart du kan følge med efterspørgslen.
Men enig det tager altså lige lidt tid at fordøje, at det man som kvinde bare gør, ikke bare sådan lige er så nemt for nogle af os.
Stort trøstekram LOK
Send en kommentar