Skrig og skrål

Asbjørn har i godt halvanden uge haft sig nogle ordentlige skrigeture. Han græder og græder og græder og er helt utrøstelig. Det er typisk om eftermiddagen, men ikke altid. Nogle dage er der absolut intet og han er en lille englebasse, der er glad og tryg.
De dage hvor han skriger og er ked af det, er bare SÅ hårde, synes jeg. Det er typisk et par timer af gangen, og ingenting hjælper. Jeg har flere teorier, der spænder fra varme, tigerspring, overtræthed (falder nemlig tit sammen med at han ikke får sovet ret meget om formiddagen), lidt generel utryghed eller ondt i maven. Jeg tror egentlig det er en kombination af det hele. Men puuh hvor jeg synes det er hårdt. Det går lige ned i maven og gør så ondt, så ondt. Heldigvis er hans far rigtig god til at tage over, for ellers var jeg gået helt i opløsning.

Tankerne kredser om kolik, men de folk, der har hørt ham skrige (vi var i sommerhus med min søster og familien) synes ikke det var unormalt meget han skreg. Måske er jeg bare übersensi og ututineret og ikke vant til en baby, der er ked af det.
Men jeg overvejer også om konstante sceneskift kan gøre det - fra kolonihavehus til sommerhus til lejlighed på stenbroen. Omvendt siger "de kloge" at det betyder ikke noget for så små babyer.

Lige nu ligger han og sover som engel efter ½ times skrigeri fra 17-18.30. Ingenting hjalp - heller ikke et varmt bad. Men pludselig finder han ro og er nu gået helt i brædderne.

Jeg overvejer om jeg skal til at indføre faste rutiner i løbet af dagen. Men jeg ved sgu ikke helt hvilke. Jeg mener, vi står op, bliver puslet, får mad og så sover han typisk - måske leger vi en smule. Og så vågner han, vi går en tur, han sover lidt igen og så videre. Men andre dage er vi på cafe, i bussen, på besøg eller andet. Hvad er det for rutiner, vi mon skal etablere?
Jeg har en ven med en søn på Asbjørns alder - deres nr. 2 og de har helt faste rutiner - han bliver sågar lagt i seng kl 20 hver aften. Herhjemme er der ren anarki, dvs. Asbjørn spiser når han vågner og er sulten, han ligger på arm når han har lyst (dvs. så meget som muligt), han sover når han er træt og ikke til bestemte tider. Mon vi gør det rigtigt?

Ellers går det nu rigtig godt. Han ER en glad og tryg dreng, som for det meste er glad og tilfreds. Og helt utrolig dejlig. Og jeg er så småt ved at vænne mig til denne rolle og dette liv, der totalt styres af ham. Mine bryster har dog ikke 100% vænnet sig til dette nye liv - jeg er oppe på 4. gang med brystbetændelse, puuuh hvor er det bare ikke sjovt! Helt utroligt ømme og smertende bryster, feber og influenza-agtig krop. Øv.

Jeg starter i mødregruppe på onsdag, og det glæder jeg mig til. Jeg synes det er så dejligt at være sammen med andre nybagte mødre sammen med min dejlige dreng. Og håber der er nogle søde piger, som jeg kan hygge med i de næste måneder.