I dag var jeg på Hvidovre Hospitals fertilitetsklinik og aflevere et billede af Asbjørn til deres børnetavle, en rød seddel om fødselsdata og aflevere en æske chokolade og blomster som forsinket tak for den helt utrolig gode behandling vi har fået derude. Asbjørn og jeg blev mødt med smil og glade mennesker, for personalet var virkelig glad for at se resultatet af deres arbejde. Jeg fik også en kæmpekrammer af vores "yndlingslæge" derude (klinikchefen) som bare syntes Asbjørn var så fin og var rigtig glad for at vi kom.
Det var en mærkelig blandet følelse i kroppen at gå ind af hovedindgangen og gå den lange vej ned til fertilitetsklinikken. Det føltes egentlig helt utrolig dejligt at gå der med Asbjørn i barnevognen, men det var godt nok også en tur tilbage til alle de mange, mange gange vi har gået ned af den gang til undersøgelser. Den følelse i maven - af usikkerhed, sorg, ventetid, bange anelser og sørgmodighed, den sidder et eller andet sted i kroppen endnu. Som en fast følgesvend, der lige kom op og hilste på og mindede om den tid og det halvandet år vi gik derude. Egentlig var det ikke sørgeligt eller vemodigt at være der - nærmeste tværtimod, for vi KOM jo hjem med vores guldklump. Det var bare.... noget der hører fortiden til.
Og hold da op hvor vi kender det hospital godt efterhånden! Nu har jeg så også prøvet at amme derude, så cirklen er vist ved at være sluttet.
Her i nutiden kører Asbjørn på 2. dag på grød. Det går fint - han syntes det var noget mærkeligt noget at få i munden i går da han smagte det første gang, men jeg grinede bare til ham undervejs, og så gled det ned. Han ligner en der har spist jord eller en hel citron lige når han får det ind i munden, men så synker han og åbner munden for at få mere. Så mon ikke han køber grødkonceptet? Det eneste der kan slå skår i glæden for Asbjørn er at han ikke selv må komme skeen i munden eller komme hele klør fem ned i grødskålen. Vi kører ugen ud med et enkelt måltid og så en lidt tynd grød og ser hvordan det går med nattesøvn og mave. Så kan det være vi i løbet af et par uger ryger op på to måltider. Ved ikke en gang om det er nødvendigt..
3 kommentarer:
Kære Sechestolen
Hvor må det være skønt at gå den lange lange vej ned til de fantastiske mennesker på HH Fertilitetsklinik. Vi glæder os så usigelig meget til vi kan gå den tur med vores lille Victor i barnevognen. Vi venter på ham med længsel, han skulle komme omkring 1marts 2010.
Pøj pøj fremover og tak for en dejlig blog.
DODO
Hvor lyder det bare helt vildt surrealistisk og dejligt på samme tid Sechen!
Det var da en rigtig god ide at komme forbi med billede. Sådan noget har de ikke hvor vi har gået, fordi det er et lille sted. Men jeg har da overvejet at sende overlægen en mail med billede. For det må da være skønt for personalet at kunne se resultaterne af deres fantastiske arbejde.
Det lyder da godt med grøden. Jeg synes bare det er så sjovt at se deres ansigtsudtryk, når de får de første skefulde i munden.
Send en kommentar