Vi har i mange måneder haft nemt ved putteriet. Han elsker sin seng og jubler når han ser den. Han ligger og traller og dimser lidt rundt med bamsen inden han sover. Men altså. Efter han har lært at rejse sig op for 3-4 uger siden og gerne vil gå hele tiden, så er det ikke altid lige nemt at putte den unge mand.
Han bliver lagt, sunget for og nusset. Og så går vi. Ca. 4 sekunder efter står han op i sengen, kaster sut, bamse og hvad han ellers kan finde ud over. Hopper og griner og råber. Og efter lidt tid bliver han gal og græder. Ind og putte igen. Samme show. Med mindre vi holder dynen tæt om ham (en slags mild fiksering, som jeg bestemt ikke har det godt med) og bliver stående i en meget bøvlet stilling indtil han falder helt til ro og næsten er i drømmeland. Det tager 5-7 minutter.
Det er ikke tiden i sig selv, der er problemet. Heller ikke at han dimser inden han lægger sig til. Det er det med at man nærmest må små-fiksere ham og skal være derinde til han er væk i drømmeland. Det føles som et set-back og især er jeg ked af at han jo ikke synes det er rart (han vil ikke ligge, men op at stå), for putning skal være dejligt. Man skal ikke falde i søvn ked af det - ikke at han gør det, men der er meget øfferi op til at han falder til ro.
Han er træt når han bliver puttet, så det er ikke det. Måske kan det have en betydning at han er ved at få 4 kindtænder på een gang og det gør ondt på ham... Eller hvad?
Hvad gør man? Nogle med stående/gående børn med gode erfaringer?
7 kommentarer:
Den milde fiksering var også nødvendig her. Vi gør det med en sovepose og det har været super for os. Han har aldrig virket som om han ikke kunne lide soveposen. Men det løser nok ikke problemet helt for han kan sagtens komme op at stå alligevel. Det lægger bare en lille dæmper på udfoldelsesmulighederne og måske har det også en slags symbolsk effekt.
Det lyder da sandsynligt at kindtænderne har en finger med i spillet. Det kan også sagtens være en fase. Hvis ikke det var fordi det er høvle-ubehageligt for jer at stå i den mærkelige stilling hen over tremmesengen, så tror jeg, jeg ville gå efter at fortsætte fikseringsstrategien og tro på at det bare er et spørgsmål om kort tid før han igen lærer at når man er i sengen ligger man ned. Alternativet er vel sådan noget 'godnat og sov godt' og så synes jeg altså mild fiksering er at foretrække. For der er han måske sur og frustreret, men ikke ulykkelig og forskrækket.
Men altså jeg er måske ikke den bedste at få soveråd fra. Jeg bruger mindst en time på det hver aften. Det er faktisk kommet så vidt at jeg ofte stort set ikke har noget aften tilbage til mig selv.
Hmm vi havde aldrig det problem med Elias så vidt jeg husker - måske fordi vi 'læste ham i søvn' i den periode, hvilket jo også godt kunne tage en halv time.
Har I prøvet bare at lade ham stå og træne til han blev træt af det? Bliver han så sur fordi han er røvtræt? For hvis han bare kunne selv lægge sig og sove eller blive 'omputtet' når han er færdig med sit træneri ville det måske også være fint oder?
Min kære sundhedsplejerskemoder har jo fortalt at de satte hjul under tremmesengen i den periode hvor jeg rejste-og-satte mig en times tid sent om aften. Så blev jeg kørt ind til B-menneskefaderen hvor jeg stod og øvede til jeg blev træt igen.
Det er helt sikket nok bare en fase hvor han træner fordi de er sjovt.
5-7 min lyder nu ikke så slemt hvis det bare er - m,det måske kun er et par dage...¨*
Knus City Hobbit m lidt input fra Toke her tilsidst--
Hov læste lige igen at han bliver sur og ked når han har stået og kastet med ting.
Ja måske det dunker lidt i kindtænderne når han ligger ned. Ej så ville han nok være ked når I lagde ham ned.
Lyder som en rette vej at blive der til han sover så han kan forstå det er det han skal og ikke lege.
Knus
CH
Tror på at de har ondt når de får tænder. Især kindtænderne, det er altså nogle ordentlige pløkker der kommer igennem. Jeppe fik også lidt feber, da han fik 2 kindtænder på samme tid.
Vi har også bøvlet med at Jeppe ikke bare sådan ville falde i søvn som han plejer. Så vi er begyndt at lade ham lege lidt længere, faktisk kun omkring 10-20 min længere. Så er han lidt mere træt, for vi havde også nogle dage, hvor det tog os op til 2 timer at få ham til at falde i søvn.
For enig det skal være dejligt at komme i seng og ikke en kamp.
Tak de damer. Det var gode råd.
Sovepose - den har jeg også tænkt. Problemet er at han sover på maven, så jeg kan se ham komme ret meget på kant med den der pose... Eller hvad?
Vi prøver at lade ham stå lidt indtil han bliver sur. Igår tog far den og vi kører altså den milde fiksering. Det virker. Han er bitter og sur over det, men ikke på overgrebsmåden. Mere som "ååååh hvor er i f**Cking trælse i to, der bare synes jeg skal sove. GIDER IK!" måden. Det er desværre ikke kun 5-7 minutter som jeg skrev - jeg tog tid igår og det er nærmere 10-15 minutter. Men måske er det bare en fase fase fase og han skal vænne sig til igen at sengen ligger man altså ned i.
Og ja Knock, godnat og sov godt tror jeg ikke jeg kan implementere. Så vi må nok bare holde ved.
Og så prøver vi at vente med at smide ham i seng til han ser rigtig træt hun. Han snyder lidt, fordi han kan holde sig kørende i lang tid efter han egentlig er træt uden gråd og øfferi.
Sjovt som vi gør det forskelligt, det med putningen. fedt at høre jeres erfaringer - tak!
ang sovepose: tror ikke det er et problem i forhold til at ligge på maven - heller ikke hvis det er på den der numsen-i-vejret-måde. sådan sov max også i en periode.
Hej
Så fik jeg ro til lige at smide en kommentar her. Albert har også MANGE aftener, hvor han ikke vil ligge sig ned i sin seng. Han kaster med sutter og bamser og bliver til sidst så hysterisk, at det ikke er sjovt for nogen. "Godnat og Sov godt" tror jeg heller ikke på. Langt fra...
TIl gengæld virker det her, at vi sidder i en gyngestol - jeg holder ham tæt og synger et par sange. Så falder han så meget til ro, at jeg kan lægge ham i sengen.
Send en kommentar