I dag synes jeg at overstimuleringen har aftaget bare en lille smule. Jeg kan godt spise en almindelig portion mad og det ser ud som om - og føles som om - maven er mindre oppustet. Og det er jo godt... eller hvad...
Egentlig går jeg i mit stille sind og håber at den bliver værre. For det gjorde den jo med Asbjørn, og hvis min overstimulering bliver værre, så er det fordi kroppen selv har overtaget hcg produktionen, og så er jeg måske en lille bitte smule gravid. Det er jo på en måde et ret sygt dillemma. Jeg sidder her og håber på at blive endnu dårligere end jeg er nu.
Selvom jeg skrev at vi ikke rigtig tror på det denne gang (hvorfor skulle vi også det med så mange negative forsøg bag os) så er det jo ikke helt rigtigt, vel? Jeg VIL jo gerne tro på det. Og i al hemmelighed har jeg også regnet terminen ud og tænkt alle "tænk nu hvis overstimulering er fordi jeg er gravid". Men åh, jeg er bare sikker på Nemesis kommer efter os med den store kølle til at banke os i hovedet med.
Fik jeg sagt at jeg HADER rugeperioden? Som i virkelig hader?
2 kommentarer:
Den der mave ser ret bekendt ud. Sådan ser jeg også ud efter ÆO. Charmerende ;) Om det er gode tegn eller ej ved jeg ikke, men et eller andet sker der. Jeg håbede også altid, at det ville blive værre, selvom det i virkeligheden er ret ubehageligt. Men fertilitetsbehandling er generelt ikke ret behageligt. Hvis den er aftaget kan det jo være fordi ovitrellen er ved at være ude, det er trods alt ikke ret naturligt. Naturlig hcg plejer vist ikke at skabe så store maver. Bare se på dem der bliver naturligt gravide. Håber min teori holder stik. Krydsede fingre og knus fra T.
Ventetiden er urimelig hård. Hvornår har du testdag...synes snart du har været ruger længe nok :-)
Send en kommentar