Testdag og halmstrå

Jeg har hele natten drømt om graviditet, at jeg tog en test og at den var positiv. Og har sovet uroligt og hver gang vågnet op og tænkt "var det noget jeg drømte eller var det virkelighed". Da vi vågnede i morges turde jeg simpelthen ikke gå ud til den test. Puuuh, det hele vendte sig i mig. For sagen er at dumme mig lige har brugt et par dage på at gå i al hemmelighed at tro lidt på det. Mine bryster er da også ømme, ik? Og der er ikke skyggen af mens og selvom ovitrelle sprøjten lige skal ud af kroppen, så plejer jeg jo på dette tidspunkt at have fået mens... og blablabla. Halmstrå, som er fundet og klynget sig til.

Imens lå Asbjørn inde imellem os og fortalte røverhistorier om tog og brandbiler og kontroltårne og jeg havde bare sådan lyst til at stoppe tiden lige dér, hvor jeg kunne lade som om jeg da også var gravid, i øvrigt.

Men boblen sprang, for testen blev taget og den var ikke positiv. Der var en lillebitte svag streg som efter 7-10 minutter er rimelig pæn, men vi ved det godt. Vi ved godt at jeg ikke er gravid, at der kan være 1000 årsager til at den streg ser sådan ud efter noget tid. Vi er på 16. dagen efter ÆO og en god, sund graviditet skal mønstre en klar streg, ikke en fimset en alt for sent.

Men suk. Denne process er jo så fyldt med irrationalitet og stærke ønsker. Så man lader lidt som om, ik? Googler lidt ved morgenmaden (og bliver ikke klogere af det) og bliver enige om at vi nok må købe et test til og prøve i morgen.

Men min hjerne ved godt at det heller ikke blev denne gang. Men vi leger lige lidt videre, i hvert fald til i morgen. For gider egentlig ikke proppe min krop med Crinone når det ikke er nødvendigt.