tirsdag den 17. juli 2012

Hvorfor ikke...?

Sad i subwayen i  morges og tænkte "hvorfor skulle det ikke lykkes. Det gør det jo for så mange". Sådan en fin følelse, der lige kom - og suste videre igen.
Dejligt.

Hvorfor skulle det ikke lykkes? Lægerne har ikke opgivet os endnu. Måske skal der bare maaange forsøg til denne gang. Måske er jeg den største jubelidiot nord for Ækvator. Måske er jeg bare en bangebuks, der ikke tør se virkeligheden i øjnene.

Lørdag starter jeg nedregulering. Men kan mærke at fertilitets-følsomheden allerede er rykket ind. Det går mest ud over min stakkels søde mand. Som så gerne vil, men som bare slet ikke er oppe på beatet med det al teknikken på samme måde.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hurra ja! Det er jo lige det med tilbagelægning, som vi har talt om. Den er et bæst, mææææn den har jo altså også en positiv side. For, ja, hvorfor ikke?

Hvorfor skulle det ikke være jer der trak en lille rynket baby i næste omgang af det lotteri, som det her kemihalløj vel også til en vis del er. All things equal og lidt tryllestøv...

Stort kram og glad for at den følelse også rammer dig midt i alle spekulationerne.

City Hobbit

Håbet sagde ...

Masser af knus og varme tanker. Det er så meget jeres tur næste gang.

Maria sagde ...

Hold lige fat i den følelse Sechen! Det er jo den som gør, at vi på en eller anden måde kommer igennem det her forfærdelige behandlingsforløb, og ud på den anden side med en baby i armene.

Det er lykkedes for jer før...og det lykkedes igen!

Jeg fik den følelse du beskriver den dag vi besluttede, at vi ville fortsætte indtil det lykkedes. Det var en kæmpe lettelse at vide, at det her ville ende med en baby, om det så skulle tage 10 forsøg mere.

Måske var vi stoppet inden vi nåede dertil, men så havde det været fordi vi var klar til at stoppe.

Som du ved oplevede jeg 2 gange i træk at der ingen æg var til oplægning, og lægerne begyndte at snakke om dårlige prognoser og doneræg. Hey...og se mig nu ;-)

Spændende at I er i gang igen..og forsudan hvor jeg krydser fingre for, at det her forsøg bliver det sidste i skal trækkes igennem.

Kæmpe kram herfra...

Anonym sagde ...

Ja!! Hvorfor skulle det ikke lykkes?!! Jeg er helt sikker på at det kommer til at lykkes for jer. I kæmper bare videre til den er der ligesom Maria skriver. Det lykkes på et eller andet tidspunkt - det er bare et spørgsmål om at holde ventetiden ud. Jeg er virkelig helt overbevist om, at I får en baby igen.
knock