fredag den 13. juli 2012

Medicinskift - tør man mon?

Fertilitetstankerne er stadig ikke på sommerferie, og jeg tror første skridt i "skal der ske noget andet" i det her forløb er en samtale med Trianglen når vi er hjemme her til sommer. Jeg er ret sikker på at vi lander på 2 forsøg der hvor vi er nu, og hvis der stadig ikke er gevinst (God forbid!!), så tror jeg vi skifter. Og det betyder nok en pause og hjem efter 2 år, det vil sige næste september. Vi tager lige et skridt af gangen og ser om det ikke er ok i maven. Bagkanten er helt klart september næste år, hvis ikke der er baby i maven. For mig. Og manden min er ret indstillet på at det er mig, der bestemmer i det her.

Næste september er jeg 36½, og selvom Knock skriver meget venligt at jeg stadig er "ung", så synes jeg ikke vi har råd til at vente mere. Jeg kan godt vente, selvom jeg bestemt ikke synes det er fedt. Men jeg er ikke sikker på min krop vil blive ved med at samarbejde i al evighed.

Men man skal jo ikke bruge pauser til at lade tankerne flyve og smide bekymringerne væk, så jeg bruger fint en masse energi på at tænke på hvad jeg skal gøre i forbindelse med den her behandling, der kommer om lidt.

Og tankerne kredser om Menopur versus Gonal F. Jeg tør næsten ikke tage diskussionen op med lægerne, for jeg er så bange for at foreslå et medicin-skift og så var det alligevel ikke det, der skulle til. Men jeg kan ikke finde ud af om jeg har lyst til at foreslå en anden medicin - ja, for de (lægerne) er åbenbart ikke fremme i skoene på det. Eller også er de og "glemmer" at forklare en semi-professionel patient hvorfor de gør som de gør - og det er i virkeligheden mit største ankepunkt med den klinik. For jeg tror faktisk de gør deres arbejde ordentligt og laver jo masser af babyer. De mangler bare at lave vores, altså!

Fakta Gonal-f: Asbjørn (og graviditeten udenfor livmoderen før Asbjørn) er lavet på Gonal-f. Asbjørn er produktet af 2 fine 4-cellede æg (ja, ok ing? En af dem, så!). Gangen før (GUL fra helvede) var der 6 og 3 celler.
I projekt lillebrøster har vi prøvet Gonal-f 1 gang, det var i første forsøg, hvor der ikke var æg til oplægning.

Fakta Menopur: Prøvede Menopur på kort behandling på Hvidovre uden gevinst (pre-Asbjørn). På nuværende klinik har vi prøvet Menopur 5 gange, med 4 gange ægoplægning. Eneste gang Menopur ikke producerede æg til oplægning var ægudtagningen fra helvede i januar 2011, der førte til infektion.
Siden infektionen har Menopur produceret 1-3 æg til oplægning, men stort set alle har været 2-cellede. Der har (vist nok) været et 3-cellet imellem, og et 4-cellet, men ellers er det 2-cellede. Ingen gevinst. Det er dog lidt uklart for mig om sidste gang her i maj var en snert af en graviditet, der producerede utydelige streger på testen og forsinkede menustration. Eller om det var ÆL sprøjten.

Jeg VED jeg ikke er den eneste professionelle patient out there. Så hvad siger i, damer? Kører vi på med Menopur eller skal vi prøve (uha hjertebanken.... utryghed!) Gonal-f?

Fakta er i hvert fald også at der skal nogle ret voldsomme mængder Menopur til at producere æg, men måske er det alligevel det, der er vejen frem. Og de siger jo at der er en lillebitte smule bedre resultater med Menopur til "bøvlede" æg... Omvendt er Gonal-f jo måske årsagen til Asbjørn?

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Sech

Jeg ville prøve noget andet end Menopur, nu hvor I har prøvet det så mange gange uden resultat. Er ikke helt opdateret, men der er jo også andre hormoner end Menopur og Gonal-F.

Held og lykke med næste forsøg.

A73 - En gammel trådsøster fra lfub:)

Monica sagde ...

Jeg ved intet om hvilket hormon, der er bedst. Gonal-f har jeg selv fået. Uden held. Skiftede til Puregon, fordi det var det, der hjalp mig sidst. Men jeg er jo "bare" IUI-patient.

Tankerne om alder kan jeg genkende. Fylder 37 til februar. Til november bliver min søn 4. Min mand er snart 43.
Alder er i den grad et issue for mig. Når andre siger til mig, at der er tid nok, får jeg lyst til at pande dem en. Der er ikke tid nok.

Sechen sagde ...

@A73 - dig kan jeg godt huske! Hvor rart at du kigger forbi! Håber at du ikke er opdateret fordi du lever i lykkelig afstand fra fertilitetsbehandlingen!

@Monica, ja alder ER bare et issue. Og ikke fordi det ikke kan lykkes, men der er jo INGEN der ved hvornår lige præcis din eller min krop ikke vil mere. Og der kommer tanker om "gamle" forældre, om lang tid mellem søskende og alt muligt andet ind hos mig. Ville ønske at jeg havde kunne give Asbjørn en legekammerat, det kommer jeg ikke til. Jeg ville ønske at jeg var yngre forældrer end mine egne, det kommer jeg heller ikke til. Og fred være med det, hvis barnet kommer. Men tid - det er der ikke nok af. Jeg håber vores historier ender lykkeligt. Snart.