Der går ikke en eneste dag uden nogen (på arbejde eller ude i verden) kommer med følgende kommentar: "Nå, så er det lige op over, hva?" eller variationer af denne. Til det må jeg tørt konstatere at nej, det er ikke lige op over. 3½ måned endnu. Vægten siger +13 (gyyys!) og jeg bliver efterhånden mere og mere sikker på at jeg nok skal runde de +25 kilo. En skræmmende tanke for 3 måneder siden. Nu har jeg vænnet mig til tanken, og tænker at sådan er det nok bare. Faktum er i hvert fald at det er svært for mig at gøre særlig meget ved det. Nuvel, jeg kunne helt - HELT - sikkert godt spise sundere, og måske især spise meget mindre chokolade og kage. Men lige nu nyder jeg bare lidt den der bekymringsfrihed. Ikke at skulle tænke over om jeg ikke bliver gravid fordi jeg har spist et stykke kage, om æggene i mine æggestokke nu klarer at jeg spiser flødeboller og så videre.
Jeg er fra sidste uge af blevet deltidssygemeldt på grund af rigtig, RIGTIG mange plukkeveer. Og det var en lidt tung gang til lægen for at snakke om den sygemelding, men jeg kan mærke at det var det helt rigtige. Jeg arbejder nu omkring 20 timer om ugen, har en ugentlig fridag (som kommer til at blive brugt de helt vildt mange lægebesøg og scanninger, der er involveret i sådan en tvillinge-gravditiet) og jeg kan mærke at jeg har mærkbart færre plukkeveer og generelt er meget mere overskudsmenneske. Det er SÅ dejligt. Selvom jeg selvfølgelig har dårlig samvittighed overfor arbejdet.
Det er som om fertilitetsmonstret har sluppet sit tag i mig. Der går ikke en dag uden jeg tænker over hvordan de sidste 4 år har været med behandlinger og bekymringer, og hvordan det har præget mig. Jeg mangler stadig at finde tilbage til mere positive vibes og færre bekymringer - noget, som det her forløb har givet mig. Men jeg øver mig, og tror det kommer. Jo mere jeg funderer over det, jo mere indser jeg hvor sindssygt hårdt det har været. Fysisk, psykisk og for os som par. Jeg er uendelig taknemmelig for at det er slut (forhåbentlig og formentlig), men også smerteligt bevidst om at livet sagtens kan smide andre ubehageligheder efter os i fremtiden. Jeg håber virkelig at dette forløb har lært mig at nyde det jeg kan, det jeg har og ikke fokusere på alt det, der kunne være anderledes. Ikke at jeg er helt 100% sikker på at det altid står soleklart for mig, og det er så det, jeg skal øve mig på.
7 kommentarer:
Hej Sechestolen. Dejligt at se at du er gravid. Jeg har ikke været online her længe pga. andre ting. Lov at du passer max. på dig selv. Halvvejs men ikke i mål, husk det. Jeg skrev på et tidspunkt på min blog om en pige som også havde været det her Fertilitetshelvede igennem og fejlagtigt troede at hun var i mål da hun blev gravid. anyway, det jeg bare ville skrive er, take care.
Ej sophia jeg tror helt sikkert at det var ment i den vildeste kærlighed - men alligevel hvor er det malplaceret at huske folk på at de skal huske at være lidt bange lidt endnu. Jeg synes Sechen skal være glad og ubekymret det har hun dæleme fortjent oven på jeg ved ikke hvor mange års venten og prøvelse. Feel Free og happy - det var bare det jeg ville skrive.
Vigga
Og nu er jeg jo selv ex bib og ville have elsket at nogen huskede mig på at "alt er godt lige nu" engang i mellem - jeg havde seriøst 8,5 måned i helvede af angst og bla fordi rigtig mange ville fortælle mig hvor farligt alting er og om Camilla og Signe der mistede børn.... Hvorfor? Hmmm sorry sechen - jeg tror sgu at jeg er gået hen og blevet allergisk for velmenende frygt ... Bum
Tak for dine bekymringer, Sofia og formaninger om at passe godt på mig selv. Det gør jeg - så godt jeg kan. Og med god samvittighed.
Jeg er egentlig ret enig med dig, Vigga. Jeg ØVER mig i at slippe bekymringerne. For jeg er ikke selv herre over om det her går godt - i hvert fald ikke 100% - så jeg kan sgu ligeså godt nyde det så længe det går! For ja, det er sgu da kunsten, når man har været BiBer - at slippe bekymringer. Både for ens egen skyld og for ens omgivelser. Ikke mindst ens børn!
Og ja, man KAN jo netop ikke altid bruge andres (gode og dårlige) erfaringer til noget.
Kære hval;)
Jeg håber maven og de to små har det godt. Hvalstatus hører vist med til at gro to vidundere i ens mave - det er bare svært at være lillebitte med to ekstra derinde:) Men for katten da, kæmpe mave er da fantastisk, særligt når man nu ved der er to derinde. Og jo større den bliver, er hver dag bevis på hvor godt du og din krop klarer at passe på de to små.
Og selvom de to små skal blive derinde LAAAANG tid endnu, så nærmer du dig jo med hastige skridt de datoer, hvor børnene klarer sig godt og uden mén, hvis nu det skulle være...
Jeg synes det er fantastisk du har fået en deltidssygemelding så du kan skrue lidt ned for blusset. Og så har jeg aldrig hørt om børn derinde i maven der har taget skade af chokolade eller flødeboller for den sags skyld:):)
Mange knus til dig og maven
Jeg håber, det fortsat går godt med dig - at du er blevet en lidt større hval, og at de små fisk inde i dig vokser fint.
Kære Sechen, intet nyt er godt nyt? Og at dig og ungerne har det godt?
Kus Håbet
Send en kommentar