30+4 og babyforberedelser

Det at jeg ikke har skrevet et indlæg siden slutningen af april siger måske mest om energi-niveauet - det der med den konstante tvillinge-gravid træthed er god nok!

Jeg har været deltidssygemeldt siden slutningen af april - det var en rigtig god beslutning, selvom jeg lige skulle sluge den - ikke at kunne klare det hele og erkende at den her graviditet ikke er helt det samme som det var da jeg var gravid med Asbjørn. Min chef og kolleger har heldigvis været meget forstående, men det er godt nok svært at vide OM det var nødvendigt eller om det egentlig bare var "meget rart" og fordi min søde læge syntes det var en god ide. Primære årsag har været ret så mange plukkeveer, og det er jo en virkelig underlig størrelse, de der plukkeveer - for de ER der jo i alle graviditeter, og hvornår bliver de "for mange" og problematiske i forhold til risikoen for for tidlig fødsel? Læger og sundhedspersonale er generelt ret påpasselige, og jeg synes det er vildt svært at vide hvad der er generel bekymring og specifik bekymring for lige præcis min graviditet.

Tvillingerne har det godt og vokser (vist nok) som de skal. Jeg har gået til nogle ekstra scanninger, fordi de voksede ujævnt og var lige lovlig små. Det er de så ikke mere, men jeg skal da love for at det gode gamle bekymringsregime kom frem igen. Hvad hvis de ikke tager nok på? Skal de så ud alt for tidligt? Overlever de det? På det tidspunkt var vi jo kun lige forbi uge 25-26, og det er jo alt, alt for småt til at komme ud og klare sig.
Men igen - ingen store bekymringer at spore hos sundhedspersonalet - og det har jeg så øvet mig i at tage til mig. Ikke nemt.

Nu er der 1,5 måned til igangsættelse (sådan cirka) og om 2-3 uger vil de ikke gøre noget for at stoppe en fødsel og DET er virkelig en fantastisk lettelse at være nået så langt. Bevares, de skal bare ikke komme endnu, for de er jo stadig alt, alt for små til det, men for hver dag der går bliver det mere og mere virkeligt og chancerne for en helt almindelig start på livet bliver større. En utrolig lettelse.

Vægten siger +19 kilo og jeg er godt på vej til at have øget min kropsvægt med 30%. Det kan mærkes. Det er tungt at gå op til 2. sal og jeg har virkelig mange plukkeveer, som gør at jeg ikke kan gøre alle de ting, jeg gerne vil. Er så småt begyndt at gå alt babygrejet igennem og finde ud af hvad vi mangler - det er en del!

Men shit mand. Det ser ud som om det er virkelighed det her. Vores nye liv. Som en familie på 5. 5!! Åh, skæbnens ironi. Tænk at det skulle ske for os!

Vi holdt ferie i sidste uge og var i Legoland. Og stoppede forbi Fredericia i den forbindelse for at aflevere en blomst og karameller fra vores Nørrebro-kvarter. De var så glade for at se os og det var virkelig dejligt at afslutte på en god måde - og i øvrigt høre lægens korte version af hendes oplevelse af vores forløb - både hos dem, men især vores lange historie med klinikken her i København. Det var rart, fordi det bekræfter vores - min - mavefornemmelse af deres håndtering af os. Ikke at det ændrer noget som helst, men alligevel. Den sidder nemlig derinde stadig og gnaver - hvorfor vi - JEG - ikke reagerede på den noget før. Den kommer nok til at følge mig altid, for det har præget næsten 4 år af vores liv og noget så vigtigt som vores familie.