... synes jeg. Det føles SÅ meget anderledes end første gang. Og jeg tænker at det gør det jo for alle - også dem, der "kun" har en baby i maven. Men jeg synes altså det er lidt svært at vide, hvornår jeg er pylret og hvornår man "skal passe på sig selv" og hvornår det, jeg oplever, er helt almindelige gener ved at være tvillingegravid.
Et godt eksempel er plukkeveer. Dem har jeg en del af. Men det siger jordemoderen er normalt - altså at man har flere når der er to. Havde stort set ingen med Asbjørn før uge 37. I denne omgang har jeg haft dem i hvert fald i 3-4 uger. Er i dag 17+6. Har man for mange skal man tage det med ro - det er kroppens måde at sige at den har for travlt på. Men hvad er for mange? Og hvad betyder det at tage det med ro? Det synes jeg er rigtig svært.
Generelt kan jeg mærke at jeg er rigtig træt, og igen, det er altså ret svært at finde ud af hvornår jeg er "for træt" til at det er sundt, og hvornår det "bare" er træthed fordi jeg bygger to børn. I denne weekend har jeg været i London med med en flok veninder, og selvom de var rigtig gode til at tage hensyn, kom jeg alt for sent i seng og man kan jo heller ikke undgå at gå en del. Så her i dag mandag er jeg bare helt færdig.
Jeg synes ikke der var så meget hjælp at hente hos jordemoderen. Men måske er det også min egen skyld - jeg ved at jeg ikke altid er god nok til at sige til når jeg synes noget er hårdt. Men altså - jeg er jo ikke en gang halvvejs, det er ret tidligt at smide håndklædet i ringen i forhold til arbejde og sygemeldinger og den slags. Især hvis det "bare" er fordi jeg skal "tage det med ro" (hvad det så end betyder) og helt normalt i forhold til at være tvillingegravid.
mandag den 24. marts 2014
onsdag den 19. marts 2014
17+1 og snart to uger til MD scanning
Det er altså helt vildt at jeg snart er halvvejs. Det er på een gang utrolig virkeligt (stor mave) og helt, helt uvirkeligt. Den der tåge, der har ligget mere eller mindre tykt over vores liv de sidste 3 år, den er faktisk næsten lettet. Jeg føler at jeg stadig kæmper med reminiscenserne af den - forstået på den måde at jeg bare ikke føler mig som hende den positive, "happy-go-lucky" type, som jeg måske gjorde for nogle år siden. Jeg øver mig alt hvad jeg kan på at finde hende frem igen - måske i en mere moden og overvejet udgave.
Det går ellers godt. Jeg er allerede kæmpe stor, det ender helt sikkert i størrelse hval. Jeg er spændt på om der indræder sig sådan en nervøsitet når vi når længere frem og for tidlig fødsel og den slags bliver samtale-emnet. Læger og jordemødre er ret klare omkring det: 46% af tvillinge-gravide føder før tid - dvs. før 37 uger. Det er altså ikke verdens bedste statistik. Jeg skal scannes om to uger 19+et-eller-andet og så igen i slutningen af april 23+noget, og der vil de kigge på livmoderhals og den slags. Uha, det er både ret spændende og lidt med bæven at jeg tænker på det.
Jeg regner med at vi går igang med udstyrs-showet når vi har været til MD scanning. Det er egentlig ikke fordi jeg forventer at det er voldsomt meget, der skal indkøbes. Vi tænker at de kan sove en single-barnevognen sammen den første måneds tid. Og dele en tremmeseng, hvis ikke de ender i vores seng.
Det er så skørt, så skørt at vi skal være en familie på 5. 5!! Det er jo kæmpe mange!
Det går ellers godt. Jeg er allerede kæmpe stor, det ender helt sikkert i størrelse hval. Jeg er spændt på om der indræder sig sådan en nervøsitet når vi når længere frem og for tidlig fødsel og den slags bliver samtale-emnet. Læger og jordemødre er ret klare omkring det: 46% af tvillinge-gravide føder før tid - dvs. før 37 uger. Det er altså ikke verdens bedste statistik. Jeg skal scannes om to uger 19+et-eller-andet og så igen i slutningen af april 23+noget, og der vil de kigge på livmoderhals og den slags. Uha, det er både ret spændende og lidt med bæven at jeg tænker på det.
Jeg regner med at vi går igang med udstyrs-showet når vi har været til MD scanning. Det er egentlig ikke fordi jeg forventer at det er voldsomt meget, der skal indkøbes. Vi tænker at de kan sove en single-barnevognen sammen den første måneds tid. Og dele en tremmeseng, hvis ikke de ender i vores seng.
Det er så skørt, så skørt at vi skal være en familie på 5. 5!! Det er jo kæmpe mange!
tirsdag den 4. marts 2014
15+0
Der er egentlig ikke så meget at berette... men jeg kan bare utrolig godt lide at se de der uge+et-eller-andet på min blog. Det minder mig om at vi er nået ud på den anden side - eller i hvert fald næsten. At sandsynlighederne er på vores side. Det minder mig om at vi nu ser fremad, sådan rigtigt. Til august. Og klemmer sammen og håber at Chip og Chap venter med at komme ud til sidste øjeblik.
Har nu for anden gang haft sådan en mini-blødning. Første gang gik jeg jo til lægen og brugte det meste af en dag på det, for til sidst at få at vide at alt var godt og med så lidt blod er der ingen grund til bekymring. Så jeg tog en dyb indånding her søndag morgen da der var en lille smule blod igen. For det er virkelig ikke meget der er - måske på størrelse med en 5-krone. Men nok til at det lige giver sådan et bekymringsstik. Der skulle jo gerne være helt lukket op til twins, så hvor filan kommer det blod så fra?
Jeg har endnu ikke været til lægen med det her i anden omgang, fordi det virkelig er så lidt. Jeg tager et trusseindlæg på, og der kommer ikke noget i det, og lægerne sagde jo dengang at det kun var hvis det var meget og der var klumper og smerter forbundet med det.
Men alligevel ing? Den bekymringsfrie graviditet får jeg ikke i denne omgang. Til gengæld får jeg sandsynligvis to børn - det er SÅ crazy.
Jeg er stadig uendelig træt. Scheiss manner, jeg er træt. Crasher på sofaen et sted mellem 20 og 20.30. Helt væk er jeg. Og begynder så småt at kunne se finten med den der tidlige sygemelding. Kunne da være dejligt at nå at nyde lidt barsel inden hval-tilstanden overgår mig. Jeg ved endnu ikke hvornår jeg bliver sygemeldt, men jeg er nået dertil at jeg ikke vil modsætte mig en sygemelding i uge 24. Jeg har taget 5+ kg på og jeg kan allerede mærke det i lænd og ryg.
Har nu for anden gang haft sådan en mini-blødning. Første gang gik jeg jo til lægen og brugte det meste af en dag på det, for til sidst at få at vide at alt var godt og med så lidt blod er der ingen grund til bekymring. Så jeg tog en dyb indånding her søndag morgen da der var en lille smule blod igen. For det er virkelig ikke meget der er - måske på størrelse med en 5-krone. Men nok til at det lige giver sådan et bekymringsstik. Der skulle jo gerne være helt lukket op til twins, så hvor filan kommer det blod så fra?
Jeg har endnu ikke været til lægen med det her i anden omgang, fordi det virkelig er så lidt. Jeg tager et trusseindlæg på, og der kommer ikke noget i det, og lægerne sagde jo dengang at det kun var hvis det var meget og der var klumper og smerter forbundet med det.
Men alligevel ing? Den bekymringsfrie graviditet får jeg ikke i denne omgang. Til gengæld får jeg sandsynligvis to børn - det er SÅ crazy.
Jeg er stadig uendelig træt. Scheiss manner, jeg er træt. Crasher på sofaen et sted mellem 20 og 20.30. Helt væk er jeg. Og begynder så småt at kunne se finten med den der tidlige sygemelding. Kunne da være dejligt at nå at nyde lidt barsel inden hval-tilstanden overgår mig. Jeg ved endnu ikke hvornår jeg bliver sygemeldt, men jeg er nået dertil at jeg ikke vil modsætte mig en sygemelding i uge 24. Jeg har taget 5+ kg på og jeg kan allerede mærke det i lænd og ryg.
mandag den 24. februar 2014
Hæ!
Jeg er 13+6 i dag. Det er så skørt. Snart går jeg ind i 15. uge. 15. uge!!?? Det er jo ti minutter siden det var jul og det hele var så usikkert.
Vægten er helt med på at vi er i 2. trimester. +5 kg og altså den der mave ser ret så stor ud. Jeg kommer til at ligne en hval om et par måneder.
Og for første gang i virkelig lang tid (månedsvis) synes jeg at den der helt vilde, vilde træthed letter lidt. Der er forår i luften, og jeg føler at jeg har noget overskud, og noget energi. I går var jeg oppe til efter 22 uden at have været i koma på sofaen. Nu skal man jo passe på med at jinxe sådan noget, men måske letter det lidt her de næste uger? Please?
Næste milepæl er MD scanning 4. april. Det er så uvirkeligt at det er sådan noget, jeg skriver på min blog nu.
Vægten er helt med på at vi er i 2. trimester. +5 kg og altså den der mave ser ret så stor ud. Jeg kommer til at ligne en hval om et par måneder.
Og for første gang i virkelig lang tid (månedsvis) synes jeg at den der helt vilde, vilde træthed letter lidt. Der er forår i luften, og jeg føler at jeg har noget overskud, og noget energi. I går var jeg oppe til efter 22 uden at have været i koma på sofaen. Nu skal man jo passe på med at jinxe sådan noget, men måske letter det lidt her de næste uger? Please?
Næste milepæl er MD scanning 4. april. Det er så uvirkeligt at det er sådan noget, jeg skriver på min blog nu.
torsdag den 20. februar 2014
Tvillinge-træt?
Hold da fest, jeg er den trætteste kvinde i verden. Er i dag 13+2 og jo gået sådan for alvor ind i 2. trimester. Det er der så nogen, der har glemt at fortælle min krop. Er du sinner, jeg er smadret. Kvalmen er heldigvis fortaget og mine madvaner er ved at være nogenlunde normale - til den søde side, dog. Men altså. Der ryger andet end lakridser og croissanter og chips ned.
Men den der træthed - wauw mand. Jeg husker min graviditet med Asbjørn som helt, helt anderledes. Jeg er godt klar over at jeg er blevet 5 år ældre og at der er tryk på derhjemme og på arbejdet. Men altså alligevel. Vi har en 4½ årig. Bevares, han kan være temmelig opmærksomhedskrævende, og især hvis jeg er alene med ham om eftermiddagen. Men tit har han jo legeaftaler og tit ser han fjernsyn, så det er altså ikke hele årsagen. Mistænker lidt det der dobbelt-byggearbejde med to babyer som synderen. I går faldt jeg omkuld på sofaen halv otte. I forgårs var den kvart i otte. Så ligger jeg ellers der som en strandet hval med mine +5 kg og snork-sover. Indtil jeg vågner op lidt efter ti, stener lidt fjernsyn og går i seng. Glamourous life!
Håber altså den træthed fortager sig bare lidt - for ellers bliver det lange 32 uger jeg har foran mig.
Men den der træthed - wauw mand. Jeg husker min graviditet med Asbjørn som helt, helt anderledes. Jeg er godt klar over at jeg er blevet 5 år ældre og at der er tryk på derhjemme og på arbejdet. Men altså alligevel. Vi har en 4½ årig. Bevares, han kan være temmelig opmærksomhedskrævende, og især hvis jeg er alene med ham om eftermiddagen. Men tit har han jo legeaftaler og tit ser han fjernsyn, så det er altså ikke hele årsagen. Mistænker lidt det der dobbelt-byggearbejde med to babyer som synderen. I går faldt jeg omkuld på sofaen halv otte. I forgårs var den kvart i otte. Så ligger jeg ellers der som en strandet hval med mine +5 kg og snork-sover. Indtil jeg vågner op lidt efter ti, stener lidt fjernsyn og går i seng. Glamourous life!
Håber altså den træthed fortager sig bare lidt - for ellers bliver det lange 32 uger jeg har foran mig.
fredag den 14. februar 2014
12+3 og to disco-babyer
Vi var til nakkefolds-scanning i går. Spændingen var lidt taget ud af forestillingen efter tirsdagens drama, men alligeveller... til sådan en NF scanning får man jo mere tid til at studere de små poder. Og alt så fint ud - vi fik fine risiko-tal på begge babyer, som er i den store ende, så blev sat en enkelt dag frem, så termin er nu 26. august - med igangsættelse formentlig 14 dage før.
Så crazy. Det hele.
Jeg øver mig i at slippe "hvis'erne" og slippe roen løs. Jeg kan mærke den er derinde, den der uendelige lettelse. Phew, det føles godt.
Maven er ret så stor allerede. Hvordan skal det dog ikke gå?
Så crazy. Det hele.
Jeg øver mig i at slippe "hvis'erne" og slippe roen løs. Jeg kan mærke den er derinde, den der uendelige lettelse. Phew, det føles godt.
Maven er ret så stor allerede. Hvordan skal det dog ikke gå?
onsdag den 12. februar 2014
12+0 - alarm afblæst
Min søde læge tog min blødning alvorligt og kiggede på mig i går og sendte mig straks videre til Riget. Hold op hvor har jeg været meget på den der gynækologiske akut-klinik - jeg får noget for mine skattepenge, må man sige.
Efter 2 timers venten kom jeg ind og blev scannet - lukket livmoderhals og to disco-babyer i min livmoder, der flimrede lidt rundt og så ud som om de dansede. Og som nu ikke ligner snemænd, men vaskeægte babyer. Det er så vildt og lige der blev det meget virkeligt at der er to. TO! Og at det sker. Vi begynder så småt at tage alle måske'erne og "hvis altså det går godt" slutningerne ud af vores sprog, og NU begynder jeg faktisk at tro på det.
Det er så skørt og skønt - og en lille smule skræmmende.
Jeg er gået ind i 13. uge og dermed 2. trimester (eller er det først i næste uge?). Ser frem til mere overskud og lidt løssluppenhed. Er ikke så stinkende træt mere og ikke så kvalm. Jeg er vist sluppet billigt når det nu er tvillinger.
Efter 2 timers venten kom jeg ind og blev scannet - lukket livmoderhals og to disco-babyer i min livmoder, der flimrede lidt rundt og så ud som om de dansede. Og som nu ikke ligner snemænd, men vaskeægte babyer. Det er så vildt og lige der blev det meget virkeligt at der er to. TO! Og at det sker. Vi begynder så småt at tage alle måske'erne og "hvis altså det går godt" slutningerne ud af vores sprog, og NU begynder jeg faktisk at tro på det.
Det er så skørt og skønt - og en lille smule skræmmende.
Jeg er gået ind i 13. uge og dermed 2. trimester (eller er det først i næste uge?). Ser frem til mere overskud og lidt løssluppenhed. Er ikke så stinkende træt mere og ikke så kvalm. Jeg er vist sluppet billigt når det nu er tvillinger.
Abonner på:
Opslag (Atom)