søndag den 9. marts 2008

Der svedes

Her i sechestolen i disse dage. Luften er 31 grader og vandet er 23. Og jeg får penge for at være her! Mit hotelværelse har udsigt over vandet og stranden er ca. 10 meter væk - ovre på den anden side af gaden.

Og den dejlige, dejlige sidegevinst af at være her er at fertilitetscirkusset ligesom ikke er rejst med herned! Jeg forholder mig i mange timer i træk til diverse aspekter af det ene og det andet udviklingsprogram, møder partnere og guvernører og TÆNKER SLET IKKE PÅ CIRKUS BEHANDLING!! Viiildt.
Ok, nu er det så søndag og så må man godt lige junke lidt internet, men tænk så at man "bare" skal bevæge sig fysisk væk for at det hele kommer lidt i perspektiv. Måske kan man nøjes med mindre ekskursioner derhjemme og så stadig sove i ske med kæresten? Det er i hvert fald et forsøg værd.

"Skypede" med en god veninde i dag, som sidste sommer med et glas hvidvin i hånden bedyrede at hun i hvert fald ikke skulle have børn sådan lige med det samme. Der gik 3 måneder og så var hun gravid. Og vi var nogle, der syntes at hun tog det lidt nochalant, så jeg har nok været en lillebitte smule sur på hende over at hun var en af de dumme. Da hun bor tusinder af kilometer væk kan man godt være en lille smule sur uden at nogen rigtig kan se det. Så det var dejligt at snakke med hende og høre at hun var der - godt nok lidt langt væk, men alligevel. Og hun fik mig til at tude en lille smule, da hun foreslog at hun og jeg og en anden fælles single-veninde skulle adoptere hver vores lille verdensbarn.

Torsdag vendes næsen igen hjem mod nord - og selvom det indebærer en tur til Hvidovre i næste uge, og dermed en tilbagevenden til fertilitetshelvedet, så er sidegevinsten at skulle kysse kæresten på fredag.

2 kommentarer:

knockmeup sagde ...

Dejligt at høre fra dig, Sech. Og hvor dejligt at du har det så godt. Udsigt over havet og spændende udfordringer: just what the doctor ordered.

Håber at du bliver varmet rigtig godt igennem. Heeeelt ind i sjælen.

Knus

knockmeup sagde ...

PS: Jeg har også sådan en dum veninde, der sagde, at hun SLET ikke var klar til at få børn dengang vi begyndte. Lige om lidt føder hun nr 2. Tsk altså! Hyperfertile bitch.