Fredag eftermiddag begyndte jeg at få den klassiske før-mens hovedpine. Og fredag aften vidste jeg bare at det ikke var denne gang. Lørdag morgen vågnede jeg op med den samme hovedpine og lidt brunt snask (beklager detaljerne!) på Crinonen. Det fortsatte hele lørdagen og søndagen, gode, store klumper af brunt crinone og en lille smule frisk blod. Det kan tages med et trusseindlæg, men kombineret med hovedpinen, så ved jeg godt hvad det betyder.
Så det har været en dum weekend. Åh, hvor er jeg helt usandsynlig træt af den her situation. tre æg, for fanden! TRE! Og ingen af dem bliver til noget. Tankerne kredser og kredser om æggenes kvalitet, om donorsæd og om slimhinder og hvad fanden der er galt med den krop jeg har.
Det gør det heller ikke nemmere at vi er 8000 km fra vores behandlingssted. Og at priserne på IVF i USA er - gys! - 10.000 USD per forsøg plus medicin. Hvor er det sindssygt.
Men det betyder at vi i udgangspunktet skal vente til sommer. Vi har (desværre, på en måde) pakket hele vores forår med besøg fra Danmark. Og det gør mig så ked af det, at vi skal vente hele 6 måneder på næste forsøg.
Vi fik heldigvis en god snak søndag morgen om det hele. Og min gode, seje, problemløsende mand foreslog at vi aflyste et af besøgene (min mor) og tog hjem i stedet. Tog en tur til i møllen.
Sagen er at vi er klar på flere forsøg. For der var mange æg, og vi tror at løsningen er en noget større dosis Menopur end tidligere. Der var 14 æg og fire der var befrugtede. Det er det bedste i lillebrøster-omgangen. Så vi tror at det kan være løsningen. Så vi prøver igen.
Det blev også til en snak om donorsæd. Jeg ved ikke hvordan jeg har det med det. Før Asbjørn var jeg mere åben overfor det. Jeg er bange for om det kommer til at påvirke især min mand. Han er mere åben overfor det, men det kræver en del snak før vi er helt der. Som han siger "hvis valget er mellem slet ikke at få en 2er og så en donor-2er, så vil jeg have et barn. Lige meget hvad".
Det sjove er at jeg jo godt ved at det, der gør vi elsker Asbjørn så sindssygt meget, er at han er vores ansvar, at vi følger hvert et skridt han tager, hver eneste lille udvikling. Og så alligevel. Tænk nu hvis jeg synes Asbjørn er pænere end donor-lillebrøster? Sødere, klogere? Tænk især hvis min mand gør? Er det fjollet? Jeg ved det ikke.
Nu tager jeg den lorte-test på onsdag og så ringer vi til klinikken og hører hvad de foreslår. Men jeg tror vi vælger en tur til marts, for selvom det tærer på formuen når vi kun har en indkomst, så er det altså det vigtigste i verden, lige nu.
Og jeg ved godt at det ikke er ovre endnu, og at man godt kan bløde ogogog, men det ER slut, det VED jeg bare.
Pis.
6 kommentarer:
Kram!
Vigga
§&%/!!! Nej nej nej... Er lige ved at tude, for det var bare ikke meningen. Har heppet og bedt og krydset så mange fingre for jer denne gang, for det var så meget jeres tur. Er virkelig ked på jeres vegne. For fanden altså hvor er det uretfærdigt.
Men så længe optimismen, modet og troen er der, er der grund til at fortsætte kampen og jeg kan godt forstå at I ikke kan overskue at vente helt til sommer. Mht. donor, så har du en gang givet mig et par vise ord med på vejen, som måske kan bruges i denne sammenhæng. Vores børn skal ikke være en kopi af os - de skal være sig selv. Det tænker jeg tit på, for det er så sandt. Jeg håber I finder ud af, hvad der er bedst for jer og at I snart kan komme i gang igen.
Knus, kram og tanker fra Tommelise
Kæmpe kram. Jeg testede positivt lørdag. Mandag begyndte jeg at bløde. Og nu er der ingenting. Så jeg kender dine tanker. Jeg har valgt at stoppe op og tage en pause fra behandlingen. En måned eller to og så er det i gang igen.
Vores dejlige sønner fortjener at blive storebrødre. Gu gør de så!
Monica
Sikke da noget hø. Hvor er jeg ked af at læse din statusopdatering, jeg har sådan håbet med dig.
Jeg kan godt følge dine bekymringer/tanker omkring donor, det er nok en længere proces at tage endelig stilling til det. Og endnu mere svær når man har et biobarn i forvejen.
Og opstart igen i marts, det ville jeg også gøre. Nu har du jo prøvet at give kroppen fred hele efteråret, og det var så ikke lige det der skulle til.
Til gengæld vil jeg anbefale dig at få en second opinion på din behandling inden i går i gang med næste forsøg. Jeg ved, at det virker uoverskueligt. Men det må kunne gøres ved at få en kopi af din journal og sende den til en anden klinik, og så tage en telefonisk konsulation med dem.
Håber på miraklet i morgen, og hvis det ikke sker håber jeg ikke du dykker helt ned. Det er nogle svære dage!
Knus fra Betty
TAK, af hjertet tak for jeres ord. Det hjælper.
Tommelise, tak fordi du lige mindede mig om det. Det er jo for pokker rigtigt.
Monica, jeg har sådan tænkt på dig og været inde og se din (som altid) velskrevne blog, men ville ikke skrive noget om testning der. Øv altså hvor er jeg ked af at læse det, for f...anden da også! Ja, jeg tænker så meget på jeres situation når jeg læser sådan nogle fine hverdagssituationer ovre hos dig, at Albert også fortjener en lillebrøster. Synes de har nået en alder nu hvor jeg kan mærke at Asbjørn ville have godt af det på nogle måder.
Betty, skal lige tænke over det med andet behandlingssted. Kunne være en ide. Lige nu får vi jo gratis behandlinger og dette forsøg var faktisk godt da de satte mig op i dosis. De har været forsigtige fordi de ikke ville overstimulere mig, men det virker som om jeg skal have mere hormon. Måske er det opskriften. Men jeg tænker tit på Trianglen... bum bum...
TAK, seche. Det var nogle dejlige ord at få med på vejen. Kæmpe-kram til dig!
/Monica
Send en kommentar