Jeg er stadig i det helt store obessing mode. Det SKAL bare være den her gang! Det skal det bare. Jeg kører rundt i gravid-ikke gravid tanker og kan slet ikke samle mig. Så skyd mig dog og få det overstået - det er da ikke til at holde ud!
Men den sædvanlige nærmen-sig testdag mistro er også stille og roligt begyndt at snige sig ind... Især fordi jeg jo i min vanvid har gennemlæst min og 400 andre blogs og hjemmesider og kan se at mit eget forløb med Asbjørn jo startede med en ret så seriøs overstimulering, som sparkede ind næsten en uge før testdag. I dag har vi fredag, onsdag må der testes og min maver har det bedre end den har haft det meget længe. Efter ÆU var jeg sindssygt øm om lignede en, der var gravid i 5 måned, svært ved at ligge ned - den sædvanlige omgang efter en høst. Men nu er maven stille og roligt ved at lægge sig igen og jeg er tilbage til mere normal mave-størrelse.
Så jeg går og ønsker mig en overstimulering. For det kunne være et tegn. Eller bare et eller andet dernedefra. Andet end Crinone-snask.
Arj, kan slet ikke holde tanken ud, tænk hvis den er negativ... pispispis. Den SKAL bare være positiv. Det skal den bare.
5 kommentarer:
Pyha Sechen. Sikke en omgang! Og hvor vildt at du ruger på hele 3 æg.
Nu er der snart en ende på den uendelig lange rugetid! Jeg krydser og håber med dig!!
Ønske
Krydser fingre for jer... Håber virkelig den er der. Og selvom du jo ved det, så gentager jeg lige, at alle graviditeter er forskellige så at der ingen overstimulering er denne gang er ikke nødvendigvis ensbetydende med der ikke er to streger. Snart er det onsdag.. Knus
hepper så meget på dig.
/Monica
For pokker Sech, hvor er det altså bare nervepirrende... For det skal f... være nu. Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg kender alt til at overanalysere alle bitte små symptomer - eller mangel på samme - og research på alt hvad der hedder graviditetssymptomer. Puh, det er hårdt. Men nu er der kun tre dage til onsdag...
HEP HEP HEP
Uff... hvor kan jeg huske, hvordan jeg også spejdede efter overstimulations symptomer. Hvor meget man skal tolke ud fra de symptomer ved jeg nu ikke. Den gang overstimulationen vendte kraftigst tilbage hos mig var i et forsøg, hvor hcg kun steg meget langsomt og det endte i en MA. De gange jeg er blevet rigtig gravid er overstimuleringen enten ikke dukket op igen eller kun i mere moderat styrke :-/
Håber SÅ meget at den er her nu Sechen!
De bedste ønsker, Betty
Send en kommentar