Så er der to dage til. To skallede dage. Og jeg har ikke smugtestet. Men det er altså her, man når til vanviddets rand. Jamen, altså. Trussetjek konstant, tolkning af det ene og det andet. Nøje undersøgelse af exit-Crinonen og overfortolkning af hver eneste murren, niv og jag i de nedre.
Arj, men jeg bliver jo sindssyg.
Stadig ingen farve på exit-Crinonen (tør jeg overhovedet skrive det?), og det er jo et godt tegn. Synes jeg plejer at få mens relativt hurtigt i mislykkede forsøg. Men der er godt nok mange tegn på mens. Murren og atter murren dernede. Og fik jeg måske også en snert af noget hovedpine i går? Det gik dog væk igen, men aner jeg den derinde et sted?
Jeg tror ikke jeg smugtester. Så skulle det være i morgen tidlig. Men jeg tør ikke. Tænk hvis den er negativ. Så skal jeg gå og være fortvivlet over det en dag mere. Eller hvordan er det nu, det foregår...?
For h.elvede hvor jeg godt gad at det snart var slut, det her fertilitetsbehandling. Så skal jeg aldrig, aldrig, aldrig, aldrig ALDRIG brokke mig nogensinde mere om noget som helst. Ikke en gang regnvejr. Hørte du det, Julemand!!??
1 kommentar:
Jeg har som du ved også altid haft svært ved at turde at smugteste. Men man vil jo også gerne bare have det forsøg slået ihjel hurtigst muligt, hvis det er den vej, man skal ikke? Men husker du min sidste omgang? Jeg testede og troede den var negativ, og var totalt nedtrykt, men så var den alligevel lidt positiv (og så kom Naja) Der er ikke en skid sikkerhed at hente i hverken det ene eller det andet, men chancen for at få et pålideligt resultat og slippe for unødige sorger er jo nok størst ved at vente til testdag (skal du have BP eller er det en tisser?)
Jeg lider med dig. ÅH, det er det VÆRSTE, knock
Send en kommentar