torsdag den 16. januar 2014

Tomgang version 2.014

Der er simpelthen intet, der fungerer i min krop i dag. Hjernen kører derudaf med 420 km i timen, tænker på små fostre, hjerter og størrelser. Betyder det at der er noget galt med fostret? Er det stort nok? Hvorfor kunne man ikke se noget - får min livmoder ikke plads til at vokse på grund af amokløbne æggestokke?

Samtidig har jeg fået besøg af hovedpinen/migrænen igen. Den har jeg ellers ikke set noget til siden november, og det bekymrer mig. Kommer den fordi jeg er ved at abortere? Fald i østrogen-niveau? Eller hvad sker der?
Og så endelig krydret med kvalme. Den der lav-intensitet kvalme, som normalt kan kvæles i lakridser, men ikke i dag. Synes at have læst et sted at kvalmen også kan forværres af bekymring. Ja, tak. Det er så her.

Jeg ved ikke om jeg glæder mig til på tirsdag. Er bange for at det bliver samme resultat som i forgårs. Puh, gad godt have noget vished. Og noget mad, jeg kunne overskue at spise. Og så gad jeg godt at der var een, der kom og lavede mit arbejde, så jeg lige kunne suse hjem under dynen og have lidt ondt af mig selv.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Forsigtigt tillykke, selvom du ikke er i humør til at fejre. Synes ellers det lyder rigtigt godt og normalt med hjerteblink og fin størrelse foster. En vurdering på en enkelt dag mindre lyder da ret normalt...gad vide hvorfor de vil se jer til scanning igen? Da jeg var nervøs fordi min anden graviditet var 4-5 dage mindre end gennemsnittet til scanning hos OBC (som sagde det var inde for normalen) gik jeg hen til "Lille Københavner" og fik lavet en ekstra scanning for at få lidt ro på tankerne og googleriet, og det hjalp rigtigt meget at få vished om at det voksede som det skulle hos nogle garvede scannere. Bare et forslag....hvis du gerne vil have mere vished hurtigere. Kan så godt forstå at det fylder alt i tankerne med jeres historie....håber I snart kan begynde at glæde jer....hilsen A73

Maria sagde ...

Puha hvor kan jeg godt forstå du er nervøs og bekymret. Det er der slet ikke noget at sige til. Jeg er dog heeeelt rolig og overhovedet ikke bekymret - men det er jo nemt herfra hvor jeg sidder ;-) For mig lyder det som om de har set et fint lille foster med hjerteblink....præcis som det skal være. Kombinationen af en meeeget tidlig graviditet, en dårlig scanner og æggestokke som driller var jo grunden til at de først ikke kunne se noget. Men det kunne de jo til sidst. ALT er godt Sechen. Jeg tror på en baby om en 7-8 måneders tid :-)

Anonym sagde ...

Åh Sech, jeg kom helt til at tude da jeg læste din scanningsupdate. For filan da, hvor er det urimeligt. Der må bare ikke være noget som helst der går galt til de scanninger. Men.. det lyder jo virkelig som noget, der ikke betyder noget som helst. Åh det er simpelthen en skæbnens olfert. Hvad skal det nu til for.. Men det har jo ikke noget med dit lille foster at gøre, kun med teknologien. Jeg kan sagtens forstå, at du ikke kan ryste det første chok af dig, men det lyder ikke som om der er noget reelt at være bekymret over overhovedet. Jeg er med A73 Få en scanning et sted i Kbh på mandag og drop turen til Fredericia på tirsdag.

Øv øv øv, at I lige skulle have det her med også. Det er simpelthen for utroligt!

Knus
knock

Sechen sagde ...

Tak for jeres kommentarer, damer. A73, ja, jeg har også kigget på lillekøbenhavner og tænker at jeg måske går derhen på et tidspunkt... de er nu ret garvede derovre, så føler mig i helt ok hænder, men manner, der er langt derover.