Var til lægen i dag. Det var relativt begivenhedsløst. Det var ikke mange oplysninger, jeg ikke allerede havde googlet mig frem til, at min søde (pæne!) læge kunne fortælle mig. Han mente dog at vi skulle forberede os på at vi nok kom til at spise ret meget pizza til aftensmad. Ville ikke sige til ham at det får vi allerede alt for meget.
Vi snakkede lidt om sygemeldinger og risiko-graviditeter - og den kan jeg mærke jeg liiiige skal bearbejde lidt. Av, det der med at føde for tidligt, kejsersnit og den slags, det er jeg ikke helt klar til at face. Jeg havde virkelig en fantastisk fødsel med Asbjørn, og vil VILDT gerne opleve det igen - følelsen af en fødsel (ja, jeg ved jeg er en psykopat at høre på når det sådan står sort på hvidt). Og det med at føde alt for tidligt med to små preemies og en storebror på 5, det synes jeg altså lyder lige lovligt hårdt.
Man (de fleste) bliver åbenbart sygemeldt enten fra uge 24 eller 28. Shit, manner. Det er jo lige om lidt. Og så skal man aflaste sig selv, ligge ned (!! i så lang tid!!??) for at sikre at man ikke går i fødsel før tid. Hold da op.
Vi er begyndt at fortælle det rundt omkring - eller dvs. storebror-to-be fortæller det til alle han møder. Så er vi ligesom ude over det. Ret fint egentlig.
Jeg synes ikke jeg er nær så kvalm og nær så stinkende træt som jeg var for en til to uger siden. Lidt mærkeligt egentlig. Lidt tidligt at det skulle gå på retur, tænker jeg...? Den er der dog endnu, kvalmen og trætheden. Men ikke helt ligeså lammende som for to uger siden.
Nakkefold om et par uger. D. 13. februar. Kan mærke at det føles lidt mærkeligt, den her periode. Vi er afsluttet fra Fredericia og dermed ude af deres trygge hænder. Men læge, jordemoder og scanningsmennesker er ikke rigtig startet op endnu (kommer åbenbart til at rende ret så meget til kontrol) - så kunne ikke helt lade være med at tænke da jeg cyklede på arbejde i dag, at man lige pludselig er overladt helt til sig selv. Og så endda med TO guldklumper. Jeg ved jo at det er helt normalt og meget sundt, men altså. Man ville jo helst scannes hver dag for at se at alle havde det godt på deres pladser. Og så alligevel ikke.
Tusind, tusind tak for alle jeres tanker og hurraer. Det gør mig simpelthen så rørt. Og så er jeg virkelig VIRKELIG glad for at se at der er nogle, der finder ind til min blog om måske måske kan bruge den til et eller andet - trøst, følelsen af ikke at være alene i verden, eller bare god underholdning/adspredelse. Det synes jeg er så rart. Så tak, alle jer, der gider læse med!
2 kommentarer:
Tillykke en gang mere. Din glæde stråler ud af skærmen. Kan godt huske følelsen af at være overladt til sig selv. Med så langt et forløb og dobbeltgevinst/bekymring må den følelse være endnu stærkere. Men tvillinger.. Det er altså bare noget helt magisk. Det koster ekstra... Knus knock
Kan godt sætte mig (lidt) ind i bekymringen om risiko graviditet ogvhvad der ligger derude i fremtiden og venter. Men ma skal jo også prøve at huske på alle de tvillinge gravide som går helt til de bkiver dat i gang, som føder normalt (dog med en del flere mennesker på fødestuen:-) ) og som får to store bebser med sig hjem. De sker altså også, og ofte:-) :-)
Og 13.2 er altså lige om lidt:-) hvor er det simpelthen fantastsk! Knus Håbet
Send en kommentar