Var oppe tidligt i dag og sad på pinden kl. 8. Tog godt nok hjemmefra med ret voldsomme mens-agtige smerter, men tænkte at det der dokument, der skulle kommenteres på, altså skulle afsted.
Brugte de første to timer på at have ondt i maven - som en ordentlig gang mens, bare en tand værre. Til sidst var jeg blevet så hvid i hovedet at jeg må kaste mig ind til min chef, og bede om at snakke med hende. Der er ingen på mit arbejde, der ved vi laver børn i petriskåle, så det var lige noget af en bombe, jeg lod springe. Hun tog det meget, meget pænt og synes bare jeg skulle tage hjem i en fart og at vi da selvfølgelig måtte finde ud af om jeg havde for mange arbejdsopgaver, når nu også jeg havde det her. Det var virkelig en kæmpe lettelse at få det sagt. Har jo ikke sagt noget tidligere, fordi jeg 1. Naivt troede at jeg da ville blive gravid hurtigt; 2. Fordi jeg har været ansat på en midlertidig projektansættelse, som var tidsbegrænset; 3. Fordi jeg egentlig synes det er ret privat og ikke har lyst til spørgsmål og en hel arbejdsplads, der følger med i at min og kærestens arvemasse bliver afleveret på et hospital med jævne mellemrum.
Men altså - sikke en lettelse at sige det. Fik selvfølgelig bagefter dårlig samvittighed over ikke at have sagt det før. Men altså. Og måske også lidt dårlig samvittighed over at den her meddelelse kommer 14 dage efter min fastansættelse er gået igang.... Ehm.
Så jeg er hjemme på den skide sofa igen. Men et underliv der gør oooooondt! Skrid nu ud, skodunge, siger jeg bare!
Humøret har det lidt bedre i dag. Selvom jeg synes det er en sej kamp, det her. Men det hjalp på humøret at få det fortalt - og at min søde, søde veninde har sendt mig blomster, chokolade og en krammer. Selvom hun er af de der dumme fertile kvinder med en dejlig dreng på snart et år, så er hun bare guld værd i det her.
Det der med de fertile venner tror jeg lige jeg skal skrive en post om på et tidspunkt. Der var nogle tanker, der blev sat igang efter at knockmeup sendte linket på denne post og andre: http://tertia.typepad.com/so_close/2004/05/how_to_be_good_.html
Mere om det når de åndssvage smerter forsvinder...
4 kommentarer:
God bedring! Og godt valg at orientere chefen - resten af arbejdspladsen behøver jo ikke at vide noget, hvis du ikke har lyst - men det kan være en stor lettelse at få lidt forståelse og længere snor i fht sygemeldinger fra chefen...
Tag nu rigeligt med smertestillende!! Det er nok at vi har ondt i sjælen, vi behøver ikke gå og have fysiske smerter også.
Godt du fik fortalt din chef om din situation. Jeg synes også at det at være i behandling er meget personligt og privat. Men det hjælper lidt på samvittigheden, at chefen ved hvorfor man lige pludselig kan have en del sygedage.
God bedring til dig - jeg kan godt forstå, at du ikke har fortalt noget på arbejdspladsen før nu. Jeg har også meget svært ved den del af showet. Har lige skiftet job, og jeg er da også i overvejelser om, hvorvidt jeg bør sige noget eller ej. Men jeg ønsker nu heller ikke at involvere dem alt for meget - de kender mig ikke endnu og jeg kender ikke dem. Men godt for dig, at du tog bladet fra munden. :-)
Nu spørger jeg måske dumt, men er du sikker på at du bare skal gå hjem på sofaen med sådanne smerter? Efter din seneste kommentar er en graviditet uden for livmoderen vel ikke udelukket eller hvad? Jeg har selv lige været omgangen igennem og fik fjernet den ene æggeleder i november. Derfor blev jeg helt nervøs, da du skrev om krampelignende smerter. Håber alt det bedste og god bedring. Sofie
Send en kommentar