... Fik vi igår. Ny blodprøve og opringning med svar fra Hvidovre om eftermiddagen (de ringede til mig, fordi jeg havde glemt at ringe - flovt. Og lidt flot. Tænk at jeg havde glemt det! Var faktisk lidt stolt på en flov måde).
Nå, men de ville bare sige at de stadig var der og sad og hyggede sig, de freaks. Hcg tal på 900 et eller andet. Tis. Ny scanning mandag og så jeg ved jeg ikke om den står på drastiske metoder. Jeg ved faktisk ingenting. Jeg venter bare. Mens jeg ser den næste behandling forsvinde ud af mit synsfelt. Det bliver først om RIGTIG lang tid. Og der er en lillebitte stemme inde i mig, der begynder at tale om hvor pres, det bliver næste gang og hvis ikke det lykkes næste gang, hvor hård tudeturen så bliver. Dét må siges at være sådan man tager sorger på forskud.
3 kommentarer:
Vil det sige, at hcg overhovedet ikke er begyndt at falde endnu? For helvede mand. Jeg husker det som et mareridt ikke bare at kunne få det afsluttet og lægge det bag mig. Er der stadig risiko for g.u.l. så? Kæreste Sech, jeg bøjer mig i støvet for din styrke. Jeg synes, det er forfærdeligt, det du går igennem.
Har du fået smerte-varsel? ie besked på at du skal stille på hospitalet, så snart du får smerter igen?
Jeg synes det er lidt mystisk, at du havde så stærke smerter der midt på måneden og sidenhen intet.
Håber på godt nyt i dag. Det er bare næsten ikke til at klare, at det ikke bare kommer ud, når det nu er gået galt.
Og enig man føler sig bare kørt langt ud på et sidespor, hvor det slet ikke er til at se hvordan man overhovedet kan komme videre fra.
Trøstekrammer fra en der (desværre) selv har været der.
Send en kommentar