Ja, mens jeg ligger her i sofaen, med snotten rendende ud af mig og bare VENTER på at få lov at ringe og høre svaret på den næste blodprøve, drømmer jeg mig lige laaangt væk fra regnvejrsgrå København... til solen i Afrika, hvor aftenlyset bare falder på den der HELT specielle måde, som farver alt i en magisk tone. Åh, hvem der sad med en gin tonic i hånden og kiggede ud på et flodleje i Krugerparken i Sydafrika og ventede på at bøflerne og elefanterne kom for at drikke i aftensolen....Eller kørte igennem en hvilken som helst stor eller lille by i det sydlige Afrika, hvor du møder mennesker, cykler, ladvogne, høns og mest af alt LIV overalt. Glade mennesker, der hilser på dig og smiler. Og generte børn, der griner til dig, når du smiler til dem.
Eller sad ved det indiske ocean og kiggede ud over det turkisblå vand...
Jeg ligger også og drømmer mig tilbage til den tid, hvor jeg boede og arbejdede i det sydlige Afrika - hvor jeg naivt gik og troede at jeg en dag da selvfølgelig skulle have nogle børn. Og de skulle opleve Afrika sammen med mig. Og slet, slet ikke havde forestillet mig at de børn skulle blive sådan en kamp, som de er blevet til. Så exit sol og varme, enter gråvejr og kulde. Og det underlige er at jeg har slet ikke lyst til at gå bytte - for man får ikke børn af at drømme, drikke gin tonics i Kruger parken eller gå gennem støvede gader i det sydlige Afrika - hjemme hos os får man dem (forhåbentlig) ved at cykle riiiigtig mange gange ud til Hvidovre hospital. I gråvejr og med hue på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar