Slut prut finale. Tilbage til start (eller er det fængsel?). Kom igen.
Det var vist det, jeg fik med mig hjem fra dagens scanning. Som viste en tom livmoder, en tynd slimhinde og noget der ligner en ægløsning. Suuuuk. Og rigtig mange tårer.
Ifølge vores søde yndlingslæge sidder der nogle freak-celler et eller andet sted og producerer graviditetshormon. Og det er dem, der får hcg til at stige. Så det med skodungerne fra helvede viste sig at holde stik.
Hun kunne ikke udelukke at der sad noget udenfor livmoderen - det vil den næste tids blodprøver vise.
Jeg prøøøøøøver alt hvad jeg kan for at se det positive. Nemlig at jeg KAN blive gravid. Men i dag er det mest håløsheden der fylder. SÅ tæt på - og så alligevel ikke. Den der begyndende boblende lykkefølelse var liiiige ved at titte frem - for brutalt at blive massakreret af virkeligheden.
Fremtiden? Bringer først og fremmest en masse blodprøver for at følge hcg's crash mod 0. Og så en mens, som garanteret venter en menneskealder før den dukker op. Og så en lang behandling og nogle p-piller involveret så det store puslespil af mine arbejdsrejser og behandling kan gå op. Så næste forsøg kommer til at foregå om 400 år eller noget i den stil.
Er der nogen, der har et hul, jeg kan begrave mig selv i?
7 kommentarer:
ÅH nej altså, hvor latterligt og dumt og ondt. Blogland er da fuld af dårlige nyheder i dag(LOK). Kryb du bare i et hul, slik sårene og forkæl dig selv lidt....
Mangler ord - har kun skrig og gråd tilbage idag.
Skal jeg komme og grave et hul sammen med dig?
Hej – kom tilfældigt forbi og kan se at du sidder i præcis den samme suppedas som jeg selv har sumpet rundt i i efterhånden maaaange år. Kender det hele, alle følelserne, det spirrende håb og håbløsheden. Det er forbandet at man skal så meget ondt igennem, når man nu bare så gerne vil uddele lidt af al sin kærlighed til et lille barn. Jeg håber dig alt det bedste og vil sikkert kigge ind i ny og næ for at se hvordan det går med dig. Kærlige tanker Sofie
Sikke da en dag jeg kommer uanmeldt forbi på din blog. Sgufanden da også!
Har intet hul at tilbyde dig - men udlåner gerne en dyne, som du kan trække op over hovedet og vente på at verden går over! Det gør så ondt at være der, hvor du er lige nu...
Åhhh det er for bekendt det der. Jeg er så ked så ked af det for dig. Det er bare for hårdt. Jeg sender mange kærlige tanker hen mod det sorte hul og håber at verden lader dig være i fred dér i nogle dage.
Tak, kære blogsøstre, for de varmende ord og villighed til at hjælpe med huller og låne dyner... Det sætter jeg stor pris på.
Send en kommentar